Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006

Formålene med undersøgelsen At afdække antal og typer af kroniske bensår, sårbehandlingen, samt tidsforbruget til denne. At undersøge sårpatienters livskvalitet på baggrund af selvrapporterede data omkring fysiske, sociale og psykologiske aspekter. At identificere indsatsområder og dermed målrette kvalitetsudviklingen af sårbehandlingen indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland.

Begrebsramme Livskvalitet, som bestående af tre dimensioner: Funktionel trivsel: ”Individet oplever gode muligheder for at udføre de aktiviteter der er væsentlige”. Psykisk trivsel: ”Fravær af negative følelser og oplevelse af positive følelser”. Social trivsel: ”Tilfredshed med muligheder for social støtte. Oplevelse af intimitet i sociale relationer”. (Petersen og Zachariae, 2003, Livskvalitetsmåling i sundhedsvæsnet – en introduktion).

Undersøgelsens metode Litteratursøgning Fokusgruppeinterview Spørgeskemaundersøgelse 5 blev interviewet efter et semistruktureret spørgeskema, hvor der var fokus på fysisk, psykisk og sociale aspekter af det at have sår. Interviewene blev optaget på bånd. Dette dannede udgangspunktet for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaerne blev fordelt til sårsygeplejerskerne i de 23 sønderjyske kommuner. Bensår over 3 måneder. Spørgeskemaerne bestod af del et og to, hvor del 1 var spørgsmål om patienten og såret, alder, køn, civilstatus osv. Anden del omhandlede patienternes opfattelse af situationen. Spørgeskemaet bestod af faste svarkategorier med mulighed for at supplere med bemærkninger. Spørgeskemaet blev testet. med hjælp fra statistiker.

Resultater Alle undtagen 2 kommuner deltog. 107 besvarelser. Gennemsnitsalderen for sårpatienterne er 74 år med et minimum på 29 år og et maksimum på 96 år. Gennemsnitsalderen er 70,9 år for mænd, 76,0 år for kvinderne. Fordelt på køn er 33 % mænd, 67 % kvinder. 43,4 % er gifte eller samboende, 56,6 % er enlige, dvs. ugifte, fraskilte eller enke. 86 % er pensionerede. 29,0 % har sukkersyge 81,3 % en eller flere sygdomsdiagnoser ud over såret. Sårene er hyppigst placeret på underbenet 71,0%. 27,1 % sårpatienter har udelukkende sår på foden og 1,9 % har sår på både fod og underben. 38,3 % svarer bekræftende på at de inden for den sidste måned har haft betændelse i såret, heraf har 34,6 % fået ordineret antibiotika. Lidt begrænsetMeget begrænset Tage bad og klæde sig på 31,8 %, 24,3 % Støvsuge og gøre rent 15,0 %, 26,2 % Købe ind (13,1 %)26 (24,3 %) Lave mad.64 (59,8 %)8 (7,5 %)17 (15,9 %). Deltage i sport, så som stavgang, golf, lettere gymnastik41 38,3 %)1 (0,9 %)37 (34,6 %) Deltage i mere fysisk anstrengende sport31 (29,0 %)2 (1,9 %)41 (38,3 %) Trappegang44 (41,1 %)14 (13,1 %)30 (28,0 %) Flere giver udtryk for at være forhindret i at udføre ønskede aktiviteter på grund af generelle problemer med mobiliteten. Mange er i forvejen begrænset af gigt eller amputationer, så det kan være svært at skelne mellem hvad, der er den almene tilstand og hvad der skyldes såret.

Resultater – lugt og hygiejne 15,9 % oplever lugt fra såret et par gange om ugen 1,9 % oplever lugt fra såret dagligt. 38 sårpatienter beskriver forskellige former for gener ved udførelsen af den personlige hygiejne. De største problemer er forbundet med at holde forbindingen tør. Nogle kan ikke tåle den vandfaste bandage. De fleste er generet af ikke at kunne komme i bad, så hyppigt som de ønsker det. Fysiske aspekter af at have sår

Resultater - forbindingen 13,1 % har dagligt gener af forbindingen, 43,9 % har en gang imellem gener Forbindingen fylder meget (fodtøj, 31,8 %) Forbindingen strammer (21,5 %) Forbindingen løsner sig (14,5 %) Gennemsivning (11,2 %) Forbindingen begrænser tøjvalg (7,5 %) Af de der har gener

Resultater - smerter Jeg sover dårligt 35,5 % 17,8 % har aldrig ondt i såret, 53,3 % har ondt en gang imellem 29,0 % har dagligt ondt i såret. Jeg sover dårligt 35,5 % Jeg føler mig ofte træt 30,8 % Jeg bliver hurtigt irriteret 26,2 % Jeg har ingen energi 25,2 % Jeg føler mig trist 26,2 % Det går ud over min familie 15,9 % Jeg isolerer mig 12,1 % Hvad gør smerterne ved patienterne smerterne påvirker dagligdagen i forhold til hvor hyppigt sårpatienterne har ondt i såret. Det ses at en af de som aldrig har ondt i såret får lægeordineret medicin og er altså velbehandlet smertemæssigt. Ligeledes viser tabellen at ud af de 31, der dagligt har ondt i såret er der henholdsvis 19 og 14, der ofte har smerter og har svære smerter. Der er en stor del (15 ud af 57 ) af de, der har daglige smerter, som også er nødt til at tage lægeordineret medicin og som ofte eller hele tiden forstyrres i daglige gøremål. Ligeledes ses at ud af de 57 der en gang imellem har ondt i såret, har 22 glæde af håndkøbsmedicin, samt at 26 ud af 57 af de patienter, ikke forstyrres i daglige gøremål. 23, 4 % klienter har bivirkninger af den smertestillende medicin.

Resultater - aktiviteter 34,6 % undgår aktiviteter på grund af såret. Bliver nødt til at fravælge sociale sammenkomster, Røde kors, naturforening Aktiviteter hvor man skal bestemt fodtøj på Kirkegang, foredrag At gå ture eller besøge pårørende Danse, svømmehal, bade, svømme i det hele taget Sport, volleyball Kegling Alle fysiske aktiviteter Trappegang Funktionel trivsel: oplever muligheder for at udføre aktiviteter der er væsentlige

Resultater – hverdag med såret 40,2 % oplever såret styrer hverdagen ”Afhængig af hjemmesygeplejersken, besværligt med bad, altid sandaler på, ikke rigtige sko” ”Benene betyder meget for hverdagen” ”Træt af at være afhængig af andre” ”Jeg kan ikke alt det jeg gerne vil” Følelsen af afhængighed. Psykisk trivsel – fravær af negative følelser, oplevelser af positive følelser

Resultater – forståelsen fra andre 60,7 % kender ikke andre mennesker med sår 67,3 % har ikke talt med andre mennesker, der har sår 19,4 % oplever andre kan have svært ved at forstå generne fra såret Andre kan ikke sætte sig ind i den situation at have et sår, Hvordan kan et så lille sår give så mange smerter, Mangel på forståelse for, at såret ikke heler op. Mulighed for social støtte

Resultater - fortsat Årsag til såret – hvad kan man gøre – forståelse af situationen

Resultater - viden 89,7 % har deres viden fra hjemme-sygeplejersken 68,2 % har deres viden fra sår-sygeplejersken 53,3 % har deres viden fra egen læge De områder, der er fokus på er kost, motion, regulering af sukkersyge, holde benet oppe, samt rygestop. 16,8 % gør ikke noget. Som en skriver: ”Hvad kan jeg gøre?” Mange gør selv noget for at forbedre sårhelingen 4 (3,7 %) sårpatienter behandles på plejecenter eller sårklinik. I 24 tilfælde (22,4 %) er det ikke oplyst hvilke undersøgelser der ligger til grund for diagnosen, 22 (20,5 %) har fået stillet diagnosen på baggrund af klinikken og for 14 (13,1 %), patienter er det ukendt hvad der ligger til grund for diagnosen Ingen har søgt viden på biblioteket. Følelse af magtesløshed

Resultater - håb 20,6 % ser ikke lyst på fremtiden, 9,3 % tror ikke på deres sår vil hele op, 58 % håber det heler.

Diskussion - metode Fordele ulemper ved: Spørgeskema Måden at udfylde dem på Spørgsmålene blev besvaret. Fortolkningen af spørgsmålene Vi får svar på det vi spørger om Sygeplejersken kan have påvirket patienterne på den anden side blev spørgsmålene besvaret.

Konklusion At afdække antal og typer af kroniske bensår, sårbehandlingen, samt tidsforbruget til denne. Det vi kan konkludere på spørgeskemaundersøgelsen er at mange sårpatienter har en kompleks tilstand med mange faktorer der påvirker patientens livssituation. Såret kan måske i mange situationer være det der vælter læsset, altså betyde at patienten som måske ellers har kunnet klare sig selv, nu ikke længere kan klare personlig hygiejne, får nedsat aktivitet, indskrænket bevægelsesfrihed, føler sig triste og isolerer sig. Kombineret med at tilstanden faktisk varer længe i gennemsnit har de haft dette sår i 6 måneder.

Livskvalitet At undersøge sårpatienters livskvalitet på baggrund af selvrapporterede data omkring fysiske, sociale og psykologiske aspekter. Ud fra undersøgelsen må vi konkludere at livskvaliteten defineret som funktionel, psykisk social trivsel er påvirket hos mange sårpatienter

Perspektiver Kvalitetsudvikling af sårbehandlingen Kompentenceudvikling af sundheds-professionelle Aktive, informerede patienter At identificere indsatsområder og dermed målrette kvalitetsudviklingen af sårbehandlingen indenfor primær og sekundær sektor i Sønderjylland Bedre diagnoser, tidlig indsats Bedret smertebehandling Øget tilgængelighed til opdateret viden Erfaringsudveksling og faglig sparing Netværksdannelse Stor kompleksitet i sygdomsmønstret Forbedret samarbejde med patienterne Hvordan kan patienterne tale med andre Sårskoler? Øget adgang til netviden for patienterne Der er selvfølgelig også kurser

Kaffepause!