…nogle væsentlige egenskaber.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det sure, det salte, det basiske
Advertisements

Fedtstoffer Hvad er fedt?
Game Maker 7. Sådan ser Game Maker ud når det startes op.
BLODETS Ph-værdi.
Hormonel cellekommunikation
Styrk dit immunforsvar
Anatomi & Fysiologi V Nervesystemet
Skal vi passe på optiske fibre, eller tåler de alt ?
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
Anatomi & Fysiologi II Cellen
Figurer til kapitel.
Protein, kulhydrater, lipider og metabolisme
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Bindingstyper. I løbet af 9. klasse skal vi arbejde med fire forskellige bindingstyper: Ionbindinger. (se dias 2-9) Kovalente bindinger (også kaldet.
Livets opståen og udvikling
Alder Navn Dato SSQ12 SSQ12 Instruktioner Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger ét høreapparat (højre øre) Jeg bruger to høreapparater (begge.
Vigtige begreber i naturfag
Lavet af Mia Kristina og Morten
Anatomi & Fysiologi XXI Nyrer og Urinveje II
Fotosyntese og respiration
Vigtige begreber i naturfag
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Kroppens naturlige forsvar
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Enzymer.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Fotosyntese og respiration
Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:
Niveauer for læring i organisationen
Hvad ser du? (..et ansigt - eller ordet “Liar”).
Adskillelse af stoffer
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Indhold Atomer Nuklider Isotoper Ioner Molekyler Bindinger.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Nervesystemet S. 5. Dka.
Bakterie og virus.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
Fra aminosyrer til enzymer
Før vi starter på alkoholer, skal vi lige kigge på alkanerne (olier) fra 8.klasse-bogen. Navnene på de forskellige alkaner er udgangspunktet for navngivningen.
Olie Ikke blandbare Vand Olie Ikke blandbare Vand ( hvis vi ikke bruger tricks… ) …… men DET GØR VI … !
Fedt, protein og kulhydrater
Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer. Enzymer KHPHH! Aminosyrer Proteiner Enzymer.
Disposition Kort introduktion til Phag  29 Forsøgsopstilling Resultater Perspektiver.
Antimikrobielle Peptider -fremtidens antibiotika?
Spillet er af adventure typen. Det skal foregå i real time 3D. Spillet foregår i en model af et eksisterende, velkendt bymiljø i København. Udtrykket skal.
Proteiner og massespektrometri
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
DIALYSEPRINCIPPER Køge intensiv afdeling December 2010 ved Anne Stautz, produktspecialist Pia Egelund Hansen, produktspecialist.
Kemiens verden: Opbygningen af stoffer ud fra atomer. Kemi handler om hvordan stoffer opstår. De forskellige stoffer vi omgås er alle opbygget af atomer.
Vand, salte og fedtstoffer
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Kulhydrater og dannelse af ATP
Brombær solcellen.
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Beregning af trekantsmodel (TIN-model)
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Det sure, det salte og det basiske 2
Salte og Ioner.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Præsentationens transcript:

…nogle væsentlige egenskaber. Cellemembranen …nogle væsentlige egenskaber.

Indledning Alle levende celler er omgivet af en cellemembran, også kaldet for cytoplasmamembranen. Cellemembranens primære opgave er at regulere hvilke stoffer der passerer ind og ud af cellen. Derudover har cellemembranen vigtige receptormolekyler på overfladen. Disse molekyler gør cellen i stand til at reagere på kemiske signalstoffer som fx hormoner. I det følgende focuseres på nogle få basale egenskaber ved cellemembranen vedrørende struktur og transport.

Oversigt Cellemembranen fungerer til adskillelse af den levende celles indre fra det omgivende miljø. Den er opbygget som en flydende mosaik af et lipid dobbeltlag med indlejrede proteiner. Lipidlaget tillader passage af ikke-polære stoffer. Polære stoffer og ioner passerer kun vanskeligt lipidlaget. Transportproteiner i cellemembranen hjælper ved transport af polære stoffer og ioner over membranen.

Phospholipid Til venstre ses en enkel repræsentation af et phospholipid – et hyppigt forekommende lipid i cellemembraner. Det gule hoved repræsenterer den hydrofile del af molekylet, de blå ”haler” repræsenterer molekylets hydrofobe del. Til højre ses en model af et phospholipid molekyle. Klik her for at se flere lipider.

Tre lipider er særlig hyppigt forekommende i pattedyr cellers plasmamembran. (Klik på et lipid for at se….) Du har lige set Phospholipider som 3D animation. Se et eksempel på strukturformel for Sphingolipider. Steroler Se 3D animation og placeringen i membranen. Sphingolipider og cholesterol arbejder sammen og hjælper proteinerne til at samle sig i klynger i mikrodomæner. De fungerer som flydende platforme til binding af proteiner der kan forskyde sig mellem hinanden. Klik her for at fortsætte

Sphingolipider. Sphingomyelin, en ceramid med en phosphocholin eller phosphoethanolamin hoved gruppe, indgår ofte i plasma membraner. Tilbage til ”flere lipider” Videre

Lipid dobbeltlaget Lipiderne er organiseret, så de polære (gule) hoveder har kontakt med og vekselvirker med vandet, mens membranens indre, de hydrofobe (blå) hydrocarbon kæder, er isoleret fra vandet. Det er den thermodynamisk mest stabile struktur. Non-kovalente kræfter (Van der Waals) i membranens indre er med til at stabilisere strukturen. I denne forenklede model er kun vist phospholipider, organisering af andre lipider sker tilsvarende.

Steroler Til højre ses en model af cholesterol, et ofte forekommende sterol i pattedyr celler. Steroler er blandt andet med til at øge membranens viskositet, dvs steroler gør membranen mere hård. Tilbage til ”flere lipider” Videre

Transport af stof gennem membranen . Ikke polære molekyler kan passere membranen i kraft af deres fedtopløselighed i membranens indre – større fedtopløselighed giver større sandsynlighed for at at molekyle opløses i membranen, passerer og kommer ud på den anden side. Koncentrationsforskel mellem de to sider spiller naturligvis også ind. Transport af polære molekyler og ioner, der har en lav fedtopløselighed, kan foregå ved hjælp af proteiner i membranen. Der kan være tale om carrier proteiner eller kanalformende proteiner. Transport proteinerne er ofte reguleret.

Carrier protein Carrier proteiner og kanaldannende proteiner gør det muligt for ioner og andre ikke - fedtopløselige molekyler at passere cellemembranen. Ionerne ”pakkes ind” i carrieren, og dermed overvindes ionenes manglende opløselighed i membranens hydrofobe indre, der ellers hindrer ionens passage.

Kanaldannende proteiner I nogle tilfælde virker de kanaldannende proteiner som passive porer. Molekylerne diffunderer gennem porerne, drevet af koncentrationsforskellen mellem de to sider. Molekylerne bevæger sig fra høj til lav koncentration. Princippet er illustreret i figuren.

Koblet transport Et molekyle der transporteres fra høj til lav koncentration kan ”drive” transporten af et andet molekyle fra lav til høj koncentration. Man siger at førstnævnte bevæger sig ned ad koncentrationsgradienten, mens den sidstnævnte bevæger sig imod eller op ad gradienten. Transport af to typer molekyler i samme retning ved hjælp af et transportprotein kaldes symport, i modsat retning antiport.

Aktiv transport Nogle proteiner forbruger ATP energi i forbindelse med transport af molekyler imod en gradient. Et eksempel på dette er natrium-kalium pumpen. Den lille røde kugle nederst i figuren symboliserer forbruget af en energirig phosphatforbindelse i ATP for hver gang 3 Na+ ioner transporteres ud og 2K+ ioner transporteres ind i cellen. Sker der forbrug af ATP under transporten kaldes den aktiv.

Vil du vide mere ? Så klik…. The Cell Membrane Head Quarters Cytochemistry.net Sandi.net CELLS Alive ! Et godt sted at finde meget mere…… Se også næste side……

Afsluttende bemærkninger Nærværende præsentation… …er på ingen måde et forsøg på fuldstændig beskrivelse af cellemembranen, men et eksempel på en metode til formidling af naturvidenskab. Kilder til figurer: http://personal.tmlp.com/Jimr57/textbook/chapter3/cm.htm http://cellbio.utmb.edu/cellbio/membrane_intro.htm#Architecture http://www.rpi.edu/dept/bcbp/molbiochem/MBWeb/mb1/part2/lipid.htm#Sphingolipids