Zellervidenskabsteori på but1 videnskabsteori

Zellervidenskabsteori på but2 Videnskabsteori 1 filosofisk disciplin, som undersøger, hvorledes videnskabelige teorier og begreber dannes, stadfæstes og anvendes. (Lademanns Multimedia Leksikon 2000). “… omfatter undersøgelser omkring begrebsdannelse, teoristruktur, metode, historiske udviklingsmønstre og omkring de filosofiske konsekvenser af enten de empiriske videnskaber i et hele taget eller enkelte discipliner og teorier.” (Mittelstraß 1996, 4, 738)

Zellervidenskabsteori på but3 Videnskabsteori 2 akademisk disciplin, som med udgangspunkt i overvejende fil. traditioner og arbejdsmåder anstiller teoretiske overvejelser over videnskaben. Dens status som selvstændig disciplin er af nyere dato (1930'rne), og dens forhold til andre såk. metavidenskabelige discipliner - videnskabslogik, videnskabsetik, videnskabshistorie, videnskabspsykologi og videnskabssociologi - er uafklaret såvel som omstridt. (Lübcke 1996, 448)

Zellervidenskabsteori på but4 Videnskabsteori 3 Til videnskabsteoriens centrale problemområder hører: a)forholdet mellem videnskabelig teori og praksis; b)forholdet mellem teori og empiri; c)forholdet mellem teori og virkelighed (… realisme, instrumentalisme); d)videnskabelig argumentation og begrundelse, herunder videnskabelige metoder (…hypotetisk-deduktiv metode, hermeneutik, induktion, konfirmation); e)teoriers logiske struktur og mening;

Zellervidenskabsteori på but5 Videnskabsteori 4 f)den videnskabelige erkendelses udvikling g)forholdet mellem de forsk. former for videnskab h)videnskabelig forklaring i)videnskabelig objektivitet j)forholdet mellem videnskab og teknologi k)forholdet mellem videnskab og ideologi l)videnskabens sociale funktion

Zellervidenskabsteori på but6 Videnskabsteori historie Bacon (novum organum, 1620): vidensgrundlag = sanseerfaring induktion  metodisk dataindsamling + generalisering  empirisme (Locke, Berkeley, Hume, Mill, Mach, Wienerkreds) Descartes (Metafysiske medidationer, 1641): sanseerfaring misvisende; vidensgrundlag = klar og tydelig forståelse af påstande deduktion  logisk gyldig udledning af konklusioner af klare og tydelige præmisser  rationalisme (Leibniz, Kant, Peirce, Popper)

Zellervidenskabsteori på but7 2 vt-traditioner Galileisk tradition : Retninger: positivisme, logisk empirisme, analytisk fil. Personer: Platon, Galilei, Mill/Comte, Durkheim, Russell, Hempel/Popper Forklaringsart: kausal Videnskabsart: natur-/teknikvidenskab Vigtigste begreb: årsag Metode: nomotetisk Aristotelisk tradition: Retninger: hermeneutik, fænomenologi, analytisk filosofi Personer: Aristoteles, Schleiermacher, Dilthey, Max Weber, Husserl, Wittgenstein/Austin, Gadamer/Habermas Forklaringsart: teleologisk/intentional/semantisk Videnskabsart: kulturvidenskab/humaniora Vigtigste begreb: mening Metode: idiografisk

Zellervidenskabsteori på but8 Positivisme (empirisme, logisk empirisme/positivisme), analytisk filosofi er kendetegnet ved følgende opfattelser  metodologisk monisme eller enhedsvidenskab  matematik og naturvidenskab* som metodologisk ideal  videnskabelige forklaringer er kausalforklaringer  kulturelle (meningsbestemte) fænomener kan forklares kausalt *kaldes også eksakte videnskaber

Zellervidenskabsteori på but9 Jørgen Jørgensen ( ) og Otto Neurath

Zellervidenskabsteori på but10 Hermeneutik 1  metodisk dualisme/pluralisme  matematik/naturvidenskab er ikke forbilleder for alle videnskaber  forskel mellem reproducerbare/forudsigelige (natur) og individuelle/unikke (kultur) fænomener  nomotetisk versus idiografisk videnskab  forklarende (natur) versus forstående (humanistisk) videnskab W. Dilthey ( )

Zellervidenskabsteori på but11 Hermeneutik 2  forståelse kræver empati eller genskabelse af de tanker, følelser, motivationer som er forbundet med kulturelle fænomener  forståelse har at gøre med en aktørs hensigter/formål, et tegn/symbols mening, en institutions betydning H-G. Gadamer ( )

Zellervidenskabsteori på but12 Forklaringsmodeller: Kausal forklaring (Hempel: covering law model) Årsag Hændelse Tilstand Handling E 1, …, E m Virkning Hændelse Tilstand Handling E Lov(e) L 1, …, L n

Zellervidenskabsteori på but13 Forklaring af modellen E er en eller anden hændelse eller tilstand eller handling som (vi ved) har fundet sted ved en bestemt lejlighed (et bestemt sted, en bestemt tid). Vi vil gerne vide hvorfor E fandt sted. Svaret er (vi har gennem en undersøgelse fundet ud af ) at E fandt sted fordi én eller flere hændelser/tilstande/handlinger E 1, E 2, …, E n har fundet sted OG at der findes (en) lov(e) der forklarer at hver gang hændelser af samme type som E 1, …, E n finder sted, så finder en hændelse af samme type som E sted. E = det der skal forklares (explanandum) E 1, …, E n = det der forklarer E (explanans) i forbindelse med L 1, …, L n = covering laws (“dækkende” love) Hempel ( )

Zellervidenskabsteori på but14 Hvad er en lov? Deskriptive love er almene påstande/udsagn:  naturlov: empiriske love, teoretiske love  matematisk lov: aksiomer, teoremer  logisk lov: tautologier, logisk (analytisk, semantisk) sande udsagn Der findes deskriptive (beskrivende) og normative (foreskrivende) love Normative love er mere el. mindre almene - skrevne el. uskrevne - handlingsforskrifter (normer).

Zellervidenskabsteori på but15 naturlove naturlov: en hypotetisk, generel påstand som ikke er falsificeret. Eksempel empirisk lov: For alle metaller gælder: hvis et stykke metal opvarmes, så udvider det sig. empiriske love … udtrykker observerbare forhold … og er formuleret vha. observationstermer. teoretiske love … udtrykker ikke-observerbare forhold, f.eks de dele af Mendels arvelove, der er formuleret vha. teoretiske termer ('gen', 'dominant'). Teoretiske love tjener til at forklare og systematisere kendte empiriske love samt til at udlede nye empiriske love.

Zellervidenskabsteori på but16 Matematisk lov Matematiske love eller aksiomer er formale udsagn der kun har en mening og er sande mhp. bestemte modeller. De tjener som grundlag for at aflede eller bevise teoremer (læresætninger) af en bestemt matematisk teori. Eksempel: Euklids aksiomer:  x, y, z: Hvis x = z & y = z, så x = y (to tal som er lige med samme tredje tal er også lige med hinanden) Peano-aksiomer for naturlige tal: 1.N(1) ( 1 er et naturligt tal) 2.  x (N (x)  N (x + 1)) (for alle tal gælder: hvis x er et naturligt tal, så er også x + 1 et naturligt tal G. Peano ( )

Zellervidenskabsteori på but17 Logisk lov logiske love* er de Iogiske formler, der altid bliver til sande sætninger ved indsætning af ikke-Iogiske konstanter for deres variabler. I moderne logik anses de for beskrivende Iove, medens de i traditionel og psykologiserende logik ofte blev udlagt som normative. *Kaldes også tankelove. Eksempel: p   p (p er tilfældet eller ikke-p)  (p &  p) (det er ikke tilfældet at både p og ikke-p er tilfældet)

Zellervidenskabsteori på but18 Normativ lov jf. Lübcke 1996, 279 normative (foreskrivende) love er mere el. mindre almene - skrevne el. uskrevne - handlingsforskrifter (normer), som er gældende i bestemte sociale sammenhænge, f.eks. juridiske og moralske love. En sådan lov opretholdes ved autoritet, sædvane el. konsensus, og den kan adlydes el. brydes. Det er omdiskuteret, am sådanne I. er sande el. falske.  handlingslov: normer, regler, forskrifter, vaner

Zellervidenskabsteori på but19 Normativ lov - eksempel

Zellervidenskabsteori på but20 Kausal forklaring: eksempel Årsag E1: Jeg går ud af huset E2: Jeg har ikke regntøj på. E3: Det regner. Virkning E: Jeg bliver våd Lov: Hvis man befinder sig et sted hvor det regner og ikke har regntøj på, så bliver man våd

Zellervidenskabsteori på but21 Øvelse 1 individuel Forklar vha. covering law modellen hvorfor du sidder i det her lokale på det her tidspunkt:  Hvad er explanandum (virkning) i din forklaring?  Hvad er explanans (årsag) i din forklaring?  Hvad er loven(e)* der forklarer (subsumerer, underordner) explanandum vha. explanans? *husk: love er generelle sammenhænge mellem årsager og virkninger Skriv alt hvad du mener er årsag til din tilstedeværelse i det her lokale på det her tidspunkt op. Det skulle gerne være en lang årsagskæde med delvirkninger som selv er årsag til nye virkninger der i sidste ende forklarer din tilstedeværelse.

Zellervidenskabsteori på but22 Intentional/teleologisk/semantisk forklaring Her forklares hvorfor der findes ting, tilstande, institutioner eller hvorfor hændelser eller handlinger finder sted vha. meninger, betydninger, hensigter eller værdier. Ting der har mening eller betydning, kaldes tegn eller symboler Ting der har en værdi, kaldes artefakta: brugsting (teknologi: værktøj, maskine, bygning, køretøj, møbler, tøj, IT, m.fl.), kunstværker, videnskab, religion. Menneskelige aktiviteter, der har en mening/hensigt, kaldes handlinger. Funktionssammenhænge af personer, meningsfulde ting og handlinger kaldes institutioner (familie, undervisning, økonomi, politik, kultur).

Zellervidenskabsteori på but23 Praktisk syllogisme/slutning Præmis 1: Ønske, hensigt Præmis 2: Middel, instrument, værktøj Konklusion Handling G.H. von Wright ( )

Zellervidenskabsteori på but24 Praktisk slutning - eksempel 1. Præmis (hensigt): jeg vil gerne spise noget 2. Præmis (middel): det er nødvendigt at skaffe noget mad for at kunne spise noget Konklusion: jeg skaffer noget mad

Zellervidenskabsteori på but25 Praktisk slutning - eksempel

Zellervidenskabsteori på but26 Hermeneutisk (teleologisk, semantisk) forklaring En hermeneutisk forklaring forklarer brugen af tegn eller gennemførelsen af handlinger vha. det tegnbrugeren mener (vil udtrykke/meddele) eller aktøren vil opnå (har til hensigt, intenderer).

Zellervidenskabsteori på but27 Øvelse 2 i gruppe Undersøg det efterfølgende billede mhp. hvilke handlinger der vises på billedet.  hvad der de forskellige personer i gang med at gøre?  hvad er meningen (hensigt, mål) med det de gør?  er det fornuftigt at gøre hvad de gør, mhp. det de vil opnå?  hvordan interagerer de forskellige aktører?  er deres interaktion en mening meningsfuld?  giver deres interaktion en overordnet mening for hele sceneriet?  hvad er kunstnerens mening (budskab, hensigt, morale) med billedet?

Zellervidenskabsteori på but28 øvelsesbillede