Bevægeapparatet 26. November 2013

Hvad består det af? Muskler, knogler og led sørger for at vi har et samlet bevægeapparat, som tillader fleksibilitet i vores bevægelser. De bærende dele: 200 knogler 600 muskler Input fra det sensoriske nervesystem Output via det motoriske system

Hvad er funktionen? Afstivning af kroppen Vedhæftning af muskler Beskyttelse Lager af kalk Knoglemarv

De forskellige knogler Rørknogler - Især arme og ben samt hænder og fødder. Flade knogler Danner vægge i skelettets hulrum. Uregelmæssige knogler - Resten. Primært rygsøjlen, men også små knogler fx i håndroden og fodroden.

Er knoglerne logisk fordelt? Rørknogler: lemmer Flade knogler: beskytter Uregelmæssige: ”funktionelle bindeled”

Kombinations af knogler

Knoglens vækst Eksempel: rørknoglen Bruskceller forstørres og dør. Rummet de har skabt forkalkes. Dannelse af osteoblaster udenpå brusken. Blodkar er nu gennemtrængt helt ind i brusken og der dannes osteoblaster ind i knoglen. Blodkar gennemtrænger epifysen, hvorefter osteoblaster danner sekundære centre af forkalkning. Væksten er i epifyseskiven. Ved 20-års alderen omdannes epifyses brusk til knogle.

Benhinden (Periost) Omgiver ALLE knogler - dog ikke i selve leddet. Spidsen af knoglen har ledbrusk, der med sin glatte overflade fungerer som slidlag uden særlig meget friktion.

Benhindens funktion Indeholder blodkar samt nervebaner. Giver næring til knoglen. Indeholder knoglens nerveforsyning. Smerte i benet er påvirkning af benhinden. Danner forbindelse mellem knoglevæv og musklernes sener. Er ansvarlig for tykkelsen af knoglen. Dannelse af ny knoglesubstans: endost (marvhulen) Knoglen indeholder sensoriske nervebaner. Periosten har sensitive smerteneuroner, mens knoglen har andre (smerte-) neuroner, der er vigtige ved fx knoglenedbrydende sygdomme. Smertepåvirkning kan komme fra sygdomme, voldsom påvirkning af knoglen, afkalkning, kræft…

Benhinden og marvhulen Marvhulen har en hinde, der hjælper opheling af benbrud sammen med benhinden.

To slags knoglemarv Rød: bloddannende, stamceller (Ca. 1500g) Gul: inaktiv (Ca. 1000g) Barnet har rød knoglemarv i alle knogler, mens den voksne kun har det i de knogler der kan dækkes af en gammeldags badedragt med svømmehætte.

To slags led Et led defineres som forbindelsen mellem to eller flere knogler. Ægte led: med ledhule, ledkapsel, ledvæske Uægte led: uden ledhule, ledkapsel, ledvæske - Holdes sammen af fibrøst bindevæv (stive) og brusk (fleksible)

Uægte led Enkel forbindelse holdt sammen af ligamenter. Forbindelsen mellem leddene kan også være en disk, som fx mellem vores ryghvirvler. Fleksibelt uægte led Fastlåst uægte led

Uægte led Bindes sammen af bindevæv eller fibrøs brusk. Bindevævet kan være i bundter (fleksible ledbånd) eller som tynde tråde, der er korte og spændte. Fibrøs brusk: bundter af kollagen. Sej konsistens. De fleksible ledbånd er især omkring rygsøjlen

Ægte led Ledflader beklædt med hyalin brusk Ledhule Ledkapsel Ledvæske Hyalin brusk: Glasagtig, gennemsigtigt

Fordele ved hyalin brusk Nedsætter slitage på knoglevævet Nedsætter friktionen mellem knogleenderne Optager tryk og virker som stødpude mellem knogleenderne.

Ledkapslen Opbygget af fast bindevæv. Inderste lag er tyndt og indeholder få collagene tråde. Har trævler, der danner ledvæske. Ledvæsken ernærer ledbrusken og smører leddet. Omslagsfold Ledkapsel Ledvæske (Ledhule) Ledkapslen Synovialmembranen: mange celler, lidt kollagen Fibrøst lag: få celler, meget kollagen Ledbånd Stabiliserer og styrker leddet Opsuger stoffer fra ledhulen med hjælp fra lymfekarrene Registrerer tryk (via sensoriske nerver) og træk Muskler Holder sammen på leddet Ledbrusk Ledbånd Benhinde

De ægte led Flere frihedsgrader Én frihedsgrad Drejeled Hængselled Kugleled (3 plan) - hofte, skulder. Ægled (2 plan) - håndled Saddelled (2 plan) - tommelfingeren Glideled (3 plan) - håndrods- og fodrodsknoglerne Drejeled - fx underarmsknoglerne Hængselled - fingerled, albueled

6 forskellige ægte led Glideled Saddelled Hængsel Dreje-/tapled Kugleled Ægled

Glideled Begrænset bevægelighed, da stabiliteten er dårlig. Ryghvirvler, hånd- og fodrodsknogler.

Saddelled Tommelfingerens rodled

Hængselled Stærke ledbånd. Albueled, yderste fingerled og knæled.

Drejeled Underarmsknoglen op mod albuen, de to øverste nakkehvirvler.

Kugleled Meget bevægeligt. Hofte- og skulderled.

Rotation på flere planer. Håndled og nakkehvirvel og nakkeben. Ægled Rotation på flere planer. Håndled og nakkehvirvel og nakkeben.

Bevægelser af led Fleksion – bøjning Ekstension - strækning Forestil dig kravlende, så er det meget lettere. Fleksion – bøjning Ekstension - strækning

Flex – ext af et firben

Adduktion vs. abduktion Abduktion: væk fra kroppen Adduktion: ind mod kroppen

Supination og pronation Fladt på ryggen Fladt på maven

Muskellære Handler kun om tværstribet muskulatur, som styres af det somatiske nervesystem. Statisk arbejde Dynamisk arbejde Musklerne spændes op omkring noget, hvor der ikke umiddelbart gives slip igen. Blodkar afklemmes. Anaerobt arbejde. Mælkesyre. Musklerne skiftevis spændes op og slappes af igen. Musklerne pumper blodet. Masser af ilt.

Muskelarbejde Aktivitet kan udvikle musklerne, hvilket skaber hypertrofi (større muskler) Inaktivitet får musklerne til at svinder ind, hvilket kaldes atrofi.

Muskeltonus Er afhængig af antallet af aktiverede motoriske enheder. Stor aktivering: hyperton (spændt) muskel. Lav ativering: hypoton (underspændt) muskel.

Tværstribet muskelfunktion Pumpe blod og lymfe rundt i kroppen. Åndedræt Kropssprog Åbne/lukke vores kropsåbninger Beskytte følsomme områder af kroppen Tømning af blære/endetarm + opkast Fremstille varme

Musklens opbygning Udspring Muskelbug Hæfte

Seneskeder Slimsække, der nedsætter gnidningsmodstanden