HYGIEJNE.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientens sikkerhed er i dine hænder
Advertisements

Kært barn har mange navne -
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Vejret Vandet i luften.
Biobact Tabs.
BLODETS Ph-værdi.
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Hvem vil være millionær ?
Forholdsregler ved cytostatika
GMP and HACCP i skolerestauranter
”Roskildesyge” - infektion med norovirus
- Og hygiejne i hverdagen
”Giv hygiejnen en håndsrækning”
Mikro-Mani ___________ ___________ BAKTERIE BAKTERIE
Ellen Ariel Community Reference Laboratory for Fish Diseases, Fish Disease Section Danmarks Fødevare og Veterinærforskning Koi Herpesvirus Først i oktober.
Evolution.
Du trækker vejret med dine lunger
Hvad er mikroorganismer?
Forebyggelse af håndeksem på arbejdspladsen
Hvad er mikroorganismer?.
Kroppens naturlige forsvar
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
Port a Cath Håndtering og skift af gripper kanyle hos patienter i eget hjem. Udarbejdet af Projekt sygeplejerske Kristina Pedersen Kristina Pedersen Onkologisk.
Ambassadør for Vidunderlivet
Skadelige mikroorganismer
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Hygiejnisk adfærd på OP
Mikrobiologi Vakuumpakning.
Sådan spredes sygdomme
Kap. 2 Mikroorganismer Mikroorganismer i fødevarer
Hosted by Hjemmeværnet
Mikroorganismer og anden forurening
VITAMINER OG MINERALER
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
Bakterie og virus.
Oplæg for Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Optimal kvalitet af fast handelsgødning
Inddeling af mikro organismer
Mikroorganismer og hygiejne
Hygiejniske retningslinjer
Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det.
Fysiske målinger på mælk
Fysiske målinger på mælk
1 © - Copyright Bureau Veritas Den bedste måde at fjerne faren, en gang for alle.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
MRSA Sundhedsstyring Hvad er MRSA Stafylokok bakterie -ikke følsom for behandling med de almindelige stafylokok-penicilliner Findes hos mennesker,
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD OG HYGIEJNE Mørt ikke tørt –
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 2
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Hospitalsinfektioner Hygiejne
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Den gode, den onde og den grusomme
”Konservering af din køkkenhave”
Immunforsvaret Består af: Hud og slimhinder Immunforsvarsceller
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Personlig hygiejne En god personlig hygiejne er vigtig fordi:
KROPPENS FORSVAR.
Bakterier Dyr, planter og natur.
- din ven og fjende nummer 1
Håndhygiejne Temadag – VVS
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Mælk og andre Mælkeprodukter.
VIRUS.
Bakterieidentifikation
Hosted by Hjemmeværnet
Hyppige skader hos babyer og småbørn
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

HYGIEJNE

HYGIEJNE mikroorganismer smitteveje forebyggelse Hygiejne håndtering af fødevarer

Mikroorganismer er så små, at de kun kan ses i mikroskop. Stafylokokbak Stafylokokbakterie 0,5 – 1,0 μm Stafylokokbak Mæslingevirus 250 nm Rødt blodlegeme 7 μm Stafylokokbak Poliovirus 27 nm 1 m = 1000 mm 1 mm = 1000 μm (mymeter / mikrometer) 1 μm = 1000 nm (nanometer)

MIKROORGANISMER Bakterier Vira Svampe Klamydier Parasitter Nyttige Fordærvende Sygdomsfremkaldende

NYTTIG VIRKNING Nedbrydning af døde planter og dyr til andre stoffer, som igen kan bruges af andre planter eller dyr Dannelse af vitaminer i menneskers og dyrs tarm Mikroorganismer på huden beskytter mod udefrakommende bakterier

NYTTIG VIRKNING Mælkesyrebakterier tilsættes ved produktion af f.eks. ost, smør, yoghurt… Gærsvampe til produktion af brød og øl…..

FORDÆRVENDE VIRKNING Fordærvende bakterier ødelægger maden, så vi ikke kan spise den. De fordærvende bakterier får maden til at rådne eller syrne, så den smager og lugter grimt Du vil tit kunne se og lugte på maden, hvis den er blevet fordærvet Mælk lugter rigtigt grimt og surt og er fyldt med klumper Kød lugter også dårligt og kan være helt slimet SKAL SMIDES UD !

SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

BAKTERIER Bakterier er primitive, encellede organismer, som består af: Cytoplasma (celleslim) Cellens kromosom (arveanlæg) Kernesubstans (ligger frit i cytoplasma - altså ikke en egentlig kerne)

BAKTERIER Som vist under emnet sygdomsfremkaldende mikroorganismer, findes der mange forskellige typer af bakterier – med hver sin virkning Kugleformede, stavformede, spiralformede osv.

BAKTERIERS VÆKST Fugtigt miljø Varme (20-40°) Næring (energikilde og byggesten til nye celler) Passende pH Ilt - eller ingen ilt Aerob : Kræver ilt Anaerob : Kan leve uden

BAKTERIERS VÆKST Klokken Bakterier 1200 1 1220 2 1240 4 1300 8 1320 16 1340 32 1400 64 1420 128 1440 256 1500 512 1520 1.024 1540 2.048 1600 4.096 1620 8.192 1640 16.384 1700 32.768 1720 65.536 1740 131.072 1800 262.144 1820 524.288 1840 1.048.576 1900 2.097.152 Er der gode betingelser for at en bakteriekoloni kan vokse, kan den fordobles hvert 20. minut

VIRUS - VIRA Er mindre end bakterier – og ses ikke i et normalt mikroskop, men i elektronmikroskop Er ikke selvstændige celler De fleste er uskadelige for mennesker

VIRUS - VIRA Forkølelsessår 1. Virus lander på en celle. 2. Den borer et hul i cellen og sender arvemateriale ind i cellen  3. Virus begynder at udnytte cellens indhold.  4. Inde i cellen bliver virus mangedoblet.  5. Til sidst er der så mange virus i cellen, at den sprænges og dør.  6. Virus strømmer ud i omgivelserne og kan angribe nye celler. Forkølelsessår Ebola Bronchitis HPV Influenza SARS Meningitis Helvedes-ild Kyssesyge Herpes Mæslinger Kondylomer

SVAMPE Svampe spredes via luften – eller ved kontaktsmitte Gærsvampes vækst Skimmel-svamp Fod-svamp

SVAMPE De fleste skimmel-svampe er så store, at de kan ses uden mikroskop, fx som mug Skimmelsvampe kan vokse langt ind i maden Selv om der kun er en lille mugplet, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i fødevaren Mad med mug smides ud Svampe kan afgive gifte (toxiner), som kan være meget farlige

KLAMYDIER Klamydier er ganske små og ødelægger cellerne indefra Det er en selvstændig form for mikro-organismer Mere end 15.000 smittes hvert år Klamydia (Kønssygdom) Symptomer er smerter ved vandladning, lidt udflåd, ofte ingen symptomer. Smitte sker gennem seksuel kontakt Risiko for barnløshed

PARASITTER Fladlus Bændel-orm Loppe Fnatmide Spole-orm

SMITTEVEJE Kontaktsmitte Luftbåren smitte Levnedsmiddelbåren smitte Direkte og indirekte kontakt Luftbåren smitte Dråbe, dråbekerne, støv Levnedsmiddelbåren smitte Blodbåren smitte Insektsmitte

KONTAKTSMITTE Direkte kontakt Kræver fysisk kontakt mellem syg og rask person Indirekte kontakt Kontakt med genstande mellem den syge og den raske person

KONTAKTSMITTE Afføring indeholder rigtig, rigtig, rigtig mange bakterier. Ca. 1.000 milliarder pr. gram (1.000.000.000.000) Spyt indeholder ca 10 mio pr ml. (10.000.000) Du har hænderne i dit ansigt ca 18 gange pr time …..

LUFTBÅREN SMITTE Smitte med DRÅBE Hoste Nys Tale Aerosoler Opkast Sprøjt Aerosoler Ifølge Guinness Rekordbog er den største hastighed, man har målt for partikler, som udstødes ved nysen, ikke mindre end 167 km/timen nys i slowmotion

LUFTBÅREN SMITTE Smitte med DRÅBEKERNE Kun virus Meget små dråber, der tåler udtørring Kan holde sig svævende i timevis og spredes over store afstande Jo mindre dråber, desto dybere indtrængen i lungerne Morbili Rubella Varicella

LUFTBÅREN SMITTE Smitte med STØV Tuberkulose, clostrider Stafylokokker og streptokokker tåler længere tids udtørring, og kan derfor spredes med støv En stillesiddende person afstøder ca 10.000 bakteriebærende partikler fra huden pr minut Ved aktivitet er spredningen betydeligt større

LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE Smitte via LEVNEDSMIDLER Når maden ikke behandles korrekt er der risiko for, at der kommer bakterier i maden. Man skønner at ca. 160.000 mennesker i Danmark bliver syge hvert år pga. madforgiftning. Hav altid høje krav til hygiejnen når du laver mad til andre.  http://www.cleanellerklam.dk/Testdinekoekkenvaner/index.htm

LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE Vask hænder før du laver mad, når du har rørt ved kød og grøntsager Brug forskellige knive og skærebrætter til kød og grøntsager. Sørg for at skærebrættet er helt tørt før det bruges igen Gennemsteg kødet Kontroller datomærkningen på madvarerne Stil straks madvarerne på køl Sørg for at køleskabstemperaturen er max. 5 ºC Skift karklud og viskestykke hver dag (og efter behov) Der findes ca. 2000 former for salmonella, som smitter via især kød, mælk og æg En forgiftning med Salmonella kan i værste fald medføre døden

BLODBÅREN SMITTE Smitte via BLOD Blodoverførte sygdomme smitter ikke kun ved blodtransfusioner, men også ved tatovering, seksuel kontakt, piercing, tandlægebesøg, gennem smårifter og frisør (stikuheld med saks) osv. AIDS Leverbetændelse (Hepatitis B) Via sår, kanyler og (blodtransfusioner).

INSEKTBÅREN SMITTE Smitte via INSEKTER Borrelia Malaria

INFEKTION En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme: Trænger ind i værtsorganismen. Formerer sig i værtsorganismen. Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt.

FOREBYGGELSE God håndhygiejne Handsker Kittel ved tætte løft

HÅNDHYGIEJNE Ved synlig forurening udføres først håndvask …derefter eller ved tørre hænder udføres hånddesinfektion Der er to væsentlige mål med håndhygiejne: At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder. At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder. Håndhygiejne udvikler ikke resistens. Vælg forebyggelse frem for behandling!

HÅNDHYGIEJNE Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle. Håndvask bør foretages efter anvendelse af engangshandsker. Håndvask indledes med, at hænderne gøres våde, og hænderne bør vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder. Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, køligt vand for at fjerne alle sæberester, hvorefter hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale. Efter håndvask plejes huden med et egnet hudplejemiddel efter behov.

HÅNDHYGIEJNE DESINFEKTION AF HÆNDERNE Skal indeholde 70 – 85% Ethanol. Der skal bruges ca. 5 ml/gang. Hænderne skal gnides indtil de er tørre, hvilket svarer til 30 sek. (præcis den tid det tager for Ethanolen at slå bakterierne ihjel)

BRUG HANDSKER Rene og tørre hænder inden brug. Afsprit efter brug.. Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave. Rene og tørre hænder inden brug. Afsprit efter brug.. Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.

EN DAG I EN KARKLUDS LIV

SLUT Der findes et sæt med elevopgaver, som du nu kan løse Det findes på ”ELEVPLAN” under navnet ”Elevopgaver til hygiejne” Rigtig god fornøjelse Henning