Trauma Fænomenologi, teori og terapi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Advertisements

Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Legal aid in Denmark.
Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune •Flemming Meyer •Master of Law, Special Consultant •Municipality of Aarhus •Department of employment.
VIS HJÆLPELINJER SOM ER EN HJÆLP VED PLACERING AF LOGO: 1.Højreklik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
1 | 2011 Gymnasielærerdag fra ungdomsuddannelse til videregående...
Dagens program  Emne: Tim Berners-Lees WWW koncept og deraf følgende innovationer Forbered hver for sig Præsenter og diskutér i grupper Fremlæggelse med.
Danmarks Ishockey Union Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Phone: Fax: website:
Head Project Management-gruppe. Stakeholder contracting & Gode rapporteringsformer.
Etiske & metodiske problemer i online research - kort diskussionsoplæg.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Der kan frit vælges farver fra farvepaletterne.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten, brug forøg indrykning For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling,
Universitetets Psykologiske Klinik
Aarhus School of Architecture Denmark Service design Undervisningsforløb, efteråret 2012 Kirsten Bonde Sørensen Designer, MA, Ph.D. Hvad er design? Kirsten.
Modul 1 (B) Rød løber Tid: 30 minutter. Spilleregler for dagen.
Dóra Bjarnason DPU 2.Oct Families and children with disabilities Coping strategies and empowerment.
Arne Winther Et værdifuldt samarbejde mellem hospital og produktudvikler.
Håndtering af endometriomer hos kvinder uden aktuelt graviditetsønske.
Self-Organizing Criticality. Definition of Innovation In an abstract, systems-theoretical approach, innovation can be understood as a critical event which.
Portfolio. Portfolio – what? Portfolio is used in more ways –Product or presentation –Process –Learning –Evaluation Often we distinguish between a learning.
København, 4/9-07 Dias 1 Gretty Mirdal - Institut for Psykologi Fra DSM-I til DSM-V Psykopatologibegrebet Gretty Mirdal Institut for Psykologi.
Database Normalization without Mathmatics
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Specialeseminar Kristine Tiedt.
02/09/2014 Sygefravær v/Jesper Johansen Director People & Organisation Europe Title slide Edit: Add presentation title and speaker(s). Editing slides in.
Kulturstudier M, KA Art Worlds Hvem skaber kunsten?
”Men hvis aftalen mellem EU og USA kommer i stand, bliver sådan en handel billigere for de danske forbrugere, siger handelsminister Pia Olsen Dyhr. - Jeg.
Magtteori II 14. September Én-dimensionel magt Aktøradfærd Aktuel magtudøvelse Politisk beslutningsproces Observerbar interessekonflikt = konflikt.
© Copyright IBM Corporation 2007 Process Identification and Reuse - BPMBlueWorks Bo Ebro Christensen, Executive IT Architect, IBM.
Expert Meeting on Accreditation Hans Monrad Graunbøl Glasgow, the 9th of February 2012 Danish experiences on accreditation.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
CUSTOMER JOURNEYS 12/9.
Delprøve 1, december 2011.
Hans Henrik Knoop 2008 Science Centers and the Citizens of the Future: Do citizens need basic scientific knowledge in order to participate in a modern.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Magistrenes Arbejdsløshedskasse side 1 Welcome to MA Odense.
Kapitel 4.
Vækst i events og festivaler Introduktion. Hvordan skaber man vækst i events?
Linking international students and Danish businesses.
LÆR FOR LIVET NORDIC FOSTER CARE ASSOCIATION Rødovre 6. september 2014.
Basics of pain research Abhishek Kumar and Lilja K. Dagsdóttir (PhD Scholars) Section of Clinical Oral Physiology Department of Dentistry, Aarhus University,
KLAR TIL NYE MULIGHEDER
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
MPP IMPACT SEPTEMBER 2013 TEACHING PHILOSOPHY AT THE BUSINESS SCHOOL KNOWLEDGE YOU CAN’T GOOGLE.
and many other things and many other things.
Nyt tværfagligt innovations tilvalgskursus på DTU Diplom Vil du bruge din faglighed i tværdisciplinært samarbejde med ingeniørstuderende fra andre retninger?
Reliable Architecture Ved Henrik Bærbak Christensen Reflective Architectures Emne: reflective architecture overview 11 december 2009.
Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug ”Forøg/Formindsk indryk” for at få de forskellige niveauer frem Danish Standards  Signe Annette Boegh.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
AAALAC-akkreditering Afdeling for Eksperimentel Medicin.
Kursusintroduktion M1K2 og M1K En udfordring… Målet for kurserne er relativt komplekst og sammensat Stofmængden er enorm – og det meste passer.
Usability 24. marts Tilgængelighed 2. Dagens øvelse 3. Spørgsmål.
Ung i centrum Historical ”natural recovery” issues: 1.Does ”natural recovery” exist? 2.How common is ” natural recovery”?
2 minutter om tid (og rum) Lisbeth Klastrup 7. kursusgang 23. oktober.
Learning assessment - For students with mental and behavioral disorders Anders Dræby Sørensen Head of Counselling, Aarhus University Ditte Hessellund Counsellor,
Learning assessment - For students with mental and behavioral disorders Anders Dræby Sørensen Head of Counselling, Aarhus University Ditte Hessellund Counsellor,
HUMANISTIC PSYCHOTHERAPIES Anders Dræby Sørensen, Anders Dræby Sørensen,
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Inclusion in Copenhagen The Special reform 6 March 2013 Nina Hemmersam, Head of department.
THE MENTORING JOURNEY.
Completing secondary education
Incidence, risk and resilience for suicide attempts among children and youth born in and living in Denmark in 2007 By MSc. Erik Christiansen.
Compositional Design Principles “SemiCiv”
AIDA Reinsurance Working Party Meeting
The Effects of Depressants on the Pulse Rate of Lumbriculus Variegatus
AB295 Sexuality Education Expansion Bill
Meet Asfiya Asfiya is a proud caregiver to her mother Adeela. Her mother lived with her before the stroke. Other than some small aches and pains, Adeela.
“It took him quite some time to stop laughing”
Physics 4: Atomic Structure
Parental Influence On Screen Time Usage
Præsentationens transcript:

Trauma Fænomenologi, teori og terapi Forelæsningsrækken: ”Psykologer i psykiatrien” Institut for Psykologi, KU September 13, 2013

Traumets universalitet Erfaringen af traumer er en essentiel del af det at være menneske Til trods for menneskets ekstraordinære evne til at overleve og tilpasse sig, så kan traumatiske erfaringer forandre den psykologiske, biologiske og sociale ligevægt i en sådan grad, at erindringer af særlige begivenheder farver alle oplevelser og destruerer værdsættelsen nuet PTSD genindfører ideen om at visse symptomer er resultatet af, at det har været vanskeligt/umuligt for individet at komme overens med oplevelser, som har været overvældende for personens evene til at ‘cope’ eller ‘symbolisere’ sin situation

Illustrative cases Case1 En kvinde som blev voldtaget udviklede ikke PTSD indtil hun måneder senere læste om, at voldtægtsmanden havder voltaget og dræbt en anden kvinde Case 2 En kvinde på vej til arbejdet I bil overværer ved et vejkryds, hvor hun stopper for rødt, at en anden bil kører et barn over og slår det ihjel. I ugerne derefter føler kvinden en anspændthed hver gang hun passerer lyssignalet og en måned efter begynder kvinden at køre en anden vej til arbejdet. Efter fire måneder ophører hun med at køre bil og efter et halvt år kan hun ikke mere gå på arbejdet.

Traumatisation All traumatised people develop their own peculiar defenses to cope with intrusive recollection and increased physiological arousal The choice of defenses is influenced gy: Developmental stage and psychic constitution Temperamental factors Contextual factor

Traumatisation The core issue in traumatisation is: The inabaility to integrate the reality of particular experiences (MEN hvilken realitet - indre/ydre, eller dialektikken imellem dem??) The resulting repetitive replaying of the trauma in: images, behaviours, feelings, physiological states, and interpersonal reality

Information processing (symbolisation) in PTSD Persistent intrusion of memories related to the trauma which interfere with attending to other incoming information; Active attempts to avoid specific triggers of trauma-related emotions and experience of a generalised numbing of responsiveness; A tendency to compulsively expose themselves to situations reminiscent of the trauma;

Information processing in PTSD Losing of the ability to modulated their physiological responses to stress in general which leads to a decreased capacity to utilise body signals as guides for action; Suffering from generalised problems with attention, distractibility, and stimulus discrimination; Alterations in their psychological defense mechanisms and in personal identity

Intrusions Flashbacks Intense emotions (panic, rage) and feelings of irretrivable loss, anger, betrayal, and helplessness Somatic sensations Nightmares Interpersonal reenactments Character styles Pervasive life themes

Compulsive re-exposure to the trauma Harm to others, e.g. violent criminals were physically or sexually abused as children Self-destructiveness Re-vicitimisation, e.g. women who were sexually or physically abused as children are more likely to be abused as adults

Inability to modulate “arousal”, inner turmoil, unsymbolised psychic material Traumatised individuals suffer from extreme physiological arousal in response ti a wide variety of stimuli Individuals with PTSD tend to move immediately from stimulus to response without often realising what makes them so upset; Individuals with PTSD experience intense negative emotions (fear, anxiety, anger, panic) in response to even minor stimuli. As a result, they either overreact and threatens other or shut down and freeze; Hyperarousal leads to generalisation of threat - the world becomes an unsafe place

Alterations of defence mechanisms and changes in personal identity Trama affect people’ sense of themselves and their relationship to their environment Many traumatised individuals blame themselves for having been traumatised. Assuming responsibility for the trauma allows feelings of helplessness and vulnerability to be replaced with an illusion of potential control; Trauma is usually accompanied by intense feelings of humiliation: to feel threatened, helpless and out of control is a vital attack on the capacity to be able to count on oneself

Changes in personal identity: Shame Shame is the emotion related to having let oneself down; The shame that accompanies rape, torture, abuse is so painful that it is frequently dissociated Victims may be unaware of the presence of shame, and yet it comes to dominate their interactions with the environment Denial of one’s feelings of shame, as well as those of other people, opens the door for further abuse (of others); Not being in touch with one’s shame leaves one vulnerable to further abuse from others

Trauma - Traumatisering Traumatiske oplevelse som en radikal ny erfaring, helt anderledes end tidligere erfaringer, og som individet slet ikke har forestillet sig at blive ramt af Traumet som en erfaring, der bekræfter individet bevidste og ubevidste anelser, og som individet derfor tidligere har forsøgt at undgå (benægten, fortrængning, undertrykkelse)

Trauma - kategorisering 1) Udviklings-traumer (lack of parental care, difficulties in establishing intimate relationships, midlife crises, etc.) 2) trauma fra psyko-sociale and socio-kulturelle forhold (burnout, unemployment, death of significant others, somatic and psychiatric disorders, etc.) 3) trauma fra extreme humane stressorer (social violence, concentration camp survival, rape and torture, natural catastrophes). Goldberger & Bretnitz. Handbook of stress. IUP, 1993

Akse IV: Psykosociale og miljømæssige problemer Problemer med det primære netværk: f.eks. dødsfald i familien; helbredsproblemer i familien; opbrud i familien ved separation, skilsmisse eller fraflytning; fjernelse fra hjemmet; forælder gengiftes; seksuelt misbrug eller fysisk mishandling; overbeskyttelse fra forældrene; omsorgssvigt af barnet; utilstrækkelig grænsesætning; overensstemmelser mellem søskende; fødsel af søskende. Problemer i forhold til socialt miljø: f.eks. dødsfald eller tab af ven; utilstrækkelig social støtte; bor alene; vanskelighed ved kulturel integration; diskrimination; tilpasning til skift i livsstil (såsom pensionering)   Uddannelsesmæssige problemer: f.eks. analfabetisme; indlæringsvanskeligheder; uoverensstemmelser med lærer eller klassekammerater; utilstrækkeligt skolemiljø. Erhvervsmæssige problemer: f.eks. arbejdsløshed; utilstrækkelig bolig; usikkert nabolag; uoverensstemmelser med naboer eller udlejer. Økonomiske problemer: f.eks. ekstrem fattigdom; utilstrækkelige økonomiske midler; utilstrækkelig sundhedsforsikring.

Akse IV: Psykosociale og miljømæssige problemer Uddannelsesmæssige problemer: f.eks. analfabetisme; indlæringsvanskeligheder; uoverensstemmelser med lærer eller klassekammerater; utilstrækkeligt skolemiljø. Erhvervsmæssige problemer: f.eks. arbejdsløshed; utilstrækkelig bolig; usikkert nabolag; uoverensstemmelser med naboer eller udlejer. Økonomiske problemer: f.eks. ekstrem fattigdom; utilstrækkelige økonomiske midler; utilstrækkelig sundhedsforsikring.

Akse IV: Psykosociale og miljømæssige problemer Problemer med adgang til sundhedsydelser: f.eks. utilstrækkelige sundhedsydelser; manglende adgang til transport til sundhedscentre; utilstrækkelig sundhedsforsikring. Problemer i forhold til samspillet med det juridiske system/kriminalitet: f.eks. arrestation; fængsling; retsforfølgelse; offer for kriminalitet. Andre psykosociale og miljømæssige problemer: f.eks. udsættelse for katastrofer, krig, andre fjendtligheder; uoverensstemmelser med ikke familiære omsorgsgivere såsom sagsbehandler, socialarbejder, læge; manglende adgang til sociale hjælpeforanstaltninger.

F43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner Årsagsfaktorer En exceptionelt traumatisk begivenhed som medfører en akut belastningsreaktion En betydende livsændring som medfører længerevarende belastning, der resulterer i en affektreaktion Mindre udtalt psykosocial belastning (life events)

DSM 5 – Criterion A: Stressor The person was exposed to: death, threatened death, actual or threatened serious injury, or actual or threatened sexual violence (1 required) Direct exposure. Witnessing, in person. Indirectly, by learning that a close relative or close friend was exposed to trauma. If the event involved actual or threatened death, it must have been violent or accidental.

DSM 5 – Criterion A: Stressor The person was exposed to: death, threatened death, actual or threatened serious injury, or actual or threatened sexual violence Repeated or extreme indirect exposure to aversive details of the event(s), usually in the course of professional duties. This does not include indirect non-professional exposure through electronic media, television, movies, or pictures.

DSM 5 – Criterion B Intrusion symptoms The traumatic event is persistently re-experienced in the following way(s): (1 required) Recurrent, involuntary, and intrusive memories. Note: Children older than 6 may express this symptom in repetitive play. Traumatic nightmares. Note: Children may have frightening dreams without content related to the trauma(s).

DSM 5 – Criterion B Intrusion symptoms The traumatic event is persistently re-experienced in the following way(s): (1 required) Dissociative reactions (e.g., flashbacks) which may occur on a continuum from brief episodes to complete loss of consciousness. Note: Children may reenact the event in play. Intense or prolonged distress after exposure to traumatic reminders. Marked physiologic reactivity after exposure to trauma-related stimuli.

DSM 5 Criteron C Avoidance Persistent effortful avoidance of distressing trauma-related stimuli after the event: (1 required) Trauma-related thoughts or feelings. Trauma-related external reminders (e.g., people, places, conversations, activities, objects, or situations).

DSM 5 Criterion D Negative alterations in cognition The alterations began or worsened after the traumatic event (2 required) Inability to recall key features of the traumatic event (usually dissociative amnesia; not due to head injury, alcohol or drugs). Persistent (and often distorted) negative beliefs and expectations about oneself or the world (e.g., "I am bad," "The world is completely dangerous.").

DSM 5 Criterion D Negative alterations in cognition Persistent distorted blame of self or others for causing the traumatic event or for resulting consequences. Persistent negative trauma-related emotions (e.g., fear, horror, anger, guilt or shame). Markedly diminished interest in (pre-traumatic) significant activities. Feeling alienated from others (e.g., detachment or estrangement). Constricted affect: persistent inability to experience positive emotions.

DSM 5 Criterion E Alterations in arousal and reactivity Alterations began or sorsened after the traumatic event (2 req) Irritable or aggressive behavior. Self-destructive or reckless behavior. Hypervigilance. Exaggerated startle response. Problems in concentration. Sleep disturbance.

DSM 5 Criterion F & G Persistence of symptoms in criteria B, C, D, and E for more than one month Significant symptom-related distress or functional impairment (e.g. social, occupational)

Trauma and dissociation DSM 5 Depersonalization: experience of being an outside observer of or detached from oneself (e.g., feeling as if "this is not happening to me" or one were in a dream). Derealization: experience of unreality, distance, or distortion (e.g., "things are not real").

PTSD - psykiatriske følgediagnoser Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse Akutte og forbigående psykoser Vedvarende forandring af sindsstemning Forstyrrelser i integrationen af erkendelse, hukommelse, sansning og vilje Tilstand med vedvarende klager over dårligt legemligt helbred med ledsagende krav om undersøgelser og operationer, til trods for forsikringer om, at tidligere undersøgelser ikke har vist noget galt. Angstlidelser (panikangst, generaliseret angst)

PTSD Psykosociale følger Selvdestruktiv og impulsiv adfærd Fjendtlighed Social tilbagetrækning, isolation Følelse af håbløshed Somatisering Afmagt Et skadet forhold til omgivelser og netværk Følelse af at være under en konstant trussel Problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn

GENNEMBRUD AF TRAUMATISKE ERINDRINGER Flashbacks Intense Emotioner (panik, vrede, sorg) Somatiske sensationer (inkl proto-emotioner (Damasio) Mareridt Udad-ageren i samvær med andre Påvirkning af personligheden Etablering af gennemgående livstemaer Bessel van der Kolk 1996

Janet Freud dissociation repression Cs / Pcs Janet saw hysteria as “a malady of personal synthesis.” Ucs “Horizontal splits” “Vertical splits” 1

Figure 1 Subject - Discourse dimension Body - World dimension Subject - Group dimension Direct influence Indirect influence

Self-agency: Der står et Selv bag egne bevægelser og at Selv'et ikke indgår i andres bevægelser. Self-coherence: En erfaring af, at Selvet er ikke-fragmenteret, fysisk sammenhængende med grænser og et mål for integreret handlen. Self-affectivity: En erfaring af indre følelseskvaliteter (affekter), som kan eksistere side om side med andre oplevelser af Selv'et. Self-history: En erfaring af kontinuitet mellem fortid og nutid

Fraværet af Self-agency kan manifesteres i: Katatoni, hysterisk paralyse, derealisation og nogle paranoide tilstande. Fraværet af Self-coherence kan manifesteres i: depersonalisation, fragmentering og psykotisk oplevelse af fusion. Fravær af Self-affectivity kan ses i : anhedoni hos skizofrene. Fravær af Self-history kan ses i psykogene fugue og andre dissocierede tilstande.