Dyrkning af blåbær af Svend Ramborg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Johannesevangeliet kap 15,1-11.
TOP GESCHMACK En ny dimension med fokus på nydelse af druer og stenfrugt.
Få styr på behovet for næringsstoffer
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Steward® Det nye insecticid i kernefrugt
Bakteriers vækstbetingelser
Gnavere og støttetandede
Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Hvad er mikroorganismer?
Nordsjællands Landboforening
Annex 2: Røde vine Centre d’Information des Vins du Roussillon Vignobles et grands crus du Roussillon På opdagelse blandt Roussillons vine.
Praktiske erfaringer med mellemafgrøder fra projekt under Landcentret efterår 2009 v. Planteavlskonsulent. Hanne K. Kristensen Agri Nord.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Vinfremstilling: Af Thomas Buhelt..
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Gnavere og støttetandede
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Avaunt® – Nyhed mod glimmerbøsser i raps
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Samensilering af majs og roer høstet som helplante
Insektbekæmpelse i kartofler
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Innovative elever løser virksomhedsproblemer Se Roslev Frugts reklamespot.
Gødskning af kartofler
Plantekongres januar 2015 Herning
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Regnskoven i Sydamerika
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Optimal styring af vandingen i græs og majs
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
1 Plantekongres 9. Januar 2008 Thorkild Amby Stefan Ulrich Ellinger Sören Pagh Nyt om de boscalid-holdige svampemidler (Bell, Signum, Cantus)
© 9. januar 2007 – Kombinationen af lys og kulde er en farlig cocktail for planter – Anna Haldrup.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Behov for tilførsel af mikronæringsstoffer – en oversigt
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dyrkning af smalbladet lupin
Skadetærskler for bladrandbiller i ærter
for kløversnudebiller
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne Karen Søegaard, Martin.
Skal vi sprøjte lige så meget mod svampe, som de gør i Tyskland? Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion.
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Det brede kvalitetsbegreb
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
FARMTEST. ANVENDELSE AF MEKANISK BLANDET GØDNING HENNING SJØRSLEV LYNGVIG SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK SEGES.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Unge og Stoffer et problem… eller?. Unge og Stoffer et problem… eller?
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
[Mælkebøtte] Beskrivelse: Hvor:
Den glade skole på bjerget.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Dyrkning af blåbær af Svend Ramborg

Botanik: Hvad er Blåbær? Lyngordenen Bicornes Lyngfamilien Ericaceae Rævlingefamilien Empetraceae Bøllefamilien Vacciniaceae Blåbær Vaccinium Tranebær Oxycokkus Mosebølle V. uliginosum Nordamerikansk blåbær V. corymbosum Europæisk blåbær V. myrtillus Tyttebær V. vitis idaea

Hvorfor dyrke BLÅBÆR? Gammel interesse Ny, ung frugtart Sundhedsanprisninger Sund busk Holdbare bær Udfordrende dyrkning Kræver specielle forhold

Hvorfor dyrke BLÅBÆR? Attraktiv pris. Lang plukkeperiode Passer ind imellem andre frugtarter

Blåbærbusken Flerårige løvfældende buske, op til flere m høj. Stærk forgrenede kviste. Stor variation sorterne indbyrdes. Rodsystem fladt. Rødder tynde stærkt forgrenet. Rødder uden rodhår. Rødder med mykorrhiza. Rødder stærkt iltkrævende Bluecrop 5. år

Blomstring og frugtsætning Blomsterinduktion aug-sept. Blomsterknopper på sideskud af 1.orden. 1 blomsterknop har op til 12 blomster. Sen blomstring ultimo maj. Diploid. Selvbestøver. Fremmedbestøvning = større bær. Anbefales. Insektbestøvning.

Frugt Frugten er et bær Frugtkød farveløs. Frugtudvikling afhængig af frøantal Frugtstørrelse afhængig af frøantal Frugtstørrelsen falder efter hver plukning. Frugtstørrelse 1,0 – 4,0 gram Tilbøjelighed til vekselbæring

Blåbær, sort: Berkeley

Modning Alt for mange bær medfører vekselbæring og at modning trækker ud. Sidste bær er flade i smag uden sukker. Billede: Bluecrop

Blåbærbusk er utrolig flotte i deres røde efterårsfarver

Krav til jordbund Surbundsplante pH 4,0 – 5.5 Humusrig Tørv (sphagnum) Sandjord, store porer Ensartet gennemluftning af jorden hele året. Afhængighed af mykorrhiza

Vandbalance Ingen tilpasning overfor svingende jordbundsfugtighed Tørke stopper skudvækst og blomsterinduktion Blade mindsker ikke fordampning i tørke Hurtig forbrug af jordens vanddepot Overvanding og oversvømmelse tolereres bedre.

Forsuring af jorden Kg svovl pr. ha til at sænke jordens pH til 4,5 på 3 jordtyper Nuværende pH Svovl kg. Pr. ha Sand Blandet jord Ler 5,0 175 530 800 5,5 350 1050 1600 6,0 1540 2310 6,5 660 2020 3030 7,0 840 2550 3830

Bladanalyser Håndtering ved indsamling af blade til en normal bladanalyse: Tidspunkt uge 31 – 34 (august) Bluecrop foretrækkes 200 – 250 blade pr. prøve. Bladene plukkes spredt i hele plantningen. De yngste fuldt udvoksede blade foretrækkes. Yngre og ældre blade er mindre troværdige. Bladene indsendes til analyse med det samme Bladene kan evt. tørres inden pakning

Næringsstofindhold i blade Vejledende rammeværdier (USA) Optimal N kvælstof 1,80 - 2,10 P fosfor 0,12 - 0,40 K kalium 0,35 - 0,65 Mg magnesium 0,12 - 0,25 Ca calcium 0,40 - 0,80 Zn zink 8 - 30 Mn mangan 50 - 350 Cu kobber 5 - 20 B bor 30 - 50 Fe jern 60 - 200

Anbefalede næringsstofmængder Kvælstof (N) Alder N/ha Urea 46% Ammonium sulfat 21% 2 15 32,5 80 4 30 65 160 6 50 100 240 8 70 130 320

Anbefalede næringsstofmængder Årlig forbrug pr. ha P fosfor 35 – 50 K kalium 25 -50 Mg magnesium 25 Ca calcium Mængder afstemmes med bladanalyser. Tilføres enten som bladsprøjtning eller med ukrudtssprøjte på jorden. Zn zink Mn mangan Cu kobber B bor Fe jern

Gråskimmel (Botrytis cinerea) Det er sjældent at se gråskimmel i blåbær Smitter gennem sår fra fugle hak, insektbid, revnedannelse i regnvejr Overvintrer i frugtmumier Findes overalt i vores Omgivelser.

Antracnose (Colletotrichum acutatum) - den mest frygtede sygdom Smitter fra frugtmumier og kvistinfektioner Smitter ved dråbeinfektion i regnvejr Alvorlig i nedbørsrig plukkeperiode Latent smittede bær et problem under plukning.

Antracnose Colletotrichum acutatum

Grendød (Godronia cassandrae) Overvintrer i kræft lignende sår. Smitter ved knopbrydning og frem til blomstring. Smitter i medbørsperioder. Angrebne grene fjernes. Kan forveksles med tilbagefrysning.

Rodbrand Phytophtora Afventer billede Hele buske stopper i vækst og vil efter nogen tid visne totalt. Det er især buske som er plantet på vandlidende jord i lavninger som er udsat. Svampen lever i jorden og sporerne transporteres og smitter via vand. Smittede arealer kan indeholde smitstof i mange år og bør ikke genplantes

Monilia Monilia vacinii-corymbosum Afventer billede Monilia smitter på blomster og forårsager nedvisning af hele blomsterstanden. Smitten kommer fra overvintrede visne blomster som var inficeret forrige år. Smitten overføres af bestøvende insekter og med vind og dråbeplask i regnvejr. Symptomerne kan forveksles med sen nattefrost og udtørring.

Skadedyr Skadedyr er normalt ikke et problem. Der kan optræde viklere og frostmålerlarver, men sjældent i skadevoldende omfang. Plantager bør indhegnes mod harer og rådyr.

Blåbærsorter Berkeley Middel-sen. Busken er kraftig voksende, opret, og meget frugtbar. Bærrene er storfrugtede og har et smukt blådugget udseende. Er velsmagende og særdeles velegnet til selvpluk på grund af den store frugtstørrelse.

Blåbærsorter Bluecrop Middel. Til konsum og forarbejdning. Busken er kraftig voksende, opret vækst, produktiv og nem at dyrke. Har tendens til overproduktion og vekselbæring medmindre der beskæres hvert år. Klarer sig godt på de fleste lette jordtyper. Middelstore bær, lyseblå, meget fast, smagen middel og let syrlig. Høstes af tre til fire gange. Er rimelig modstandsdygtig mod sygdomme, bl.a. blåbærkræft.

Blåbærsorter Afventer billede Duke Tidlig. Velegnet til konsum og forarbejdning. Busken er opret og åben med kraftig skudproduktion. Skal beskæres for at opnå god frugtstørrelse. Blomstrer sent, producerer tidligt og konstant. Frugten er af medium størrelse, lys blå, fast og med lille blomster ar. Høstes af to gange. Smagen forbedres med kølelagring. Velegnet til IQF og konsum.

Blåbærsorter Afventer billede Reka Tidlig. Til konsum og forarbejdning. Busken er opret, kraftig voksende og meget frugtbar allerede fra de første år efter plantningen. Vokser godt på de fleste lettere jordtyper. Frugten er af middel størrelse, blå, fast og med et lille blomster ar. Bærrene sidder på åbne klaser og er lette at plukke. Høstes af to til tre gange.

Blåbærsorter Puru Middel. Velegnet til konsum. Busken er opret med middelkraftig kompakt vækst. Frugtbarhed sammenlignelig med Bluecrop. Bærrene er store, lys blåduggede med lille blomster ar. Er faste og særdeles velsmagende

Blåbærsorter Afventer billede Patriot Tidlig. Er særdeles velegnet til selvpluk. Busken er lille til medium af størrelse, er langsomt voksende og produktiv. Er tidlig blomstrende og bør derfor ikke plantes i lavninger med risiko for sen forårsfrost. Er særdeles hårdfør og meget modstandsdygtig overfor sygdomme. Bærrene er store, blå, fast og med lille blomster ar. Store bær er søde med afbalanceret syrlighed. Har tendens til at være halv-røde ved for tidlig plukning.

Jorddækning

Blåbær afvejet i 125 gram lukkede bakker

Tak for opmærksomheden – Se mere på. : www. blueberry. as samt www Tak for opmærksomheden – Se mere på.: www.blueberry.as samt www.dbaf.dk Svend Ramborg