Atmosfæren

Atmosfæren Luften omkring os, eller vores atmosfære består af 78% kvælstof (nitrogen), 21% ilt samt 1% andre luftarter (hovedsageligt argon og en lille smule kuldioxid)

Tryk Luftens molekyler bliver trukket ned mod jorden af tyngdekraften. Det vil sige at der er mest luft ved jordoverfladen. Vægten af luften over jordoverfladen skaber et tryk. Trykket er altså størst lige over jordoverfladen, og bliver lavere jo længere vi bevæger os væk fra jordoverfladen. Ved jordoverfladen er trykket 1 atmosfære. 1 atmosfære svarer til 1013 hektopascal (hPa). Er trykket højere end 1013 hPa har vi højtryk, og er det lavere har vi lavtryk.

Atmosfærens lag Atmosfærens lag kaldes også for sfærer. Det nederste lag hedder troposfæren, og rækker cirka 12 kilometer op. 80 % af den samlede atmosfæres luft er samlet her. Det meste der har med vind og vejr at gøre, foregår her. Stratosfæren ligger i 12-50 kilometers højde. Her befinder ozonlaget sig. Ozonlaget (O3) stopper størstedelen af det ultraviolette lys, der er skadeligt for dyr og planter. Den ydre atmosfære (mesosfæren, termosfæren, exosfæren og magnetosfæren) virker som et skjold mod sten, støv og kosmisk stråling.

Sol, lys og varme Solen er en stor kugle af tæt gas. Den består af hydrogen (75 %) og helium (25 %) og små mængder af andre stoffer. I solen foregår der hele tiden fussions-processer, der udvikler en enorm energi. Denne energi udløses som varme og lys. Processerne er så voldsomme at solens indre er 15 millioner grader varm. Lyset når jorden, og når det rammer jordoverfladen varmes denne op. Den varme jordoverflade varmer den omkringliggende luft op. Det er altså ikke solen der varmer luften op, men jorden der varmer luften op.

Sol, lys og varme Det er varmest ved ækvator da lyset rammer lodret ind på overfladen. Jo længere vi bevæger os væk fra ækvator, jo mere skråt rammer lyset. Det skrå lys kan ikke varme jorden op på samme måde som det lige lys, og derfor bliver det koldere og koldere.

Årstider Jorden cirkler rundt om solen på et år. På hele rundturen hælder jordens akse til den samme side. Det vil sige, at på visse tidspunkter af året rammer solens stråler mere lige/lodrette, på visse dele af jorden. Nord for ækvator har vi sommer fra juni til august, mens der syd for ækvator er sol fra december til februar.