Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td

Præsentationer af emnet: "Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td"— Præsentationens transcript:

1 Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td
Universet Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td

2 Jordens bane om solen Jordens bane er ellipseformet. Den cirkulerer om solen (ca. 365 dage) samtidig med at den snurrer om sin egen akse (ca. 1 døgn). Afstanden fra solen til jorden er i gennemsnittet 149,6 mio. kilometer. Galilei sagde at solen var centrum i solsystemet - det heliocentriske solystem - og ikke jorden som alle andre troede på. Han kom i konflikt med kirken og i blev han tvunget til at trække teorien tilbage, og kom derefter i husarrest i Firenze.

3 Keplers love Kepler fremsatte 3 love:
Alle planeterne følger baner med facon som en ellipse, med solen i det ene af ellipsens brændpunkt – ændrede opfattelsen af at planeterne bevæger sig i cirkulære baner. Indenfor to vilkårlige, men lige lange tidsrum, vil linjen mellem Solen og en planet altid passere et konstant areal. Planeternes fart er ikke konstant. Hurtigt tættere på solen. Hvis en planet følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse har længden a, så vil kvadratet på planetens omløbstid t være proportional med a3, altså a3 = k · t², hvor k er en konstant der er fælles for alle planeter indenfor samme solsystem.

4 Jordens rotation Jorden roterer om sin egen akse. Aksen er ikke lodret men hælder en smule – 23,5 (se figur). Det tager jorden 1 døgn at rotere en omgang om sig selv. At vi har årstider skyldes denne akse, som rotationen foregår omkring. Kigger man på figuren er den sydlige halvkugle længst væk fra solen d. 21. juli og må derfor have vinter/efterår. D september er den tættere på og der vil nu være forår/sommer. Jordens akse flytter sig ikke. Jordens rotation påvirkes af Solens tyngdekraft, hvilken betyder at rotationen går langsommere og langsommere. Da Solsystemet blev dannet for ca. 4,5 mia. år siden varede et døgn kun ca. 17 timer. Døgnet forøges med ca. 1/100 sekund pr. århundrede.

5 Månen Månen er ikke helt rund, og Jordens tyngdekraft trækker altid i det tykkeste sted på månen, derfor vender den samme side af månen altid ind mod Jorden – det er derfor Månens rotation kaldes for ”bunden”. Månens faser kan forklares ved figuren til højre.

6 Formørkelser

7 Planeterne Merkur – 4878 km fast (jernkerne, silikat skorpe) 0 måner
Venus – km fast 0 måner Jorden – km fast 1 måne Mars – 6774 km fast 2 måner Jupiter – km gas 63 (kendte) måner Saturn – km gas + ringsystem ca. 50 måner Uranus – km gas ca. 50 måner Neptun – km gas 8 måner Pluto (dværgplanet) – 2420 km 1 måne

8 Stjerner Protostjerner er stjerner der er i gang med deres udvikling. De skinner endnu ikke som færdigudviklede stjerner. Stjerner dannes i skyer bestående af molekyler ude i universet. En protostjerne bliver dannet ud fra en gasklump som trækker sig sammen pga. trykket der bliver dannet i gassen. I centrum af denne gasklump, dannes protostjernen. Stjernen masse øges ved at den omkringliggende sky kollapser med stjernen, og samtidig dannes der en skive omkring centrum. Stjernen bliver nu mere synlig da den omkringliggende molekylesky er kollapset med stjernen eller skiven. (der er også noget materiale der ikke medvirker til stjernes udvikling, men i stedet bliver svunget ud i universet) Temperaturen stiger i kernen og brintforbrændingen går i gang. Stjernen er færdigudviklet og begynder at skinne når stjernen omdanner brint til helium. Skiven der omringer den færdige stjerne, kan danne et planetsystem. Ellers er den forduftet..

9 Slutfasen for vores sol
Hvis vores sol løber tør for brint, udvides den, til den bliver en såkaldt rød kæmpe. Derefter trækker den sig sammen og bliver en hvid dværg. Den bliver afkølet, og brænder lige så stille ud. Det er den lille plet i venstre hjørne der er en hvid dværg.

10 Galakser En galakse er en samling af stjerne, støv og gas, som holdes samen af tyngdekraften. Der findes fire overordnede typer galakser: Spiralgalakser  Bjælkegalakser – det menes at vores galakse – Mælkevejen – er en bjælkespiralgalakse Linsegalakser Elliptiske galakser Irregulære galakser Galakser kan kollidere

11 Spiralgalakse Flad skive med ”arme” af støv
Nederst ses en bjælkegalakse

12 Elliptiske galakse Ellipseformet

13 Linsegalakse Har en form, som en blanding af spiral- og elliptisk galakse

14 Irregulære galakse Har ikke nogen regelmæssig form/struktur

15 Mælkevejen

16 Galaksehobe En galaksehobe er en samling af galakser
Mælkevejen ligger i en galaksehobe der hedder Den lokale galaksegruppe – eller Den lokale galaksehobe: Består af galakser Hvor tre spiralgalakser er dominerende heriblandt Mælkevejen Har en udstrækning på mio. lysår