Changes in the amount of motor variability during a deboning process: Effects of work experience and neck-shoulder discomfort Tine M. T. Madsen

Baggrund  Muskel- og skeletbesvær er hyppigste årsag til langtidssygemelding  Nedslidningstruede brancher Arbejdstilsynet, 2007 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, 2007

Baggrund  Udbeningsprocessen er den absolut hårdeste arbejdsoperation [Danish Meat Association]  Slider på nakke, skulder, lænd og arme [Danish Meat Association]  Forendeudbening  Hurtigskæring – ca sek.  ca. 450 stk. pr dag

Variation i arbejdsbevægelser  Variation i bevægemønstre og motorisk kontrol er blevet foreslået som en forklaring på, hvorfor nogle arbejdstagere udvikler muskel- og skeletbesvær. Mathiassen et al, 2003  Erhvervserfaring påvirker variationen i arbejdsbevægelse. Sosnoff JJ & Newell KM, 2006 and Madeleine et al, 2003  Variation  Lineære mål – Traditionelt anvendt  Ikke-lineær mål – Ikke tidligere anvendt indenfor ergonomi Madeleine et al, 2003  Reference  Experienced

Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær  Ergonomisk rådgivning  Subjektive estimater af eksponering, der sammenlignes med retningslinier eller standardiserede regulativer.  Størstedelen af eksisterende viden stammer omkring arbejdsrelaterede lidelser fra eksperimentelle laboratorieundersøgelser  Kvantitativ biomekanisk analyse af arbejdsbevægelser kan måske anvendes ved evidensbaseret ergonomisk rådgivning

Formål  At vurdere variation i arbejdsbevægelser under udbening i relation til anciennitet og ubehag i nakke-skulderregionen ved hjælp af både lineære og ikke-lineær teknik.  Bidrage til en kvalitetsudvikling indenfor ergonomisk rådgivning af udbeningsopgaven.

Forsøgspersoner  18 højrehåndede slagteriarbejdere (mænd)  Udbenede svineforender dagligt ParameterMean Standard Deviation Age (years) Height (cm) Weight (kg) Experience on job (years)2.12.0

Dataindsamling  Det Standardiserede Nordiske Spørgeskema [Kuorinka & Viikari-Junta, 1982]  Modificeret version  Information om persondata, anciennitet og forekomsten af ubehag inden for seneste uge  Bevægelsesdata  Digital video camera (25 Hz)  Optagelser af referenceposition og udbening af forender ved daglige arbejdsplads Markørplacering

Dataanalyse  Digitalisering af markørdata fra arbejdet med 4 forender pr. deltager  Præcision: 0.39mm  Nøjagtighed: 99.95%

Resultat - spørgeskema  Ubehag i nakke-skulderregionen inden for seneste 7 dage  Anciennitet Discomfort in the shoulder- neck region Number of subjects Symptomatic 6 Asymptomatic 12 Work Experience Number of subjects Low (under 1 year) 7 (0.4 year) High (more than 1 year) 11 (3.1 year)

Resultat – effekt af anciennitet *: P<0.05  Høj anciennitet  Kortere arbejdscyklus  Hovedsageligt effekt på hoved-skulder afstanden  Mindre bevægudslag  Mindre mængde variabilitet  Øget kompleksitet I variabilitet

Resultat – effekt af ubehag *: P<0.05  Med ubehag  Kortere arbejdscyclus  Hoved-Skulder afstand  Øget afstand  Lavere mængde variation  Lavere dimensionalitet  Albue-Hofte afstand  Øget mængde variation  Øget kompleksitet  Øget dimensionalitet

Formidling af viden  Personligt billedmateriale  Identificere egne arbejdsstillinger  Gennemgang af forskellige observerede arbejdsstillinger og belastninger heraf på kroppen Hovedet er bøjet eller skulderen hævet Der arbejdes med løftet albue Der arbejdes med hovedet inde over arbejdsbordet

Observationer  Arbejdsstillinger under løsning af nakkefilet

Observationer, fortsat A B C

Discussion  Effekt af anciennitet  Sandsynligvis vil der finde en motorisk læringseffekt sted for at optimere effektiviteten  Strukturen i variationen øges med anciennitet, hvilket peger i retning af mere kompleks bevægelighed.  Gennemsnitlig 5 måneders udbeningsarbejde ikke er tilstrækkeligt til at erhverve høj færdighed

Discussion  Effekt af ubehag  Arbejdere med ubehag I nakke-skulder arbejder bringes i en stilling, hvor nakken blev enten mindre flekteret eller hvor skuldrene var mindre løftede. Szeto et al  Ubehag Stereotype arbejdsbevægelser Kompensatoriske bevægelser

Konklusion  Anciennitet  Forbundet med mindre bevægeudslag og mindre mængde af variation i forhold til arbejdere med lav anciennitet  Nakke-skulder ubehag:  Forbundet med lavere mængde af variation og øget kompleksitet for forskydning i afstanden mellem hoved- skulder  Øget mængde af variation og nedgang i regularitet og kompleksitet for forskydning i afstanden mellem albue-hofte  En mulig forklaring; kompensatoriske mekanismer som reaktion på nakke-skulder ubehag

Samarbejdspartnere  Grontmij – Carl Bro  Pascal Madeleine, Aalborg Universitet