Rygeepidemien er på ingen måde overstået Charlotta Pisinger Forskningsoverlæge PhD MPH Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Rygeprævalensen de sidste 50 år % 17% i dec. 2012

Kilo tobak røget pr. indbygger pr. år Totalt salg af tobak: Ca. 1,5 kg pr indbygger Nationwide tobacco surveys and sales data in Denmark from 1920 to 2010 . Kim K. B. Clemmensen1, Elsebeth Lynge2 & Inge H. Clemmensen1

Grund til glæde og bekymring Andel rygere: 50% Mængde solgt tobak: 20%

Underrapportering Social desirability bias

Antal lungekræft-tilfælde i DK stiger

Verden Over 100 millioner dødsfald i det 20. århundrede > 1 milliard mennesker vil dø i dette århundrede http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs339/en/index.html

Verden Salg af cigaretter er steget med 13% i det seneste årti 100 millioner

Triste facts 24% af alle dødsfald + passiv rygning 3% af alle dødsfald 14.000 dødsfald årligt skyldes rygning Intern medicinsk afdeling: 3/4 af alle akutte indlæggelser = sygdomme forårsaget af rygning Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger: 3,4 milliarder kr ca. 150.000 rygerelaterede indlæggelser 5.000 tilfælde af førtidspension 2,5 millioner ekstra besøg hos praktiserende læge 2,5 millioner ekstra sygedage Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark - Summary report. National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, 2007

Massiv social ulighed i rygning % dagligrygere Voldsom stigning i social ulighed i storrygning *’Røgfrihed for alle’ undersøgelsen 2010. Alle andre: Sundhedsprofil 2010 RegionH

Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed i Danmark kan forklares ved rygning Prioritizing equity in burden of disease: Seven analytical steps By professor Finn Diderichsen. A short note for the Liverpool CC Expert Group Meeting 17-19th October 2007

Ønske om rygestop ift uddannelse – Sundhedsprofil 2010 RegionH % Ingen signifikant forskel i ønske om rygeophør

Hvem har højeste ønske om støtte til rygestop? 35-65 årige Kortest uddannede Personer uden erhvervstilknytning

Danmarks rygestop i forandring Capital Region of Denmark Research Centre for Prevention and Health Danmarks rygestop i forandring

Strukturreformen i 2007

Fuldført rygestoprogram/hold Uændret: 60% fuldførte Rygestopbasen

Fortsat flotte rygestoprater Uændret kvalitet! Halvdelen er røgfri ved afslutning Hver tredje bliver varigt røgfri

Hvem tager sig af rygestop? Kommunerne har overtaget Næsten ingen aktivitet på sygehuse Apoteker: uændret Antal deltagere på rygestophold: 7320 til 6119 rygere pr år Fald på 16,4% Smoking cessation intervention activities and outcomes before, during and after the national Healthcare Reform in Denmark. Mette Rasmussen, Anne Birgitte Hjuler Ammari, Bolette Pedersen, Hanne Tønnesen. www.clinhp.org .Feb 2012 Volume 2 Issue 1.

Hvem er det gået ud over? Fald blandt alle typer personer Størst fald: Ansatte Patienter Yngre Kvinder Gravide Storrygere

Anbefalet at holde op med at ryge Fald fra 2006 til 2010. Mindre rådgivning fra: Hospitalspersonale Praktiserende læge Tandlæge

Tobakskontrol i kommunerne i Region Hovedstaden

Baggrund

Hypoteser Høj rygeprævalens Høj prioritet af tobakskontrol Fald i rygeprævalens Sundhedsprofil 2010 Spørgeskema til kommuner Sundhedsprofil 2013

Metode: spørgeskemaer til 29 kommuner i Region Hovedstaden 20 spørgsmål Udsendt 15.marts 2012 Pr. mail Medarbejdere der arbejder med sundhed /forebyggelse 3 rykkere 100% besvarelse

Definition af tobakskontrol kvalitet Subjektiv vurdering (kommune) Hvor høj prioritering har tobaksforebyggelse i din kommune (din vurdering)? 0 = laveste prioritet 10 = højeste prioritet 2. ‘Objektiv’ vurdering (forsker) 0= ikke implementeret 3-5 bedst implementering Max 70 point 3. Grad af implementering af tiltag Høj grad: implementeret af ≥80% af kommunerne

Objektiv vurdering af tobakskontrol Forskers objektive vurdering af tobakskontrol: gennemsnit 37,1 (SD ±8,8)

Kommunens subjektive vurdering af prioritet af tobakskontrol Subjektiv vurdering af prioritet af tobakskontrol: gennemsnit 7,1 (SD ±2,1) De fire kommuner med højeste vurderede objektive kvalitet af tobakskontrol angav også højeste prioritet

2 kommuner ≥ 50 (Flot) 9 kommuner 40-50 (Godt) 18 kommuner < 40 (Ringe)

Signifikant over eller under regionsgennemsnit % Dagligrygere Justeret OR* Reference=1: Gennemsnittet i hele region Hovedstaden * Justeret for alder og køn

Sundhedsprofilen og kommunens prioritet Signifikant association mellem høj rygeprævalens i 2010 og høj prioritet af tobakskontrol i kommunen i 2012 p=0,032

Godt implementeret %

Høj grad af implementering Penge allokeret til tobakskontrol Samarbejde mellem 2 eller flere sektorer/afdelinger Kommunale regler vedr. rygning på kommunale arbejdspladser Kommunale regler vedr. læreres rygning Gratis rygestoptilbud til borgere + ansatte Rygestoptilbud til særlige risikogrupper

Rygestoptilbud til risikogrupper

Unges rygning % kommuner med indsats *SHS= second hand smoke (passiv rygning) ** ikke beskyttet ved lov

Rygning på offentlige arbejdspladser 83% har indendørs rygeforbud på offentlige arbejdspladser 1 kommune (+ 1 på vej): rygeforbud i arbejdstiden (3%) Sverige: 60%

Metode overvejelser Ved medarbejderen alt om tobaksforebyggelse ? Ville en anden have givet en væsentlig anderledes vurdering? ‘Objektiv’ prioritet er forskers vurdering Er spørgsmål stillet korrekt? Andre spørgsmål Kort vs. detaljeret spørgeskema Nogle kommuner var i gang med store forbedringer

Konklusion Ekstremt store forskelle i den kommunale indsats Nogle kommuner magter ikke/fravælger tobaksforebyggelse Generelt halter kommunerne bagud ift fx Sverige Unge og risikogrupper svigtes

Hvor kan kommunerne øge indsatsen (uden at blive ruineret)? Røgfri arbejdstid Røgfri skoletid Unge Håndhævelse af forbud mod af tobak til unge Kiosker i nærheden af skoler

Rygestopindsatsen nationalt – efter regionalreformen Fordoblet rygestopindsats i kommunerne Mere eller mindre nedlagte rygestopaktiviteter på hospitalerne Totalt fald på 16% fra 2006 Uhyre ringe tobaksindsats i mange kommuner Hvem går det mest ud over?

Roden til alt ondt Tobaksindustrien Cigaretter Rygeren Rygestop

15. April 1994 1995 blev det muligt for den medicinske verden at få adgang til informationer om produktion af cigaretter. Direktørerne for de 7 største tobakskompagnier i USA sværger under ed i senatet: ” I believe that nicotine is not addictive”

30 år tidligere 1963, Addison Yeaman, direktør i tobakskompagniet Brown and Williamson skriver i internt notat: ”Moreover, nicotine is addictive. We are then in the business of selling nicotine, an addictive drug…” www.tobaccodocuments.org

Industriens interne dokumenter 1998, The Minnesota Tobacco Settlement Offentlig adgang til 14 millioner interne dokumenter Bl.a. http://tobaccodocuments.org/

Tobacco Industry Research Committee Grundlagt 1954 Sammenslutning af de største tobaksselskaber Officielt formål: bidrage til at undersøge hvorvidt rygning skader helbredet Sandt formål (citater fra interne dokumenter): ‘‘tvivl er vores produkt’’ ‘‘Spred tvivl over stærk videnskabelig evidens og befolkningen vil ikke vide hvad de skal tro’’ ´Året efter Emergency 1953 grundlagdes TIRC Saloojee Y et al. Tobacco industry tactics for resisting public policy on health. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 Genebra July 2000 www.tobaccodocuments.org

Bogudgivelse: berolige befolkningen 1954 Billigbog i stort oplag Sponsoreret af tobaksindustrien

Tobacco Industry Research Committee 1954 ”A Frank Statement to Cigarette Smokers” To siders reklame i alle amerikanske aviser Trykt i >43 millioner eksemplarer Budskabet til rygerne: ”Medical research of recent years indicates many possible causes of lung cancer” ”There is no proof that cigarette smoking is one of the causes”

1953: fund af 6 kræftfremkaldende stoffer

”Tar Wars” ”Filter Wars” ”Nicotine Wars” Reduktion af indholdet af tjære, nikotin eller brug af filter skulle give rygere følelsen af tryghed - de røg en sundere cigaret

”Man kan desværre ikke gøre noget ved helbredsskaden…” Tobaksrøg indeholder radioaktiv stråling Kendt af industrien siden 1959 1980: metode opfundet til at fjerne stråling fra tobak (Syrevask) Billigt Effektivt Tobaksindustrien afviser at benytte metoden fordi nikotin kick’et mindskes =>mindre afhængighedsskabende Hrayr S. Karagueuzian et al. Cigarette Smoke Radioactivity and Lung Cancer Risk. Nicotine & Tobacco Research, Volume 14, Number 1 (January 2012) 79–90

Er passiv rygning skadelig? 106 reviews 31 Skrevet af forskere tilknyttet tobaksindustrien 75 Skrevet af forskere ikke tilknyttet tobaksindustrien 94% = Passiv rygning er ikke skadeligt 13% = Passiv rygning er ikke skadeligt Beslutnings-tagere Barnes et al. Why review articles on the health of passive smoking reach different conclusions. JAMA 1998; 1566-70

Målrettede reklamefremstød mod børn

Tobaksindustrien satser på de svage “We don’t smoke this shit, we sell it. We reserve the right to smoke it for the young, the poor, the black and the stupid.” Alan Landers, et andet af Winstons ansigter døde af lungecancer David Goerlitz, ansat af RJ Reynolds tobaks kompagni til at reklamere for Winston cigaretter. Spurgte de ansvarlige for tobakskompagniet hvorfor de ikke selv røg. http://www.speakers-network.com/speakers/speaker.asp?id=117  http://www.ash.org.uk/html/conduct/html/tobwars.html

Social ansvarlighed Stærk vækst i filantropi Sponsorerer fx Kunst Sociale aktiviteter i belastede områder Rygestopprogrammer i skoler Bruger flere penge på at reklamere med deres sociale ansvarlighed end de anvender til disse programmer

”Det er en menneskeret at ryge” Rygerrettighedsorganisationer 1993, tobaksindustrien danner ’Smokers’ Alliance’ http://legacy.library.ucsf.edu/popular_documents/popular_documents_industry.jsp

’Blame the victim’ holdningen ”Alle kan holde op med at ryge” BAT i 2012: ”Vi anerkender også, mange mennesker har svært ved at holde op med at ryge.”

’Rygning er bare et nydelsesmiddel’ Over 100 millioner dødsfald i det 20. århundrede > 1 milliard mennesker vil dø i dette århundrede http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs339/en/index.html

Rygning – ’so last year’ Dansk politik Umærkelige prisstigninger Små stramninger i rygeforbud Manglende mod - sidst med lovgivning Berøringsangst Tobaksindustri lobbyister velkomne Tobaksforskere ikke velkomne Hvor bliver visionerne af???

End game 4 lande i verden har lanceret slut dato for rygning: Finland New Zealand Tyrkiet Hong Kong Metoder: Ingen køb af cigaretter hvis født efter år 2000 (Singapore) Store bøder og fængselsstraf ved salg til unge (Finland) Færre og færre udsalgssteder Stærkt stigende pris Rygeforbud Regulering af tobaksindustrien

Sikre at børn under 18 år beskyttes mod tobak Ni ud af ti rygere begynder at ryge som børn Konsekvent håndhævelse af eksisterende lov om forbud af salg af tobak til børn under 18 år Indførelse af høje straffe for salg af cigaretter til børn under 18 år Indføre 100 % røgfri skoletid også på produktionsskoler og efterskoler – og håndhæve det Indføre særlige indsatser på institutioner og andre steder Forbud mod at ryge og besidde tobak, når man er under 18 år Cigaret-prisen sættes op til mindst 50 kr. pr. pakke

Regulere tobaksindustrien Eneste industri der ikke bliver reguleret Overholdelse af den internationale ’Framework Convention on Tobacco Control’ som Danmark har underskrevet – men ikke overholder bl.a. tobaksindustriens lobbyisme Indførelse af plain packaging Sinking lid – udfasning af skadelige produkter Oplysningskampagner om tobaksindustriens uetiske metoder og løgne Sænke grænsen for indhold af nikotin til et minimum –fx som i tomater

Proximity to a tobacco store and smoking cessation: a cohort study. Tob Control. 2013 Feb 22. [Epub ahead of print] Halonen JI, Kivimäki M, Kouvonen A, Pentti J, Kawachi I, Subramanian SV, Vahtera J. Source Finnish Institute of Occupational Health, , Kuopio, Turku and Helsinki, Finland. Abstract BACKGROUND: It is not clear whether the availability of tobacco affects the likelihood of smoking cessation. We examined whether the proximity to a tobacco store and the number of stores were associated with smoking cessation, and compared results for proximity variables based on walking and straight-line (as the crow flies) distance. METHODS: The study population consisted of 8751 baseline smokers from the Finnish Public Sector study in 1997-2005. Smoking intensity (cigarettes/day) was determined at baseline and smoking cessation was determined from a follow-up survey in 2008-2009. Proximity was measured using straight-line and walking distance from home to the nearest tobacco store, and another exposure variable was the number of stores within 0.50 km from home. We calculated associations with log-binomial regression models, adjusting for individual-level and area-level confounders. RESULTS: Of the participants, 3482 (39.8%) quit smoking during the follow-up (mean follow-up 5.5 years, SD 2.3 years). Among men who were moderate/heavy smokers at baseline and lived <0.50 km walking distance from the nearest tobacco store, the likelihood of smoking cessation was 27% (95% CI 12% to 40%) lower compared with those living ≥0.50 km from a store. Having even one store within 0.50 km walking distance from home decreased cessation in men who were moderate/heavy smokers by 37% (95% CI 19% to 51%). No decrease was found for men who were light smokers at baseline or for women. CONCLUSIONS: Living within walking distance of a tobacco store reduced the likelihood of smoking cessation among men who were moderate/heavy smokers.

Intensiv støtte til rygestop 90% rygere fortryder, at de begyndte at ryge Det mest cost-effektive forebyggelsestiltag Øremærke fx 5 kr. tobaksskat pr.cigaretpakke Opsøgende gratis og intensiv rygestopstøtte til socialt udsatte og personer, der bor i belastede områder Opsøgende gratis og intensiv rygestopstøtte til psykisk syge Tilbyde gratis og intensiv rygestop til alle patienter Fx indlægge KOL ptt. til rygestop

Samfundsskabte problemer skal løses med samfundsskabte løsninger