DanBib-møder – januar 2009 bibliografiske temaer  Ændringer i katalogiseringspraksis  Status på arbejdet med registrering af netpublikationer v/Hanne Hørl Hansen, Bibliografisk konsulent, DBC

Ændringer i katalogiseringspraksis  Internt projekt Registreringspraksisprojektet - er pt. ved at færdiggøre anbefalinger på bogområdet og fortsætter med andre materialer  Formål: At justere eller ændre registreringspraksis på de områder hvor den nuværende registreringspraksis vurderes at være forældet eller uhensigtsmæssig primært udfra vinklerne: - fokus på slutbrugere - genbrugsmuligheder i bred forstand - kobling til indeksering af fuldtekster

Konkrete vedtagne ændringer – tidligst En persons funktion (fx forfatter, oversætter, illustrator) angives med koder i stedet for citation fra titelbladet Før *a Lydon *h Christine *a 10 år tyndere *c få en slank og fast krop på 6 uger! *e Christine Lydon *f oversætter: Signe Lyng Efter *a Lydon *h Christine *4 aut *a 10 år tyndere *c få en slank og fast krop på 6 uger! *o Signe Lyng *4 trl

Konkrete vedtagne ændringer – tidligst Hvorfor? – bl.a. Citation ikke længere så afgørende, når der er billede af dokumentet eller dokumentet er et klik væk. Funktionskoderne kan understøtte flere differentierede registre Biblioteksverdens krav om citation fra bestemte kilder kan være en hæmsko i evt. genbrugssamarbejde med verden udenfor bibliotekerne Overordnet: Fra observerende til formidlende Koderne findes allerede i MARC21

Konkrete vedtagne ændringer – tidligst Ændringer i felt 520 Før: *a Hunden i historien *e Rikke Agnete Olsen *a 2. udgave *b 2. udgave *x 1. Oplag Universitetsforlag *c *a 139 sider *b ill. (nogle i farver) *a Tidligere: 1. udgave. Kbh. : Gad sider *o... forskellige mindre ændringer og udvidelser Efter: *a Hunden i historien *e Rikke Agnete Olsen *a 2. udgave *b 2. udgave *x 1. Oplag Universitetsforlag *c *a 139 sider *b ill. (nogle i farver) *a Tidligere: 1. udgave *n *o... forskellige mindre ændringer og udvidelser

Konkrete vedtagne ændringer – tidligst Hvorfor? – bl.a. Den nøjagtige beskrivelse af foregående udgave er et levn fra trykte bogfortegnelser. I nationalbibliografien i elektronisk form er foregående udgave kun et klik væk, når faustnummer medtages Potentiale ved elektronisk materialevalg

Forslag på vej - årbogsregistrering Nu: En periodicasinglepost fra DPF + En hovedpost og bindpost på hver årgang fra DBF Fremtiden: En periodicasinglepost fra DPF indeholdende et 248-felt udarbejdet af DBF for hver udgivne årgang

Forslag på vej - årbogsregistrering Eksempel: *a … *b810010*d *x *rn*ae *tp*uc*a1998*bdk*ca*hz*ib*lmul*v *aa*gxx *a *chf *aDPF200015*xDAT200302*xDAT200706*xBKM … *aVerden i forandring*pOur changing world *g[Årgang] 9*aTemaartikler om Muhammedkrisen, ytringsfrihed og andre menneskerettigheder*emed bidrag af Naser Khader... [et al.]*j2006*k107 sider*z *r *zhf.*zkr. 100,00*z *dDBF *g[Årgang] 8*aTemaartikler om demokrati og Mellemøsten*j2005*k135 sider*z *zhf.*zkr. 100,00*dDBF200621

Forslag på vej - årbogsregistrering Hvorfor? Minimering af dobbeltposter så bl.a. lokaliseringsfejl undgås Forbedret lokal søgbarhed på enkelte årganges titler, isbn mv. Kræver Formatudvidelse i felt 248 Præcis aftale mellem KB/DBC om samarbejdet om årbogsposten – positivt tilsagn til ideen er givet. Oprydning og omkørsler

Forslag på vej – kollektive serier hvad er det?  Primært videnskabelige serier uden relevans for folkebiblioteker, hvor bindene omhandler samme hovedemne  Pt. registreres i en hoved/bindpost- model på et reduceret niveau Fordele: - DBC slipper for en svær DK5- klassifikation som næppe vil blive brugt af nogen - der bruges ikke tid på præcis citation af udgivervariationer på de enkelte bind, noter mv. Ulemper: - den nationalbibliografiske registrering kan ikke umiddelbart genbruges men skal konverteres til en monografipost - dobbeltposter på samme materiale

Forslag på vej – kollektive serier - monografiregistrering  Forenklet monografiregistrering af typen: *a … *rn*ae *tm*uf*a2004*bdk*leng*v *aa*gxx *a *dpris ikke oplyst *aDBF *aeng*ddan *aControl of GMO content in seed and feed*cpossibilities and limitations *aKbh.*bNordisk Ministerråd*bNordisk Råd*gbestilles... fra...: Svensk-Norsk Bogimport *c2004*kEkspressen Tryk & Kopicenter *a73 sider*bill. (nogle i farver)*c30 cm *0*aTemaNord*z *v2004: *aBind i denne serie registreres på et begrænset nationalbibliografisk niveau. Oplysninger om udgiver og serie dækker serien som helhed *m UDEN KLASSEMÆRKE *0*aNordisk Ministerråd *0*aNordisk Råd *aTema Nord *z440a

Forslag på vej – kollektive serier Kræver  At det accepteres at nationalbibliografien kan indeholde poster uden DK5  At folkebibliotekerne får mulighed for at supplere denne type nationalbibliografiske poster med DK5 mv.  Diverse kørsler til lukninger af de gamle serier mv.

Overvejelser - oplag Pt. afspejler 250 og 260 seneste oplag af et materiale. Eksempel: *tm *u r *a 2005 *z *a Kommunikation og samarbejde *c i professionelle relationer *e Mads Hermansen, Ole Løw, Vibeke Petersen *a 2. udgave *b 2. udgave *x 6. Oplag *a Kbh. *b Alinea *c 2008 *k Narayana Press, Gylling *a Tidligere: 2. udgave udgave sider *a 1. oplag *c *a 2. oplag *c *a 3. oplag *c *a 4. oplag *c *a 5. oplag *c *b 6. oplag *c 2008

Overvejelser - oplag Evt. ny model: *tm *u r *a 2005 *z *a Kommunikation og samarbejde … *a 2. udgave *a Kbh. *b Alinea *c 2005 *k Narayana Press, Gylling *a Tidligere: 1. udgave. 2004*n *a 1. oplag *c *a 2. oplag *c *a 3. oplag *c *a 4. oplag *c *a 5. oplag *c *b 6. oplag *c 2008 Kunne vises som: Kommunikation og samarbejde … udgave. - Kbh. : Alinea, … Seneste oplag: 6. oplag 2008

Overvejelser - oplag Hvorfor? - bibliotekerne bevæger sig på udgaveniveau - slutbrugerne kender ikke definitionen på et oplag – de vil bare gerne have det nyeste - mange steder udelades oplagsbetegnelsen i fremvisningsformater, hvilket gør postens udgivelsesår misvisende 2. udgave, 6. oplag. - …2008 bliver vist som 2. udgave. - … 2008 Er ændringen besværet værd? (udenlandske poster skal fortsat håndteres, rettelser i kørende udgaver mv.)

Forslag på vej - Målgrupper Nu:  Bibliotekskatalogisering  Målgruppeemneord gives restriktivt – som et supplement til det deskriptive. Dvs. at bogen Lærebog i matematik ikke får emneordet for matematikundervisning (Indeksering af faglitteratur, afsnit 6.8.)  Formateringsmæssigt: - i nogle tilfælde som note (felt 517) - i andre som materialevalgsnote (felt 991) - i andre igen som emneord (felt 666 *u).  Denne praksis bunder i en deskriptiv anvendelse af emneord, hvor emneord bruges til at vælge ud blandt fremfundet materiale og ikke primært til søgning

Forslag på vej - målgrupper Forslag:  Overordnet princip ændres til en bred brug af målgrupper som emneord (stadig som bibliotekskatalogisering)  Brugen af målgruppenoter reduceres. Nogle oplysninger flyttes til emneord. Visse oplysninger udelades helt.  Noterne om alder, højtlæsning og selvlæsning ændres til målgruppeemneord (felt 666 *u)  I udformningen fokuseres på søgemæssig funktionalitet

Forslag i internt forsøg på DBC- niveaukodning Ideen: En niveauangivelse i den bibliografiske post, der umiddelbart kan hjælpe slutbrugeren til at selektere, f.eks. via et rullegardin Mål: Letanvendelige, brede koder, der vil blive brugt på flest mulige poster og altså ikke kun af DBC Inspiration: MARC21

Forslag i internt forsøg på DBC- niveaukodning 01. Førskoleniveau 02. Folkeskoleniveau 03. Gymnasieniveau 04. Erhvervsuddannelsesniveau (dvs. både uddannelsesforløbet og den efterfølgende profession) 05. Universitetsniveau, professionshøjskoleniveau og lign. (dvs. både uddannelsesforløbet og den efterfølgende profession) 06. Almen niveau/generel niveau 07. Ikke vurderingsrelevant materiale 99. Ikke vurderet (=default hvis koden mangler) Model: 008 *x med kodeindhold (delfeltet kan gentages):

Forslag i internt forsøg på DBC - niveaukodning  Vi forsøger over en periode at se om modellen holder og hvor omkostningstung den i positivt fald vil blive  Hvor vigtig er niveaukodning? - Kunne andre koder i 008 udelades for at få plads til den nye kodning (her tænkes på kode for offentlig publikation (008e) og visse formkoder i 008d d, f.eks. koder for ordbog, standard, breve mv.)?

Forslag og overvejelser - noteområdet  Kan en kort indholdsbeskrivende note erstattes af ofte noget længere bagsidetekst eller forlagspræsentation af en vis standard?(504) Fra Gyldendal

Forslag og overvejelser - noteområdet  Forslag: Fremover anføres udstillingsperiode ikke. Udstillingssted anføres fortsat *aUdgivet i forbindelse med udstilling på Galleri Progres ikke: *a Udgivet i forbindelse med udstilling på Galleri Progres,  Er det tiden at ophøre med noten om litteraturhenvisninger?  Forslag: Udvalgte krimiserier får en ny type samhørende note: *i Krimiserien om *t Annika Bengtzon ; 1

Registrering af netpublikationer - status Nationalbibliografisk registrering: Tekster: Statiske, monografiske netdokumenter registreres (katalogkoden IDO – poster) Periodiske netdokumenter registreres (KB) (katalogkoden IDP – 1440 poster) Lyd: Registrering påbegyndt medio Pt. 282 poster. Film: Registrering påbegyndt 2007.Pt. 381 poster. Lyd og film: Biblioteksrelevante materialer prioriteres (netlydbog.dk og filmstriben) Pt. ses på spil på nettet

Registrering af netpublikationer - status fortsat  Bibliotekskatalogisering: En del af de nationalbibliografisk registrerede netdokumenter suppleres med bibliotekskatalogisering (noter, emneord mv.)

Netressourcer – udenfor nationalbibliografien i dag Ufinansieret  Alle dynamiske ressourcer (f.eks.opslagsværket Almen Praksis, undervisningsmaterialet LærIT.dk mv.)  Artikler og anmeldelser på nettet (både dem der samtidig har en trykt pendant og dem der alene publiceres på nettet)  Al dansk musik på nettet Pt. finansieret som Projektorienteret bibliotekskatalogisering  Et udvalg af dynamiske netressourcer, registreret på et let reduceret niveau (via DublinCore, ca poster – søges ln=150000)  Artikler og anmeldelser. Hvis artiklen både findes i trykt form og i elektronisk form, anføres noten Findes også på internettet i registreringen af den trykte version

Netressourcer DBC’s udgangspunkt:  Brugeren har ingen interesse i, at bibliotekerne registrerer hele nettet – men i at der selekteres så et udvalg af det mest relevante materiale behandles. Selektion sanktioneres af IFLA.  Fysiske materialer og materialer på nettet skal kunne formidles nemt og på relativt lige vilkår – altså udfra homogene metadata. Netdokumenters egne metadata er generelt ikke gode nok.  Registrering af en netressource er for brugeren intet værd uden adgang eller anvisning til adgang  Registreringen af danske netressourcer er en national opgave – gerne en samarbejdsopgave

Netressourcer - tiltag  Styrelsen for Bibliotek og Medier nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe der skulle se på optagelseskriterier og registreringsniveau for netressourcer i nationalbibliografien  Udvalget kunne ikke blive enige om en anbefaling - to vidt forskellige synsvinkler: –Kulturarvssynsvinklen: Nationalbibliografien skal tilstræbe fuldstændighed. Netarkivet kan være lig nationalbibliografi på netområdet. –Formidlingssynsvinklen: Nationalbibliografien er funderet i Biblioteksloven og skal primært understøtte formidling  Styrelsen for Bibliotek og Medier har netop publiceret et udkast til en hensigtserklæring for nationalbibliografien