Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center Hvad er evidens? Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center

Læringsmål kunne forklare hvorfor der er behov for forskning i stedet for blot klinisk erfaring kunne forklare hvilket forskningsdesign der generelt er bedst egnet til interventionsforskning, og hvorfor kunne forklare vanskelighederne ved at bruge observationelle studier til at vurdere interventioner

Hvordan ved man om en behandling virker? Tro/tradition? Individuel klinisk erfaring ? fra en enkelt patient fra mange patienter gennem et langt lægeliv Biologiske rationaler? Klinisk forskning?

Individuel klinisk erfaring? Eksempler: Hippokrates havde god erfaring med sin teknik til at sætte folks skuldre på plads. Kloge koner har gennem tiderne haft god erfaring med urter som behandling af diverse lidelser. Læger har gennem 2000 år, frem til midten af 1800-tallet haft god erfaring med åreladning.

Biologiske rationaler?

Antioxidanter Cochrane review (Bjelakovic et al 2010): 67 randomiserede forsøg, 232.550 deltagere. - nedsætter ikke dødeligheden -vitamin A, beta-caroten og vitamin E øger muligvis dødeligheden

Cox-2 hæmmere

Kort om forskning i medicinske intervention Observationelle studier Tværsnitsstudier Case-control studier Økologiske studier Kohorte studier prospektive retrospektive Eksperimentelle studier

Randomiserede forsøg Hvad? Hvorfor? Alle Hvad? tilfældig fordeling af forsøgsdeltagere til grupper Hvorfor? for at skabe sammenlignelige grupper og dermed for at undgå forkerte resultater Helbreds-tjek Intet helbreds-tjek

Evidens Hierarkiet for effekten af behandlinger

Hvad skal der til før et screeningsprogram virker? Skal kunne opdage sygdom ’tidligt’ Skal kunne forbedre prognosen i forhold til hvad? Skal have acceptable skadevirkninger hvad er acceptabelt?

Case I en stor by bliver alle voksne tilbudt et årligt helbredstjek. Man sammenligner dem der har modtaget et eller flere helbredstjek med dem der ikke har. Dødelighed og sygelighed efter 10 år viser sig at være væsentlig lavere i den gruppe der har fået helbredstjeks. Hvad kan vi konkludere?

Hvem deltager i helbredstjek? Waller et al (1990) foreslog patienter i almen praksis mellem 35-64 år (n=2211), at planlægge et helbredstjek i nær fremtid. De sendte påmindelsesbreve efter 4 måneder. De fandt at: ”The likelihood of acceptance of an invitation to attend was inversely related to the patient’s cardiovascular risk for all factors measured, except age”

Hvem deltager i helbredstjek? Pill et al (1988) inviterede 1570 mænd og kvinder i alderen 20-45 til helbredstjek hos deres læge. De konkluderede: ”Offering cohorts of patients additional screening services is unlikely to be efficient or effective since it is the low-risk people already known to the doctor who are most likely to attend”.

Konklusion Screening, inklusive helbredsundersøgelser, bør evalueres i randomiserede forsøg