Lavet af: Daniel, Simon, Naja og Mikkel Spektralanalyse Lavet af: Daniel, Simon, Naja og Mikkel

Problemstilling Hvem opfandt/opdagede spektralanalyse Hvad er spektralanalyse Hvilken betydning havde/har spektralanalyse for fysikken og for vores hverdag.

Spektralanalyses historie 1666- Isaac Newton laver regnbuespektret ved at lade sollys gå igennem et prisme, forsøget var kendt i forvejen, men han var den første der påviste at spektret ikke lavede farverne, men at farverene var dele af sollyset. Det var også ham som fandt på navnet spektrum. "And so the true Cause of the Length of that Image was detected to be no other, than that Light is not similar or Homogenial, but consists of Difform Rays, some of which are more Refrangible than others."

Spektralanalyses historie 1800- William Herschel, en berømt astronom studerer varmeeffekten af de forskellige farver i spektret. Det gjorde han ved at lade forskellige farver af lys belyse et termometer. Han fandt ud af at den mørke region i spektret ved siden af rød er meget varmere end den røde farve. Derved opdagede han den infrarøde region. 1801- Johann Wilhelm Ritter byggede videre på Herschels resultat og fandt i den anden ende den ultraviolette region.

Spektralanalyses historie 1802- William Wollaston fandt ud af at man i stedet for at bruge et prisme kunne bruge en lille sprække (0.05 inch) til at fremkalde spektret. 1814-1823 Joseph von Fraunhofer opdagede nogle sorte linier i spektret fra sit teleskop. Han tegnede disse og gjorde specielt opmærksom på otte af de mest tydelige (the Fraunhofer lines). Man har dog siden fundet ud af at den ene linie istedet var to meget tætliggende linier.

Fraunhofer analyserede lyset fra: Månen, den viste stærke linier fra solen. Venus og Mars, svagere, men samme linie som månen. Forskellige stjerner, lidt forskellige spektre, men grundstregerne de samme. Han fandt dog aldrig ud af hvorfor de sorte streger var der.

1826-49: John Herschel og W. H. Fox Talbot finder ud af at hvis en substans bliver opvarmet og lyset derfra sendes gennem et spectroscob så vil man ved hvert stof for en unik farvekode. David Brewster fik den ide at de sorte linier i solens lysspekter skyldes en absorbation af lys i solens atmosfære. William Miller lod sollys passere gennem udvalgte gasser og fandt frem til at der kom flere af de sorte linier. Derved påviste han at der var gas på solen. Dette ledte så til at man fandt ud af at solen faktisk er lavet af gas. Så prøvede man at sammenligne kunstigt lys fra kulelektroder med sollys og fandt ud af der var fælles spektrale kendetegn.

1849-62: Man fandt ud af at lys var langsommere i vand end i luft 1849-62: Man fandt ud af at lys var langsommere i vand end i luft. Derved bekræftede man det som var blevet bevist i 1819, nemlig at Newtons partikelteori ikke holdt helt stik. Man fandt også en sammenhæng mellem lysets udstråling og absorbation. Man opdagede desuden at mens gasser har forskellige lysspektre, har metaller alle sammen det samme. 1871: man fastsatte 4 bølgelængder på lys i brints spektrum.

1896: Her finder man ud af at hvis man sender lys gennem et magnetfelt vil man pludselig få flere bølgelængder end før. Dette var fordi at de spektrale linier blev splittet i endnu mindre dele. Lidt ligesom atomer-protoner/elektroner-kvarker. Pieter Zeeman som opdagede dette vandt nobelprisen for sin opdagelse. 1913: Niels Bohr offentliggjorde sin berømte atommodel som vi stadig bruger i dag.

Hvad er spektralanalyse Da Niels Bohr lavede sin atommodel forklarede han at hvis teorien om atomet passede ville elektronerne springe fra ring til ring og ville når de hoppede tilbage udsende en proton afhængig af spændingsforskellen. Afhængig af hvilket grundstof atomet er vil den altså udsende forskelligt lys.

Når man så måler lyset spektre kan man så se af hvilken atom lyset stammer fra.

Spektralanalyses anvendelse Specielt i astronomien bruger man spektralanalyse. Når man vender kikkerten mod en bestemt stjerne og stiller dens spektre op vil man kunne se nogle lighedspunkter med solens(fordi de begge er stjerner). Man kan da regne ud hvilke grundstoffer der er blevet dannet. Da der er flere grundstoffer afhængig af stjernens alder vil man så kunne regne alderen ud på denne stjerne. Da vi ved hvor meget lys en stjerne med denne alder udsender vil vi da kunne regne ud hvor langt den er væk(efter reglen om at hvis stjernen er dobbelt så langt væk vil vi se en fjerdedel så meget lys

Slut