VIDENSKABSTEORI Hvad er videnskabsteori? Når man i forlængelse af den videnskabelige tilgang taler om videnskabsteori, menes der en teori (T) om teorierne (t). Dvs. at man stiller sig objektivt udenfor den anvendte teori og også her anvender et kritisk syn. T _______________________ t t t t t t

VIDENSKABSTEORI Videnskabsteori kan give anvisninger for videnskalighed(Positivisme, kritisk rationalisme, anarkistisk videnskabsteori). Videnskabsteori kan beskrive videnskabens væsen(Kuhn, Lakatos)

VIDENSKABSTEORI Positivisme Comte (1798-1857) Alt skulle kunne bevises, verificeres Videnskaben gøres ”perfekt”, astronomien forventedes at blive den første. Erstatte religion

VIDENSKABSTEORI Positivismen er i sin yderste konsekvens begrænsende for opnåelse af erkendelse Deduktiv metode er ofte knyttet til en positivistisk opfattelse Lægevidenskaben beskyldes ofte for at være postivistisk og begrænsende

VIDENSKABSTEORI Popper (1902-1994) Falsifikation Modsat de logiske positivister, der hævdede, at en videnskabelig teori skulle være verificerbar - at den skulle kunne bekræftes gennem observation, forsvarede Popper et falsifikationistisk standpunkt, idet han hævdede, at en videnskabelig teori er formuleret således, at den kan modsiges af nogle mulige iagttagelser. Den skal med andre ord være en dristig hypotese, der løber den risiko at blive modbevist. Dette forbandt Popper med den kritiske rationalisme - den overbevisning at den menneskelige erkendelse og videnskab gør fremskridt derved, at teorier forsøges kritiseret gennem observation og ved fornuftens hjælp. Enhver videnskab bør for Popper kunne forbedres og enhver teori potentielt bevises falsk. Dette kaldes også fallibilisme

VIDENSKABSTEORI Viden er kumulativ Erkendelse og viden vokser Videnskabelige udsagn skal være præcise

VIDENSKABSTEORI Kuhn(1922-1996) Kuhns mest kendte værk er Videnskabelige revolutioners struktur (en: The Structure of Scientific Revolutions) fra 1962. Her hævder Kuhn, at videnskaben ikke har udviklet sig ved en gradvis akkumulering af viden, men gennem omvæltninger i den videnskablige forståelse. Thomas S. Kuhns teori om videnskabelig udvikling skelner mellem to fundamentalt forskellige former af videnskab; normalvidenskab og revolutionær videnskab. Begge disse former af videnskab skal forklares ud fra begrebet paradigme, hvorved Kuhn forstår de fælles, næsten uskrevne spilleregler der samler et kollektiv af forskere rundt en bestemt problemløsende, videnskabelig praksis.

VIDENSKABSTEORI Videnskaben arbejder med faste metoder og rammer inden for paradigmet Normalvidenskab Videnskabelige kriser og revolutioner opstår når der er manglende sammenhæng mellem observationer og paradigme Paradigmer er inkommensurable Viden ikke kumulativ Alt gammelt kasseres ved paradigmeskift

VIDENSKABSTEORI Paul Feyerabend(1924-1994) Anarkistisk tilgang (Against method) Pluralistisk princip: Kom med så mange teorier som muligt Stædigheds princip: Hold fast ved den teori, der ser mest succesrig ud

VIDENSKABSTEORI Stor videnskabelig rummelighed, mulighed for videnskabelig kreativitet Ingen politisk korrekthed Problemer med fælles videnskabeligt sprog

Naturvidenskabelig metode Aristoteles Meget anerkendt videnskabsmand Galilei Indførte den naturvidenskabelige metode som vi kender den i dag.

Galileis faldrendeforsøg ”Vi tog et træbræt, 12 alen lang, en halv alen bred og tre fingrebredder tyk. Vi skar en rende i kanten af det, lidt mere end en finger bred. Vi gjorde renden meget lige, glat og jævn, og beklædte den med pergament, som vi også pudsede og gjorde så glat som muligt. Derefter lod vi en hård, glat og meget regelmæssig bronzekugle trille i renden, idet vi noterede den tid, den brugte til at trille ned på den måde, som jeg straks skal beskrive. Vi gentog dette eksperiment flere gange for at kunne måle tiden med en sådan nøjagtighed, at afvigelsen mellem to observationer aldrig var større end en tiendedel pulsslag. Da vi havde udført dette og var sikre på pålideligheden, lod vi nu kun kuglen trille et kvart så langt stykke, og da vi målte det tilsvarende tidsrum, fandt vi, at det var præcis halvt så langt som det foregående. Dernæst prøvede vi andre strækninger, og sammenlignede tiden for hele renden med tiden for den halve eller for to tredjedele eller tre fjerdedele, eller hvilken som helst brøkdel. Ved disse eksperimenter, som vi gentog hundreder af gange, fandt vi altid, at de gennemløbne strækninger forholdt sig til hinanden som kvadrater på tiderne, og dette gjaldt for alle mulige hældninger af planet, dvs. den kanal langs hvilke vi lod kuglen rulle

Naturvidenskabelig metode Galileis faldrende Nøjagtig forsøgsbeskrivelse Variabelkontrol Gentagelse af forsøget Kvantificere naturvidenskaben Model (matematisk)

Naturvidenskabelig metode Altså er den naturvidenskabelige metode empirisk (Den bygger på forsøg) Den induktive metode Fra eksempel til generel regel Den deduktive metode (Popper) Fra generel regel til eksempel/observation

Naturvidenskabelig metode Model, der viser sammen- hænge i forenklet form Virkelighed Resultat af model Sammenligning af resultat med virkelighed

Verdensbilleder Det middelalderlige europæiske verdensbillede stammede fra grækerne Aristoteles (384-322 f.Kr.) og Ptolemeus(2.årh.e.kr).

Verdensbilleder Aristoteles' verdensbillede var geocentrisk. Det havde Jorden i midten og Solen, Månen og de fem da kendte planeter kredsende omkring Jorden i cirkelbevægelser. Kirken annekterede Aristoteles' verdensbillede i middelalderen og enhver, som hævdede at Jorden bevægede sig, risikerede at blive tiltalt for kætteri.

Verdensbilleder

Verdensbilleder Ptolemæus videreudviklede Aristoteles' geocentriske verdensbillede, der havde som forudsætning, at himmellegemerne bevægede sig om Jorden i jævne [dvs. med samme fart] cirkelbevægelser. I hans værk, kendt som Almagest, forklarede han de uregelmæssigheder, man kunne observere ved epicykler: Planeten bevægede sig i en cirkel, hvis centrum bevægede sig i en cirkel omkring Jorden.

Verdensbilleder

Verdensbilleder Antonio Santucci : Armillar sphere(1588-93)

Verdensbilleder Copernicus' (1473-1543) ændring af verdensbilledet - at Solen er i centrum af universet - blev først publiceret af en af hans elever, Georg Rheticus (1514-1574) i en Narratio prima (første beretning) i 1540. Copernicus var fuldt på det rene med, at hans tanker kunne bringe ham i vanskeligheder, fordi de var i modstrid med den katolske kirkes opfattelse af verdensbilledet; derfor brugte han Rheticus' bog som prøveklud. Hans egen bog De revolutionibus orbium coelestium (Om de himmelske sfærers omdrejning) udkom i hans dødsår. Legenden siger, at han fik et eksemplar overbragt på sit dødsleje.

Verdensbilleder

Verdensbilleder Galileo Galilei Pisa 1564- Arcetri, Firenze 1642.

Verdensbilleder

Verdensbilleder Galileis gravmæle i Santa Croce kirken i Firenze

Verdensbilleder Og hvad skete så 2008: Paven og Galilei

Matematisk metode Deduktiv metode Induktiv metode Statistisk metode

Matematisk metode Matematik bygger ikke på empiri. I matematik tager man udgangspunkt i aksiomer og definitioner og udleder matematiske sætninger vha. logiske slutninger (beviser).

Matematisk metode Eksempel på aksiom Eksempel på definition For alle reelle tal a≠0 er a0 = 1

Matematisk metode Aksiomer Definitioner Sætninger ↓ ↓ ↓ ↓ ↓ ↓ Logisk udredning (bevis) ↓ Sætning Dette kaldes for den deduktive metode

Matematisk metode Induktiv metode er når vi går fra eksempler til noget generelt. Et eksempel kunne være, at I skulle finde en sammenhæng mellem siderne i en retvinklet trekant.

Matematisk metode Starter med at opstille en hypotese: Summen af kateterne giver hypotenusen a=3, b=4, c=5 Opstiller så en ny hypotese: Summen af kateterne i anden giver hypotenusen i anden. a=3, b=4, c=5 a=5, b=12, c=13 Altså er a2 + b2 = c2 og vi har udledt Pythagoras’ sætning induktivt.

Matematisk metode Statistisk metode Indsamling af data så stikprøven er repræsentativ. Deskriptiv statistik og grafiske illustrationer til at skabe overblik Teste om ens hypotese er sand vha. f.eks. en binomialtest eller en χ2-test.

Matematisk metode Matematisk metode bruges også i andre fag end i matematik Her bruges det mest induktivt, f.eks. ved regression i naturvidenskabelige fag. Eller statistisk analyse i samfundsfag.