Skizofreni hos børn og unge Dorte Bundgaard Andersen, cand. psych. og specialist i børnepsykologi Anne Dorte Stenstrøm, speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, ph.d., klinisk lektor Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Tidlig Interventions Team Odense Universitetshospital

Dagsorden Kl. 09.00-10.00 Definition af skizofreni, sygdomsudvikling, diagnosticering Kl. 10.00-10.10 Pause Kl. 10.10-11.00 Forstyrret selvoplevelse, præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 11.00-11.10 Pause Kl. 11.10-12.00 Forts. præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 13.50-14.00 Pause Kl. 14.00-14.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 14.50-15.10 Pause Kl. 15.10-16.00 Behandling af skizofreni

Skizofreni Tænkning Opfattelsesevne Følelsesliv Social funktion

Skizofreni Positive symptomer Vrangforestillinger Hallucinationer Negative symptomer Sløvhed, passivitet, sprogfattigdom, social tilbagetrækning

Forekomst Livstidsrisiko i befolkningen: 1% Danmark: 30.000 har skizofreni Prævalens: < 13 år: 0,01% 13-17 år: 0,25%

Prognose Voksne Børn God prognose 20% 10-20% Episodisk forløb 60% 45-55% Ringe prognose 20% 35% Mortalitetsrisiko Dobbelt 12 gange øget

Genetiske og miljømæssige faktorer Årsag Genetiske og miljømæssige faktorer

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer

Førsterangssymptomer Tankepåvirkningsoplevelser Tankefradrag, tankepåføring, tankeudspredning, tankehørlighed Tredje-persons hørelseshallucinationer Kommenterende stemmer, diskuterende stemmer Styringsoplevelser Påførte handlinger, påførte viljesimpluser, påførte følelser Legemlige påvirkningsoplevelser Vrangagtige sansningsoplevelser

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger

Bizarre vrangforestillinger Objektivt bizart ”Umuligt”, ”usandsynligt” Afhænger af omverdenen Kulturelt bizart ”Uacceptabelt”, ”kulturelt upassende” Individuelt bizart Uforståeligt ud fra individets baggrund Afhænger af individet

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger (3) To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektiv indhold

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger (3) To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektiv indhold b. formelle tankeforstyrrelser

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger (3) To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektiv indhold b. formelle tankeforstyrrelser c. kataton adfærd

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger (3) To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektiv indhold b. formelle tankeforstyrrelser c. kataton adfærd d. negative symptomer

Negative symptomer Sløvhed Affekt-affladning Initiativløshed Passivitet Sprogfattigdom Kontaktforringelse

Klassifikation De diagnostiske ICD-10 kriterier for skizofreni I. (1) Et eller flere første rangs symptomer eller (2) Vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger (3) To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektiv indhold b. formelle tankeforstyrrelser c. kataton adfærd d. negative symptomer II. Symptomerne skal have varet en måned eller mere Udelukkes: primær affektiv sindslidelse organisk ætiologi

Diagnosen?

Video-case Mads, Anna og Hanna fortæller om deres tanker i forbindelse med skizofrenidiagnosen bliver stillet. www.ungmedskizofreni.dk

En psykopatologisk model Subjektive oplevelser Diagnose?? Adfærd m.fl.

Diagnosticering Anamnese Psykiatrisk undersøgelse - K-SADS-PL, PANSS, EASE, PSE Psykologisk undersøgelse Kognitiv- og projektiv undersøgelse Somatisk undersøgelse

Danny 17 år Fremmed tanker i hovedet, - netværk af tanker han ikke selv har tænkt: tankerne udspionerer ham Andre kan læse hans tanker og kontrollere hans tænkning via Iluminati Stemmehøring, - vågner ved nogen snakker. Diskuterer og kommenterer ham. Det distraherer hans tænkning og adfærd, har koncentrationsbesvær. Synshallucinationer Følelsen af at være berømt, omtalt i medier Føler sig overvåget og forfulgt

Tankeforstyrrelser Har ikke kontrol over egne tanker Noget forstyrrer tankerne

Perceptionsforstyrrelser Omgivelserne virker forvrængede, ser skygger Alt virker uvirkeligt Højre arm føltes større end højre

Psykotisk Hallucinationer Vrangforestillinger Fremmede stemmer i hovedet taler nedsættende om ham! Synshallucinationer Vrangforestillinger Bliver overvåget og forfulgt! Berømt, omtalt i medier

En psykopatologisk model Halluci-nation Subjektive oplevelser Vrangfore- stilling Tankefor-styrrelser Skizofreni Isolation, trist Adfærd Irritabel m.fl.

Skizofreniforløb Sygdomsgrad tid Psykotisk fase Behandlings- fase Sygdomsdebut Prodromal- fase Residualfase Præmorbid fase Sygdomsvarighed tid

Præmorbid fase Vedvarende og habituelle træk Afspejler personens stil og vaner Opleves subjektivt som ego-syntone Opleves af andre som typisk for vedkommende

Præmorbide træk Før-skole alder påfaldende neuromotorisk udviklingsmønster affektforstyrrelser kontaktforstyrrelser opmærksomhedsforstyrrelser Skolealder aggressivitet, ringe affektkontrol (drenge) introversion (piger) interpersonelle problemer, isolation angst identitets vanskeligheder

Prodromale karakteristika Klar forandring i forhold til det habituelle Opleves subjektivt som ego-dystone Opleves subjektivt som generende

Prodromal symptomer Kognitive forstyrrelser Handlingsforstyrrelser koncentrationsbesvær forstyrret opmærksomhed reduceret abstraktionsevne Handlingsforstyrrelser initiativløshed tab af interesser træt, energiløshed Stemningsrelaterede symptomer depression stemningssvingninger selvmordstanker

Prodromal symptomer Adfærdsændringer Fysiske symptomer nedsat funktionsevne i skole, arbejde eller af anden rollefunktion social tilbagetrækning/isolation aggressiv, ødelæggende adfærd mistroiskhed Fysiske symptomer somatiske klager/hypokondri nedsat appetit, vægttab søvnforstyrrelser

Psykose begrebet Realitetstabet: En fundamentalt forandret omverdensoplevelse og selvvurdering, som påvirker personens adfærd og normale motivdannelse i kraft af, at hans virkelighed er en anden end deres. (Villars Lunn, UFL, 1979)

Psykotiske symptomer Hallucinationer Vrangforestillinger Tankeforstyrrelser Kataton/bizar adfærd

Steen 17 år Tankerne bliver kontrolleret Hører svage stemmer, - som ekstra tanker han ikke er herre over Opfanger let ting, - fx Michael Jacksons død Mistænksomhed, - nogen taler bag hans ryg! Foretrækker at være alene, isolerer sig, trist, indesluttet, taler langsomt og tøvende, nedtrykt, ingen energi, søvnproblemer, nedsat appetit, selvbebrejdelser, koncentrationsbesvær, angst

Diagnose Depression?

Diagnose Depression? Angstlidelse?

En psykopatologisk model Halluci-nation Subjektive oplevelser Vrangfore- stilling Tankefor-styrrelser ”Skizofreni” Isolation, trist Adfærd Går ikke i skole m.fl.

Dagsorden Kl. 09.00-10.00 Definition af skizofreni, sygdomsudvikling, diagnosticering Kl. 10.00-10.10 Pause Kl. 10.10-11.00 Forstyrret selvoplevelse, præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 11.00-11.10 Pause Kl. 11.10-12.00 Forts. præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 13.50-14.00 Pause Kl. 14.00-14.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 14.50-15.10 Pause Kl. 15.10-16.00 Behandling af skizofreni

Skizofreni En serie bevidste psykiske fænomener dvs. oplevelser En sygdom, hvis oprindelige årsag formodes at ligge i et dysfungerende neuralt substrat. Udtrykkes på et oplevelses- og adfærdsmæssigt niveau (Parnas 2005, Sass 2003)

Diatese-stress-model for skizofreniens ætiologi Defekt(e) gener Genotypisk niveau (molekylært niveau) Neurointegrativ defekt Endofænotypisk niveau Skizotypi Autisme, selv-forstyrrelser, Transfænotypisk niveau perceptionsforsytrrelser Genetiske faktorer Miljømæssig stress Skizofreni Vrangforestillinger Fænotypisk niveau Hallucinationer

Diatese-stress-model for skizofreniens ætiologi Defekt(e) gener Genotypisk niveau (molekylært niveau) Neurointegrativ defekt Endofænotypisk niveau Skizotypi Autisme, selv-forstyrrelser, Transfænotypisk niveau perceptionsforsytrrelser Genetiske faktorer Miljømæssig stress Skizofreni Vrangforestillinger Fænotypisk niveau Hallucinationer

Det skizofrene spektrums psykopatologi Ikke psykotiske symptomer Ekspressive grundsymptomer Subjektive grundsymptomer Formelle tankeforstyrrelser Kognitive forstyrrelser Autisme Perceptions forstyrrelser Affektforstyrrelser Handlingsforstyrrelser Coenestesier Selv-forstyrrelser Emotionelle forstyrrelser Psykotiske symptomer Vrangforestillinger Hallucinationer Svære formelle tankeforstyrrelser Katatoni

Selvoplevelse/selv-bevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid.

Selvoplevelse/selv-bevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid. Oplevelserne er altid givet i førstepersonsperspektiv, dvs. som ejet eller besiddet af én selv (ipseitet).

Selvoplevelse/selvbevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid. Oplevelserne er altid givet i førstepersonsperspektiv, dvs. som ejet eller besiddet af én selv (ipseitet). Den er udgangspunkt for voluntære handlinger.

Selvoplevelse/selvbevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid. Oplevelserne er altid givet i førstepersonsperspektiv, dvs. som ejet eller besiddet af én selv (ipseitet). Den er udgangspunkt for voluntære handlinger. Den er privat, subjektiv og utilgængelig for andre, afgrænset fra omverden.

Selvoplevelse/selvbevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid. Oplevelserne er altid givet i førstepersonsperspektiv, dvs. som ejet eller besiddet af én selv (ipseitet). Den er udgangspunkt for voluntære handlinger. Den er privat, subjektiv og utilgængelig for andre, afgrænset fra omverden. Den er kropslig forankret.

Selvoplevelse/selv-bevidsthed Den opleves som sammenhængende på ethvert tidspunkt og stabil over tid. Oplevelserne er altid givet i førstepersonsperspektiv, dvs. som ejet eller besiddet af én selv (ipseitet). Den er udgangspunkt for voluntære handlinger. Den er privat, subjektiv og utilgængelig for andre, afgrænset fra omverden. Den er kropslig forankret. Den er tidsmæssigt vedvarende, men har ingen rumlig udstrækning (temporalitet, men ingen spatialitet).

Skizofreniudvikling Ændringer i bevidsthedens grundlæggende strukturer: Selvbevidsthed Intentionalitet Intersubjektivitet Involverer ”subjektet og verden”

Forstyrret selvoplevelse Definition Den basale selvbevidsthed ændret ipseitet og førstepersons-perspektiv oplever sin egen væren i verden ændret oplever sig forandret og uvirkelig Forholdet til verden omverden mister sin naturlighed glasklokkefornemmelse medmennesker forekommer kulisseagtige Zahavi D. Subjectitivity and selfhood. Investigating the first-person perspective. 2005. Ipseitet er et udtryk for den primære selvbevidsthed. Henviser til den automatiske givethed ved enhver oplevelse. Når ipseitet ikke længere er intakt, vil fornemmelsen af egen bevidsthed og følelsen af ”minhed”, som normalt er knyttet til alle oplevelser, svækkes. Patienten føler sig forandret og har en fornemmelse af ikke at være fuldt ud til stede og oplever en distance til sig selv og omverdenen  

Forstyrret selvoplevelse Transitivisme Selvhenføren Hyperrefleksivitet Perpleksitet Ændret vitalitetsfølelse Derealisation Depersonalisation

Diatese-stress-model for skizofreniens ætiologi Defekt(e) gener Genotypisk niveau (molekylært niveau) Neurointegrativ defekt Endofænotypisk niveau Skizotypi Autisme, selv-forstyrrelser, Transfænotypisk niveau perceptionsforsytrrelser Genetiske faktorer Miljømæssig stress Skizofreni Vrangforestillinger Fænotypisk niveau Hallucinationer

Forstyrret selvoplevelse Hypotetisk sammenhæng mellem forstyrret selvoplevelse, positive og negative symptomer ”Positivt” symptom Forstyrret selvoplevelse ”Negativt” symptom Tankeudspredning ← Sammenblanding med den anden → Social tilbagetrækning Persekutoriske vrangforestillinger ← Selvhenføringstendens → Isolationstendens

Forstyrret selvoplevelse Hypotetisk sammenhæng mellem forstyrret selvoplevelse, positive og negative symptomer ”Positivt” symptom Forstyrret selvoplevelse ”Negativt” symptom Tankeudspredning ← Sammenblanding med den anden → Social tilbagetrækning Persekutoriske vrangforestillinger ← Selvhenføringstendens → Isolationstendens

Examination of Anomalous Self-Experience (EASE) Domæner 1. Kognition og bevidsthedsstrøm ex. tankemylder, tankestop 2. Selvbevidsthed og nærvær ex. manglende ”minhed”, perpleksitet 3. Kropslige oplevelser ex. føler kroppen trækker sig sammen 4. Selvafgrænsning/transitivisme ex. sammenblanding med den anden 5. Eksistentiel reorientering ex. selvhenførende Parnas J et al. EASE: Examination of Anomalous Self-Experience. Psychopathology 2005;38:236-58.

(13årig dreng med skizofreni) Undren! ”Jeg har mange tanker i mit hoved, som jeg ikke selv har tænkt. Det har været sådan de sidste par år!” (13årig dreng med skizofreni)

(24årig kvinde med skizofreni) Undren! ”Nogen gange føler jeg, at kroppen ikke er min. Den virker fremmed, som om hovedet kun er mig. Sådan har jeg altid haft det” (24årig kvinde med skizofreni)

Ph.d.-projekt: Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge Formål Kvalitativ interviewundersøgelse Registerundersøgelse Konklusion

Formål Hvorledes oplever børn og unge med skizofreni de tidligste subjektive og adfærdsmæssige forandringer? Hvorledes oplever deres forældre, pædagoger og lærere de første psykiske og adfærdsmæssige ændringer? Hvilke psykiatriske lidelser diagnosticeres forud for første skizofreni-diagnose, og hvad er hyppigheden heraf?

Et karakteristisk skizofreniforløb Sygdomsintensitet Psykotisk fase Behandlings- fase Prodromal fase Residualfase Skizofreni Præmorbid fase Sygdomsvarighed tid

Litteraturen om tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge Uspecifikke symptomer

Tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge Forstyrrelser i kognition Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder Faldende skolepræstationer Forstyrrelser i den motoriske, sociale og emotionelle adfærd Forsinket sproglig og motorisk udvikling Indadvendthed og isolationstendens Angst Stenstrøm AD, Dehlholm-Lambertsen B, Nøhr-Jensen P. Tidlige skizofreniforme symptomer hos børn – en litteraturgennemgang. Ugeskr Læger 2008;170:1227-32. Stenstrøm AD, Nøhr-Jensen P, Dehlholm-Lambertsen B. Skizofreni hos en syvårig dreng. Ugeskr Læger 2008;170:1232-33.

Litteraturen om tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge Uspecifikke symptomer Tidligere psykiatriske diagnoser

Disposition Idé! Formål Kvalitativ interviewundersøgelse Konklusion Registerundersøgelse Konklusion

Registerundersøgelse Data: Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister Alder: 0-21 år Første skizofrenidiagnose (F20) 1994-2007 Resultater: 3.065 patienter; 41% piger, 59% drenge 6-10 år: 0,4% 11-15 år: 8,6% 16-21 år: 90,9%

Registerundersøgelse Resultater 74% har haft kontakt til det psykiatriske system forud for første skizofrenidiagnose 43% piger 57% drenge Stenstrøm AD, Christiansen E, Dehlholm-Lambertsen B, Nøhr-Jensen P, Bilenberg N. Stigende incidensrate af skizofreni hos børn og unge. Ugeskr Læger 2010;172(31):2131-5.

Køns- og aldersfordeling

Registerundersøgelse Tidl. psykiatriske diagnoser – fordelt på køn Piger - affektive sindslidelser - nervøse og stress-relaterede tilstande, OCD - spiseforstyrrelser - personlighedsforstyrrelser Drenge - misbrugsdiagnoser - psykiske udviklingsforstyrrelser

Registerundersøgelse Tidl. psykiatriske diagnoser – fordelt på alder 6-15 år ved første skizofrenidiagnose - psykiske udviklingsforstyrrelser (F80-89) - adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser (F90-98) 16-21 år ved første skizofrenidiagnose - misbrugsdiagnoser (F10-19) - skizotypi og skizofrenilignende psykoser (F21-29) - personlighedsforstyrrelser (F60-69)

Dagsorden Kl. 09.00-10.00 Definition af skizofreni, sygdomsudvikling, diagnosticering Kl. 10.00-10.10 Pause Kl. 10.10-11.00 Forstyrret selvoplevelse, præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 11.00-11.10 Pause Kl. 11.10-12.00 Forts. præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 13.50-14.00 Pause Kl. 14.00-14.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 14.50-15.10 Pause Kl. 15.10-16.00 Behandling af skizofreni

Litteraturen om tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge Uspecifikke symptomer Forstyrret selvoplevelse Tidligere psykiatriske diagnoser

Forstyrret selvoplevelse Definition Den basale selvbevidsthed ændret ipseitet og førstepersons-perspektiv oplever sin egen væren i verden ændret oplever sig forandret og uvirkelig Forholdet til verden omverden mister sin naturlighed glasklokkefornemmelse medmennesker forekommer kulisseagtige Zahavi D. Subjectitivity and selfhood. Investigating the first-person perspective. 2005. Ipseitet er et udtryk for den primære selvbevidsthed. Henviser til den automatiske givethed ved enhver oplevelse. Når ipseitet ikke længere er intakt, vil fornemmelsen af egen bevidsthed og følelsen af ”minhed”, som normalt er knyttet til alle oplevelser, svækkes. Patienten føler sig forandret og har en fornemmelse af ikke at være fuldt ud til stede og oplever en distance til sig selv og omverdenen  

Litteraturen om tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge – forstyrret selvoplevelse Tanker opleves som fremmede Forstyrrende nye tanker Kroppen opleves fremmed Omgivelserne virker kunstige Selvhenføring Davidsen KA. Anomalous Self-Experience in Adolescents at Risk of Psychosis. Psychopathology 2009;42:361-9. Møller P et al. The initial prodrome in schizophrenia: searching for naturalistic core dimensions of experience and behaviour. Schizophr Bull;2000:26:217-32

Litteraturen om tidlige skizofreniforme symptomer hos børn og unge Uspecifikke symptomer Forandring? Anderledes? Forstyrret selvoplevelse Tidligere psykiatriske diagnoser

Disposition Idé Formål Kvalitativ interviewundersøgelse Konklusion Registerundersøgelse Konklusion

Eksklusionskriterier Materiale Informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Børn og unge Skizofrenidiagnose (F20) < 16 år Ikke psykotisk Dansksprogede Intelligenskvotient < 50 Autismelidelse Tilknytningsforstyrrelse Alkohol og stofmisbrug Forældrene Dansksprogede Alkohol og stofmisbrug Pædagoger og lærere

Informanternes alder på diagnose- og interviewtidspunkter Alder på diagnosetids- punktet (år) Alder på interview- tidspunkterne (år) Lasse 7 13,15 Viggo 8 9,10 Marie 11 14,18 Kalle 13 14,15 Helle 15 18,19 Sille 16 Jeppe 15, 18, 19

Metode Det kvalitative individuelle semi-strukturerede interview 1 Metode Det kvalitative individuelle semi-strukturerede interview 1. interviewrunde Børn og unge Beskriv dine tidligste erindringer Beskriv dine interesser Beskriv de første gange du følte dig anderledes eller forandret og din oplevelse heraf Forældre, pædagoger og lærere Beskriv de tidligste erindringer om barnet Hvordan oplevede du barnet i forhold til andre børn? Hvilke vanskeligheder oplevede du barnet havde? Beskriv årsagen til, at I fik barnet til skolepsykolog eller læge Kvale S. The production of knowledge through interviews. 2007.

Aktørgruppe analyse Case 1 Barn 1 Forældre 1 Pædagog/lærer 1 Case 2 Case 3….. osv. Barn 3..osv. Forældre 3…. osv. Pæd./lærer 3… osv. Case 7 Barn 7 Forældre 7 Pædagog/lærer 7

Resultater

Skizofreniforløb (Sille og Jeppe) ”Det kom snigende!” Sygdomsintensitet Psykotisk fase Skizofreni Prodromal fase Præmorbid fase 13. år forandring tid 14 år, 15 år, 15 år Belastningsreaktion 12. år forandring

Skizofreniforløb (Lasse) ”Det kom pludseligt!” Sygdomsintensitet Psykotisk fase Skizofreni Prodromal fase Præmorbid fase tid 7. år forandring

Skizofreniforløb (Helle) ”Det kom pludseligt!” Sygdomsintensitet Psykotisk fase Skizofreni Prodromal fase Præmorbid fase 15. år forandring tid

Skizofreniforløb (Marie og Kalle) ”Det kom pludseligt!” Sygdomsintensitet Psykotisk fase Skizofreni Prodromal fase Præmorbid fase 11 år, 13 år 9. år forandring tid 8. år forandring

6 år Tourettes syndrom, OCD Sygdomsintensitet Skizofreniforløb (Viggo) Psykotisk fase ? Skizofreni Prodromal fase Præmorbid fase 8 år tid 6 år Tourettes syndrom, OCD Første forandring? Første forandring?

Examination of Anomalous Self-Experience (EASE) 2 Examination of Anomalous Self-Experience (EASE) 2. interviewrunde med børn og unge Domæner 1. Kognition og bevidsthedsstrøm ex. tankemylder, tankestop 2. Selvbevidsthed og nærvær ex. manglende ”minhed”, perpleksitet 3. Kropslige oplevelser ex. føler kroppen trækker sig sammen 4. Selvafgrænsning/transitivisme ex. sammenblanding med den anden 5. Eksistentiel reorientering ex. selvhenførende Parnas J et al. EASE: Examination of Anomalous Self-Experience. Psychopathology 2005;38:236-58.

Forstyrret selvoplevelse Domæne 2. Selvbevidsthed og nærvær Omhandler identitetsfølelsen, og hvorledes man føler sig som menneske Svækket vitalitet ”Jeg synes ikke rigtig, jeg var med i verden. Jeg følte mig som en plet, som om jeg var død. Det var som om, alting gik forbi mig. Som om man ikke føler sig levende, som om man sover hele tiden”. (Jeppe)

Forstyrret selvoplevelse Domæne 3. Kropslige oplevelser Omhandler ændrede oplevelser knyttet til krop og bevægelser Spejl-fænomen ”Når jeg kiggede i et spejl, var det som om, at mine øjne skiftede farve og form og størrelse – min øjenfarve skiftede til mørkebrun eller lys grøn, og mine pupiller blev større og mindre”. (Sille)

Forstyrret selvoplevelse Domæne 4. Selvafgrænsning/transitivisme Omhandler nærhed og grænser overfor andre mennesker Sammenblanding med den anden ”Jeg følte, jeg kunne tænke den andens tanker og vide, hvad personen så ville gøre. Inden jeg spurgte om noget, kunne jeg lige tænke, okay… - personen svarer det, det eller det”. (Kalle)

Caseorienteret analyse Barn 1 Forældre 1 Pædagog/lærer 1 Case 2 Barn 2 Forældre 2 Pædagog/lærer 2 Case 3….. osv. Barn 3… osv. Forældre 3…. osv. Pæd./lærer 3… osv. Case 7 Barn 7 Forældre 7 Pædagog/lærer 7

”Normalområdet er bredt” ”Børn forandrer sig” Forældres observation Den unges subjektive oplevelse Få måneder før Sille som 15årig får skizofrenidiagnosen: Silles far: ”Sille ville ikke i skole, og hun var sur og irritabel. Det er en teenage- ting, sådan har de andre søskende også været. De har også været umulige”. Sille: ”Det var som om, at andre kunne høre mine tanker, så jeg gik fra skolen, ned til stranden og ud på en bro for at være alene”.

”Normalområdet er bredt” ”Børn forandrer sig” Forældres observation Den unges subjektive oplevelse 1 år før Jeppe som 15årig får skizofrenidiagnosen : Jeppes far: ”Jeppe lå meget i sengen og sagde, at han var træt. Han ville ikke i skole, og han virkede adfærds- vanskelig. Vi tænkte, er drengen doven? Er det puberteten? Har han røget hash? Eller har vi ikke opdraget ham ordentlig?”. Jeppe: ”Jeg fik det dårligt, når jeg skulle i skole. Jeg følte mig uvirkelig. Jeg ville ikke være sammen med nogen. Jeg var glad det ene sekund og sur det andet. Jeg havde humør- svingninger”.

”Normalområdet er bredt” ”Børn forandrer sig” Læreres observation Den unges subjektive oplevelse Kalle: ”Jeg har været trist siden 5. klasse. Jeg havde ikke noget energi og kunne ikke koncentrere mig. Jeg følte mig underlig…. Jeg sad og kiggede ud i luften” luften”. Få måneder før Kalle som 13årig Får skizofrenidiagnosen: Lærer: ”I 7. klasse fik Kalle ikke lavet alle lektier, som han havde gjort tidligere. Han begyndte også at give mere op….. Jeg tænkte, at det var puberteten”.

”Normalområdet er bredt” ”Børn forandrer sig” Læreres observation Den unges subjektive oplevelse I årerne op til at Jeppe som 15årig får skizofrenidiagnosen Lærer: ”I 7. og 8. klasse kom Jeppe ikke i gang med arbejdet i timerne, og han lavede ikke lektier. Sådan er det tit med de unge” Jeppe: ”Da jeg var 13 år, begyndte jeg at føle, at det ikke var mig, når jeg skrev. Det føltes uvirkeligt, og jeg kunne ikke koncentrere mig ”

Disposition Idé! Formål Kvalitativ interviewundersøgelse Konklusion Registerundersøgelse Konklusion

Konklusion Hvorledes oplever børn og unge med skizofreni de tidligste subjektive og adfærdsmæssige forandringer? Hypoteser Individuelle variationer i udviklingen af tidlige skizofreniforme symptomer, - som kan være lineære, dynamiske og intermitterende psykotiske. Forstyrret selvoplevelse er et tidligt indsættende symptom, mens funktionstab er sent indsættende, - også senere end psykotiske symptomer. Uspecifikke symptomer kan afspejle forstyrret selvoplevelse Negative symptomer er ikke kun fravær af affekt

Konklusion Hvorledes oplever forældre, pædagoger og lærere de første psykiske og adfærdsmæssige ændringer? Hypoteser Omsorgspersoner kan ikke adskille uspecifikke symptomer fra fænomener i en normal udvikling, så længe barnet er velfungerende på andre områder Hvis barnets adfærd bliver bizar eller uforståelig fører det til lægekontakt

Konklusion Hvilke psykiatriske lidelser diagnosticeres forud for første skizofreni- diagnose, og hvad er hyppigheden heraf? 74% med første-episode skizofreni har tidligere haft kontakt til Børne- og Ungdomspsykiatrien. – Der er potentiale for tidlig intervention! Diagnoser stillet før første-skizofrenidiagnose er køns- og aldersspecifikke. Især drenge diagnosticeres med neuroudviklingsforstyrrelser

Dagsorden Kl. 09.00-10.00 Definition af skizofreni, sygdomsudvikling, diagnosticering Kl. 10.00-10.10 Pause Kl. 10.10-11.00 Forstyrret selvoplevelse, præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 11.00-11.10 Pause Kl. 11.10-12.00 Forts. præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 13.50-14.00 Pause Kl. 14.00-14.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 14.50-15.10 Pause Kl. 15.10-16.00 Behandling af skizofreni

Dagsorden Kl. 09.00-10.00 Definition af skizofreni, sygdomsudvikling, diagnosticering Kl. 10.00-10.10 Pause Kl. 10.10-11.00 Forstyrret selvoplevelse, præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 11.00-11.10 Pause Kl. 11.10-12.00 Forts. præsentation af ADS´ ph.d.: ”Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge”. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 13.50-14.00 Pause Kl. 14.00-14.50 Psykologisk undersøgelse med hovedvægt på Rorschachtesten Kl. 14.50-15.10 Pause Kl. 15.10-16.00 Behandling af skizofreni

Medicinsk behandling Antipsykotika (video-case: Mads, Hanna og Rasmus fortæller om medicinsk behandling) Somatisk undersøgelse Blodprøve undersøgelse, EKG Individuelle samtaler Kontakt til pårørende

Behandling - Psykoedukation Individuel psykoedukation Gruppe psykoedukation - ungegruppe - forældregruppe

Tak for opmærksomheden!