ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, forår 2008 ICT ‘affordances’ Computermedieteori bidrag til systematisk konceptualisering ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, forår 2008 v/ Egil Boisen

Computermediets ‘affordances’ Skriftteknologisk revolution (Niels O. Finnemann, 1998), herunder Ong: Orality and literacy Grundlæggende træk ved computermediet iflg. Finnemann CSCW: paradigmeskift ift. PC-alderen Learning from Notes Interaktivitets-former (Jens F. Jensen, 1999) Online communities (Rheingold) og CMC

Ong: Orality ~ literacy Cultures survives by means of the different ways they cultivates the capacities of the psyche. Sansernes hierarki: - Oral kultur: høresansen. - Skriftkultur: synet – spatial orientering; detachment Oral kultur Hukommelse støttet af udtrykssystem: rim og rytme (Homer = skjald; slavisk skjaldtradition: fast sekvens af temaer; varierende foredrag idet eksempelvis Odysseus kan benævnes på forskellig måde) passiv repetition af realitet; stabilitet; Listing; evt. narrativt orienteret; Bestemt rytme igennem året

Piet Hein-eksempel Det er utroligt hvad folk går rundt og husker og ved Af .. ting og sager Jeg tror nogle mennesker bryder værkstedet ned så det hele kan bruges til lager (citeret efter min egen hukommelse) UTROLIGT HVAD HOVEDER GÅR RUNDT OG VED OG GEMMER AF GAMLE SAGER HVORDAN BLIVER DER PLADS I EN HJERNESKAL TE’D JEG TROR VISSE FOLK SKÆRER VÆRKSTEDET NED SÅ DET HELE KAN BRUGES TIL LAGER (citeret efter min mors hukommelse)

Skriftkulturen/ Ong Når man ikke længere var nødt til at huske alting, blev det mentale frisat til andet arbejde, såsom: begrebsanalyse; analytisk/ systematisk konsistens; lineær tænkning; hierarkier; mere komplekse sammenhænge; fremdrift; lineær tid (ikke cyklisk), det monumentale: encyklopædien + kanon’en; knowledge become something you can look up. The new ideal of knowledge becomes objectivity, or cognition uncontaminated in principle by personal qualities or personal inclinations: the question Who says so? Becomes irrelevant to the truth of a statement. Ego’et individualistisk (den enkelte læser; den enkelte skrivende – papiret spejler); refleksion – papiret spejler; dannelsesromanen; Author - authority

Finnemann: Modernity Modernised Computer aspects ~ cultural change enhver proces repræsenteret og processeret i kraft af et mekanisk virksomt notationssystem/ alfabet: består af et finit antal elementer hvis forskelle defineres ved deres rent fysiske form som ikke har nogen semantik ved sig selv. processen er styret af en algoritmisk syntaks. der er et interface som bestemmer den algoritmiske syntaks’ semantiske indhold.

First time in history et metamedie: vi har et nyt alfabet der kan integrere alle andre udtrykssystemer i sig, ét medium for ’linguistically (spoken and written), formally, pictorially and auditorily expressed knowledge’. alt repræsenteret er altid redigerbart: Interaktivitet bliver inherent i mediet/ bruger er ’co-author’ Processer kan simuleres (formidling/ eksperimenter) et globalt vidensarkiv: ét medium for ’producing, editing, processing, storing, copying, distributing and retrieving knowledge.’ ét medium for kommunikation, synkront og asynkront, M:N.. ~ CSCW

CSCW/ Groupware CSCW: Paradigmeskift: computer-supported coordinated work carried out by groups of collaborating individuals.' (Baecker et al 1995, s.741). Paradigmeskift: 1) fra Human-Computer Interaktion til Human-Human Interaction 2) Post-Fordisme/ post-taylorisme (eb): Office automation = forældet 'flade', net-baserede organisationer i stedet for den bureaukratiske tænkning hvor hver lille kontormus i hierarkiet havde sit eget lille, veldefinerede opgavesæt samt regler at sagsbehandle ud fra, alt sammen dikteret fra toppen. Dette paradigmeskift betyder samtidig at CSCW 'gives rise to different social and behavioral challenges' (Baecker et al 1995, 742).

Orlikowsky: Learning from Notes Case: Lotus Notes & 'Alpha Corporation', et verdensomspændende konsulentfirma: Ledelsens evangelium: Notes (et CSCW-system der bl.a. gav mulighed for at opbygge en fælles vidensbank og dele ekspertise indbyrdes mellem medarbejdere) blev af ledelsen i Alpha set som en mulighed for at revolutionere/effektivisere arbejdsgangen i org. Ledelsens implementeringsstrategi: intet formelt uddannelsesprogram; CIO forestillede sig at systemet ville udbrede sig som en løbeild så snart medarbejderne ville se fidusen og selv eksperimentere den rette praksis frem (jf. Orlikowsky 1992s.179) Men medarbejderne så ikke fidusen: Efter den korte indkøringsfase som Orlikosky fulgte, 'they had either chosen not to use Notes, or had subsumed it within prior technological frames and were using it primarily to enhance personal productivity through electronic mail, file transfer, or accessing news services.' (Orlikowsky 1992s.185)

Orlikowsky: Learning from Notes Orlikowsky opregner tre strukturelle baggrunde for ringe adoption: 1) 'Reward systems': dels fik de ikke arbejdstid til at sætte sig ind i systemet - alle timer skulle finansieres over en regning til en kunde; mange så ikke noget incitament til at lære tilstrækkeligt til at få en ny 'tech. frame'. (s.181) 2) 'Firm culture/ work practice': dels lå de i skarp konkurrence med de øvrige medarbejdere, hvorfor der var et incitament til ikke at dele ekspertise: 'Power in this firm is your client base and technical ability […] Now if you put all this information in a Notes database, you lose power.' (citat fra en medarbejder, Orlikowsky 1992s. 184). Firmaets fungerede ved en slags 'darwinisme' i firmaet hvorefter den brøkdel der klarer sig bedst får lov at fortsætte, mens resten bliver fyret; først efter en længere række år i firmaet bliver sikret en fast stilling. 3) 'Policies and procedures': nogle af medarbejderne udtalte bekymring ved at lægge oplysninger ud/ blive citeret for noget som muligvis senere ville vise sig at være forkert. (s.182-3)

Interaktivitetsformer Info leveret af provider leveret af bruger Flow styret af provider Transmission ~ ’Kanal’ for info Registrering ~ ’indtastede’ data og brugeradfærd Flow styret af bruger Konsultation ~ hypertekst Konversation ~ ’Interaktion’ (Efter Jens F. Jensen 1999)

Referencer Finnemann, Niels Ole: ’Modernity Modernised – The Cultural Impact of Computerisation’, i: Mayer, Paul A.: Computer, Media, and Communication. A Reader. Oxford University Press 1999, ss. 141-159 Jensen, Jens F. (1999): 'Roadmap til Informations-Motorvejen. Medietypologier for trafikmønstre på Internettet.' i: Jensen, Jens F. (ed.): Internet, World Wide Web, Netværkskommunik@tion. Aalborg Universitetsforlag 1999, s.25-68. Orlikowsky,W.J: Learning from Notes, Proceedings of the 1992 ACM conference on Computer-supported cooperative work, Toronto, Ontario, Canada, 362 - 369