Information Viden Læring Praksis - ‘The Social Life of Information’ af Brown & Duguid (2000) ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, for å r.

Præsentationer af emnet: "Information Viden Læring Praksis - ‘The Social Life of Information’ af Brown & Duguid (2000) ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, for å r."— Præsentationens transcript:

1 Information Viden Læring Praksis - ‘The Social Life of Information’ af Brown & Duguid (2000) ITU: Usability med projekt Brugercentreret design, for å r 2008 v/ Egil Boisen

2 Kernepointer Begreberne: –Information – viden – læring.. og praksis Proces vs praksis: –kritik af Business Process Reengineering (det grundlæggende drama i 2000) Information vs viden Learning about vs learning to become Praksis: fællesskaber og netværk –Xerox Reps-anekdoten: anvendelse af viden –Xerox Parc-anekdoten: innovation Narratologisk viden og ‘videnskab’ –Brown & Duguid som eksempel i sig selv

3 Proces vs praksis: kritik af BPR BPR: Business Process Reengineering –Hammer/ Champy (1993) –Fokus på processer ‘value-adding’ mål-middel/ input-output/ ‘clean sheet of paper’ ‘genopfind dig selv’/ the crisis that will not go away –Opgør med klassisk, bureaukratisk tænkning tilbage fra AdamSmith, gældende for 19. og 20. årh: –Arbejdsdeling: én proces der brydes ned i specialiserede enkeltfunktioner; en kæde af basale processer; –Bureaukrati: tænkning adskilt fra dagligt arbejde; –Masseproduktion, stordriftsfordele –Succes i 90’erne: Konsulent-vælde; IKT og generalister –Ikke fokus på lateral vidensudveksling (Brown & Duguids kritik)

4 IT og omstrukturering (H&C 1994, s.98-117): IT gør det muligt at tænke nyt: Vidensdistribution (databaser; ekspertsystemer, CSCW); muligt at drage nytte af både centralisering og decentralisering; den enkelte generalist kan arbejde hjemme eller ude i marken tæt ved kunden. Personlig kontakt har altid været afgørende: interaktiv video. Automatisk identifikation: tingene kan selv fortælle hvor de er.

5 Proces-fokus 'Ved "proces" forstår vi simplet hen en række funktioner som, under et, producerer noget der er af værdi for en kunde - for eksempel ved at frembringe et produkt.' (Hammer & Champy 1994, s.14)

6 Brown/Duguid-kritik af BPR BPR er karakteriseret ved: –top down-styring –fokus på proces/ produkt primært; sekundært på personer. –Fokus på individer, snarere end på sociale systemer –Klart skel mellem 'value adding'/ non-value adding' aktiviteter: fokus på produktet/ synsvinkel 'udefra'/ input-output; Ikke fokus 'indefra' på det indimellem input-output, samt hvad disse processer betyder for de deltagende (B&D 2000, s.95); Ingen respekt for kultur. Longitudinalt perspektiv: tunnel vision Non-lateralt perspektiv: lateral links bewteen people doing similar things is considered non-value adding. –BPR's succeshistorier kommer fra brancher med veldefinerede input-output-strukturer, lineær work flow tænkning (bogholderier og militæret er eksempler)

7 Information vs viden IKT: informationsteknologi –gemme, genfinde og præsentere information –.. og bearbejde information ~ ‘computeriseret viden’? Information er ikke det samme som viden –Information; naturligt at spørge 'hvor'; –Viden: naturligt at spørge 'hvem‘ Knyttet til personer, engagement, praksis og fællesskaber –Mening og praksis Polanyi: tavs viden Computeriseret viden? –Ekspertsystemer som regelfølgemaskiner? –Om at følge regler Wittgenstein: findes der regler for det? Eksemplet med buschaufføren (Collins)

8 Læring Learning about vs learning to become (Bruner) Læring: –som noget essentielt i samtale –som noget essentielt i samarbejde –om at være ‘off piste’/ uden for landkortet –socialisering ind i praksisfællesskaber (og deres perspektiv)

9 Praksis: fællesskaber og netværk Praksisfællesskaber (COP; Lave/ Wenger) Network of practice (Brown/ Duguid) Anekdoterne –Xerox Reps-anekdoten: anvendelse af viden –Xerox Parc-anekdoten: innovation Matrix-modellen: –COP sammenbinder en virksomhed, mens NOP sammenbinder virksomheder

10 Case: Xerox 'reps' (1) Reps problemer: Dokumentation –fortalte hvad man skulle gøre i forhold til beskrevne problemtyper, men ikke hvorfor. –Ikke tilstrækkelig, fordi kopimaskiner er så komplekse og har så individuelle forhold at de får individuelle problemer.

11 Case: Xerox 'reps' (2) Reps egen løsning: –morgenmads-møder med 'krigshistorier' –narrative principper: tidslighed; kausalitet; principper; –fortællingens funktioner: meningsdannende; værdier; socialiserende –fortællingens dynamiske strukturer: jazz soli- analogien; 'gap closing improvisations' for at bygge bro mellem regelsæt og virkeligheden. Xerox organisationens løsning: Eureka –Vidensdelings-system med peer review

12 Referencer Brown, J.S. & Duguid, P. (2000): The Social Life of Information. Harvard Business School Press, Boston, 2000,kap. 3 – 5. Hammer & Champy: Omstrukturering af virksomheden. Borgen 1994 (amr. udg. 1993)