Nordisk Avlsværdivurdering Derfor skal vi have nye metoder i avlsværdivurderingen! Hvad sker der på nordisk og internationalt plan? Ved direktør Gert Pedersen Aamand, Nordisk Avlsværdivurdering

Nordisk Avlsværdivurdering Derfor skal vi have nye metoder i avlsværdivurderingen! 1.Stor avlsmæssig fremgang – hvordan får vi det? 2.Nordisk Avlsværdivurdering – hvad sker der?

Nordisk Avlsværdivurdering Avlsmålet Opnå størst mulig økonomisk fremgang +

Nordisk Avlsværdivurdering 1982 – Totalt økonomisk S-indeks •Tillægge alle egenskaber af økonomisk værdi vægt i avlsmålet

Nordisk Avlsværdivurdering 1982 – slutningen af 90’erne •International holdning –Avl for egenskaber med lav arvbarhed overflødig –Fokus på få egenskaber •Danmark –S-indeks brugt næsten 100% i brugstyre- udvælgelse –Tyrefædreudvælgelse – stor fokus på enkeltegenskaber

Nordisk Avlsværdivurdering 2005 Internationalt •Alle egenskaber af økonomisk betydning skal ind i avlsmålet •Stor interesse for registrering af sygdomme Danmark •Tyrefædre og tyremødre udvælges efter S- indeks!

Nordisk Avlsværdivurdering Avlsarbejdets centrale element Afkomsundersøgelse Afkomsundersøgelse

Nordisk Avlsværdivurdering Genetisk fremgang Avlsmæssig overlegenhed =Udvælgel- sens styrke ×Sikkerhed×Genetisk variation Avlsplan + Avlsværdi- vurdering + Registrerings- nøjagtighed Naturgiven

Nordisk Avlsværdivurdering Brugskøer + tyremødre + tyrefædre + brugstyre + ungtyre Genetisk fremgang = Samlet generationsinterval Genetisk fremgang – sum af overlegenhed af alle led i avlsplanen

Nordisk Avlsværdivurdering ++/-= Koens præstation

Nordisk Avlsværdivurdering ++/-= Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning)

Nordisk Avlsværdivurdering + +/- = Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhedstor, hvis terning lille (højde, ydelse)

Nordisk Avlsværdivurdering + +/- = Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhedlille, hvis terning stor (mastitis, frugtbarhed)

Nordisk Avlsværdivurdering + +/- = Arvbarheden = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Arvbarhedstor, hvis terning lille (højde, ydelse) Arvbarhedlille, hvis terning stor (mastitis, frugtbarhed) Avlsmæssig variation kan godt være stor, selvom arvbarheden er lille (mastitis, frugtbarhed)

Nordisk Avlsværdivurdering + +/- = Sikkerhed = Variation arveanlæg Variation arveanlæg + variation tilfældig miljø (vist med terning) Variation i tilfældig miljø kan gøres lille ved mange registreringer - afkomsundersøgelse

Nordisk Avlsværdivurdering Et dyrs arveanlæg MorFar Mendelsk udspaltning = ½+ ½+/- Opdeling af et dyrs avlsværdi

Nordisk Avlsværdivurdering Har vi et dyr uden egen information og uden afkom, så ved vi ingenting om mendelsk udsætning Fundament for at skabe avlsfremgang er generation efter generation at udvælge dyr med gunstig mendelsk udspaltning Jo mere sikker bestemmelsen af den mendelske udspaltning er, jo større fremgang kan vi opnå Et dyrs avlsværdi

Nordisk Avlsværdivurdering Vi kan få information om mendelsk udspaltning fra: Egen præstation: Rimelig præcis afhænger af arvbarhed Afkoms præstation: Kan være meget præcis QTL: 0-xx%(forudsætter afkomsundersøgelse)

Nordisk Avlsværdivurdering Vil være meget vigtig også i 2015: Præcis information om mendelsk udspaltning og dermed avlsværdien Stor sikkerhed på egenskaber med lav arvbarhed – de vil være meget vigtige også i 2015 Nødvendig for alt QTL arbejde Afkomsundersøgelsen

Nordisk Avlsværdivurdering Forudsætter brug af ungtyre!! 30% har været tommelfingerregel Gode brugstyre presser ungtyrebrug ned Foldtyren er også en konkurrent Afkomsundersøgelsen

Nordisk Avlsværdivurdering Fremme ungtyrebrug: –Pris differentiering sæd –Betaling for malkende ungtyrdøtre –Kontraktbesætninger til ungtyre Afkomsundersøgelsen

Nordisk Avlsværdivurdering Døtregruppestørrelse: –Forholdsvis lille effekt på totaløkonomisk fremgang ( døtre) –Stor betydning for den genetiske fremgangs sammensætning Væsentlige faktorer for afkomsundersøgelsen

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse – korrekt far Tyr A Tyr B

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse – korrekt hændelse Tyr A Tyr B

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse - registrering Danmark / Norden •Fastholde registreringskvalitet •Nye egenskaber –Bevægelse/såleknusning –Malketid –(Patogene data – mastitis) –(Progesteron) International •Sygdomsregistrering og andre funktionelle egenskaber

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse – registrering •Fejl i registrering af afstamning eller hændelse •Mindre præcise avlsværdital •Mindre sikker udvælgelse af tyrefædre og brugstyre •Mindre avlsfremgang

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse - kælvninger Tyr A Avlsbeslutning Kælvnings- dato 1/ / / / / / Kælvnings- dato Tyr B Avlsbeslutning Avlsbeslutning: Brugstyr, tyrefar, slagt

Nordisk Avlsværdivurdering Afkomsundersøgelse - avlsværdivurdering Udnytte de registrerede data bedst muligt Beregne præcise skøn over tyrenes avlsværdi •Bedre statistiske metoder •Nye egenskaber

Nordisk Avlsværdivurdering Avlsværdivurdering •Bedre avlsværdivurderingsmetoder •Mere præcise avlsværdital •Mere sikker udvælgelse af avlsdyr •Større avlsfremgang

Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering – hvad sker der?

Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk avlsværdivurdering april 2005: •Nordisk skala •Nordisk avlsværdital for eksteriør •Nordiske avlsværdital for malketid og temperament •Nordisk avlsværdital for frugtbarhed

Nordisk Avlsværdivurdering Testdagsmodellen er på vej! Her er hvad den kan som den nuværende model ikke kan!

Nordisk Avlsværdivurdering Dansk avlsværdivurdering for ydelse – i dag Vi antager genetisk sammenhæng mellem laktationer er 100% Vi udnytter IKKE genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein Fedt 1-3 MÆLK 1-3 Protein 1-3

Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk avlsværdivurdering for ydelse Vi antager genetisk sammenhæng mellem laktationer er ca 90% - forskellige egenskaber Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

Nordisk Avlsværdivurdering Sammenhæng mellem laktationer ca 90 % Mælk 1Fedt 1 Protein 2Mælk 2 Mælk 3 Fedt 2 Fedt 3 Protein 1 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem laktationer ca. 90%

Nordisk Avlsværdivurdering Genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein Mælk 1Fedt 1 Protein 2Mælk 2 Mælk 3 Fedt 2 Fedt 3 Protein 1 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

Nordisk Avlsværdivurdering Alle sammenhænge udnyttes Mælk 1Fedt 1 Protein 2Mælk 2 Mælk 3 Fedt 2 Fedt 3 Protein 1 Protein 3 Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem laktationer ca. 90% Vi udnytter genetisk sammenhæng mellem mælk, fedt og protein

Nordisk Avlsværdivurdering Testdagsmodel kontra 305 dages model 305-dages model 305 dages ydelsenMælk kontrol 1Mælk kontrol 2Mælk kontrol 3Mælk kontrol 4Mælk kontrol 5Mælk kontrol 6Mælk kontrol 7 Mælk 1. lakt Test dages model

Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved testdagsmodel •Mere præcis korrektion for systematisk miljø – enkelt kontroldag •Tage højde for laktationskurvens form •Flyttede køer Desuden •Bedre korrektion for forskelle i variation mellem besætninger

Nordisk Avlsværdivurdering Hvor meget ændrer tallene sig? Sammenhæng nuværende: Tyre95 – 96% Køer90 – 92%

Nordisk Avlsværdivurdering Hvad sker der med danske ydelsesindeks? Vi får udtrykt de samme avlsværdital som i dag - desuden + avlsværdital pr. laktation + avlsværdital for laktationskurvens form

Nordisk Avlsværdivurdering Hvor langt er vi? August 2005Alle 3 lande fik resultater til gennemsyn Sept. 2005Nordiske resultater til INTERBULL 6. okt. 2005Nordisk møde – Sverige kunne ikke umiddelbart støtte resultaterne Okt./dec. 2005Afklarende analyser 12. dec. 2005NAV bestyrelsesmøde beslutning

Nordisk Avlsværdivurdering Hvornår får vi tallene? •Jeg forventer, de afklarede analyser giver anledning til enkelte ændringer •Kræver ny INTERBULL testkørsel – marts 2006 •Start 15. april 2006

Nordisk Avlsværdivurdering Avlsværdivurdering Nordisk •Ydelse – TD Model •Mastitis – fælles nordisk International •Mastitis, frugtbarhed, m.v.! •Total økonomiske indekser

Nordisk Avlsværdivurdering Andre vigtige emner med relation til avlsværdivurdering Nordisk og internationalt: Indavl Krydsning QTL (Kønssortering)

Nordisk Avlsværdivurdering Konklusion •Afkomsundersøgelsen vil forblive det centrale element i vores avlsplan, derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at pleje den

Nordisk Avlsværdivurdering Konklusion •10% ekstra fremgang er lige meget værd, hvad enten den er opnået ved: –bedre/mere sikker registrering, –bedre avlsværdivurderingsmetoder –bedre selektionsprocedure –QTL –mv

Nordisk Avlsværdivurdering Konklusion –Vi må ikke glemme datakvalitet og det fundamentale avlsarbejde omkring afkomsundersøgelsen i vores begejstring for QTL mv. –Nordisk Avlsværdivurdering skal forsat arbejde for bedre avlsværdital

Nordisk Avlsværdivurdering NAV Avlsværdital for ydelse

Nordisk Avlsværdivurdering Fælles nordiske avlsværdital for ydelse