Vores syn og optiske illusioner - en historie om en af vores vigtigste sanser og måden vi bruger den på.

Indhold Øjet Synet og hjernen Optiske illusioner

Øjet Et menneskeøje vejer 7½ g og måler 2½ cm i diameter. Det er et fantastisk stykke finmekanik med en meget avanceret opbygning. Princippet minder om et kamera – men øjet er meget bedre. Det skyldes især det fine samspil med en meget avanceret computer, som er særligt god til grafik – vi kalder den hjernen. Sclera – det hvide i øjet Iris – øjets farve Hornhinden

Menneskets øje er kompliceret – det består af mange fine lag og områder med særlige funktioner. Figuren viser blot nogle af de vigtigste. Linsen kan ændre form og bruges til at fokusere på det vi ser. Bagerst i øjet findes nethinden – det er her billedet dannes. En del af nethinden - Fovea – er særligt god til at lave skarpe billeder af det vi ser. Billederne sendes til hjernen via synsnerven – der har vi en blind plet. Fovea – den gule plet Linsen Den blinde plet – synsnerven

Nethindens opbygning I nethinden finder man øjets sanseceller – tappe og stave. Mennesket har 3 slags tappe, som ser røde, grønne eller blå farver. De 3 farver blander vi til alle de farver vi kan se. Hvis der er fejl i tappene er man farveblind – det er arveligt og rammer især mænd. Stave ”ser” ikke så skarpt. De er meget lysfølsomme – mere end 10.000 gange tappene. Stavene bruges til nattesynet. Fovea – den gule plet Tappe rød, grøn og blå dagssyn Stave nattesyn

Synet og hjernen Fra øjet sendes synsindtrykket via synsnerven til hjernen. Undervejs krydses synsnerverne fra venstre og højre øje, således at synsindtrykket fra hvert øje kan blandes sammen til et billede. Synssansen er meget avanceret – man kan se farve, lysstyrke, kontrast, detaljer og bevægelser. Faktisk er det hjernen, som vender billedet rigtigt og gør det helt skarpt.

Optiske illusioner Hjernen skaber billeder af vores synsindtryk. Hjernens regnekraft er 10.000.000.000 gange en PC ! Men netop fordi hjernen skaber billederne, kan vi også narres til at se noget som forkert. Det skyldes, at hjernen har lært at skabe sammenhæng mellem de synsindtryk vi får og virkeligheden. Optiske illusioner udnytter hjernens erfaring til at skabe et falsk billede af virkeligheden ved hjælp af farve og skygger. Hvor mange ben har elefanten ?

Kan du lave disse figurer i virkeligheden ?

Farver og skygger kan snyde hjernen ! Hestene har samme farve – det er baggrunden, som er forskellig. A og B har samme farve – det er skyggen, som snyder dig.

Hjernen forsøger at lave billeder. Hvor mange stænger er der på dette billede ? Hvor mange trekanter er der på dette billede ? Der er 2 – resten er illusioner. Der er ingen trekanter på billedet – der er lagkager og vinkler.

Farve og skygge kan skabe en illusion af bevægelse.

Det er øjnenes små bevægelser, som får billedet til at bevæge sig.

Du kan fryse en del af billedet ved af fokusere på et lille område.

Prøv at fokusere på en af figurerne – så fryser bevægelsen.