Cutting – at skære smerten bort

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
UNGES SELVSKADENDE ADFÆRD
Temadag om unge og stofmisbrug
Selvskadende adfærd og prostitution.
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Center for Stofmisbrugsbehandling
Center for Selvmordsforskning Travellers I de gymnasiale uddannelser på Fyn (Støttet af Velfærdsministeriet)
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Mestring og relationsbehandling
Ved sous- chef Said Akrim
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Information til samfundet og politikere
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
- støttet af Egmont Fonden
Center for Rusmiddelforskning
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Hvad er misbrug i praksis?
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Cutting - et stigende problem blandt unge
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Sårbarhed hos børn og unge
Angstens ansigt Smiler man mere efter endt psykoterapeutisk behandling? Marianne Lau. Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Selvmordsadfærd Selvskadende adfærd
Recovery-mentor projektet
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Fremme af unges mentale sundhed
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
‘Retorik om KOL og rygning’
Center for Selvmordsforskning Travellers i Folkeskolen Sårbare unge med dansk og anden etnisk baggrund (Støttet af Egmont Fonden)
Indslusning på arbejdsmarkedet Fra Misbruger til Medarbejder den 28. november 2007.
Disposition Præsentation af emne Mobning
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Matematik B 1.
Grunde til at jeg elsker dig
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
marts 2011 Unge og Rusmidler Trine Ry, leder af Stofrådgivningen i København.
Angst & OCD ? ”Koncert mod Angst” Hvad er …. Viborg Musiksal
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Selvskade – hvad skal vi gøre? TVÆRSEKTORIEL KONFERENCE OM SAMARBEJDE OM BØRN OG UNGE MED EN PSYKISK SYGDOM Bo Møhl Professor, cand mag & cand psych specialist.
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Angst & OCD.
At motivere til forandring
Hver 5. ung – eller unge – på kanten Kollektivt ansvar?
Personlig stof- og alkoholpolitik
Seksualitet.
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Præsentationens transcript:

Cutting – at skære smerten bort Ledende psykolog Bo Møhl Cand.mag. & cand.psych. Psykiatrisk Klinik Rigshospital Ungdomsringen 7. & 8. Maj 2007

Hvad er cutting? - cutting er at skære sig selv med en skarp genstande f. ex. barberblad, skalpel, glasskår, en knækket cd, en smadret tallerken eller noget andet, der kan skære gennem huden

Hvor skærer man sig, når man er cutter? Man kan skære sig selv alle steder på kroppen, men det mest almindelige er på venstre underarm, fordi det område er lettest tilgængelig. Andre steder er på benene, på brystet, i ansigtet og på kønsorganerne

Selvskadende adfærd definition ….en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, som medfører fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om suicidium, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk og/eller interpersonel forandring. (baseret på Favazza 1996, Suyemoto & MacDonald 1995, Walsh & Rosen 1988 samt Kahan & Pattison 1983)

Forskellige typer selvskade Cutting Pille i sår Slag mod sig selv Brænding f. eks. med cigaret Hoveddunken Selvpåførte tatoveringer Trække hår ud (trikotillomani) Bide sig selv Skin-picking Sluge genstande (f. eks. hårnåle, sakse) etc

Har cutting altid fundet sted? Focal suicide (Menninger 1935) ”Wrist slashing” (Graff & Mallin 1967) Wrist-cutting syndrome (Grunebaum & Klerman 1967) Delicate self-cutting syndrome (Pao 1969) Deliberate self-harm syndrome (Pattison & Kahan 1983) Self mutilation Self injury/self injurious behavior

Prævalens – hvor hyppigt forekommer selvskade? 4% af den amerikanske befolkning har ind imellem selvskadende adfærd Briere & Gil 1998 14% af studerende I USA har ind imellem selvskadende adfærd Ross & Heath 2002 Omkring 35% af studerende i USA har jaft mindst et tilfælde af selvskade i løbet af deres liv Gratz 2003 18% af high school elever i Massachusetts USA har skadet sig selv i løbet af 2003 Mass. dep. education

Prævalens – hvor hyppigt forekommer selvskade? I dansk spørgeskemaundersøgelse af 3.042 unge under uddannelse (15-24 år) svarede 15% ja til spørgsmålet: ”har du nogensinde skadet dig selv med vilje?” Jessen et al 1996

Prævalens – hvor hyppigt forekommer selvskade? I dansk spørgeskemaundersøgelse af 5. 240 unges trivsel, fremgår det, at 16,9% af pigerne og 4,6% af drengene har haft selvskadende adfærd (taget overdosis piller eller snittet i sig selv) Zøllner 2002

Altså……. der er sandsynligvis i hvert fald én til to piger i hver af de højere klasser, der skærer sig selv…. og …….. selvskadende adfærd ”smitter” – hvis én af de seje piger begynder at skære sig, er der stor risiko for, at det breder sig…..

Prævalens – hvor hyppigt forekommer selvskade? Selvskade forekommer specielt ved Borderline tilstande Depressioner OCD PTSD Psykotiske tilstande Spiseforstyrrelser

konkluderende om hyppighed af selvskade - selvskadende adfærd er formodentlig underrapporteret & -diagnosticeret - selvskadende adfærd er formodentlig i stigende - flere kvinder end mænd - kvinder skader sig selv, mænd skader andre (Fonagy 2002)

Baggrund for selvskadende adfærd De ”nye” cuttere: Langt de fleste unge, der skærer sig, har haft en helt almindelig opvækst, men stiller store krav til sig selv, føler let skam og utilstrækkelighed (basalt lavt selvværd) Traditionelle cuttere: En gruppe unge, der skærer sig og har anden selvdestruktiv adfærd, har haft opvækst præget af svære problemer - skilsmisse, vold, tab af forældre, sexuelt misbrug, sygdom - og har ofte også …. - konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer - spiseforstyrrelser - misbrug af alkohol, stoffer - impulsforstyrrelser

Udløsende årsager til selvskadende adfærd bl.a. Fell body is real 43% Get rid of anger 71% Stop guilt 38% Distraction from memories 58% Distraction from painful feelings 80% Mark to show pain inside 60% Feel selfcontrol 71% Stop flash-backs 39% Self-punishment 83% Feel alive 38% Feel self-control 71% Feel control over others 16% get attention/ask for help 40% Make body unattractive 37% Manage stress 77% Feel safe 26% Sexual arousal or pleasure 12% Stop hurt by others 45% Ownership of body 26% Facilitate or hinder switching 20% Reduction of tension 75% Get medical attention 9% Feel closer to someone who hurt you 10% Remember prior abuse 17% Feel something 57% Release pent-up feelings 77% Get therapist`s attention 16% N= 93 Briere & Gill 1998

Effekt af selvskadende adfærd Briere & Gil (1998) Følelses-tilstand Før selvskade Efter selvskade Vrede mod andre 56% 2% Vred mod sig selv 35% 5% Frygt 38% 11% Tomhed 40% 9% Såret ”hurt” 42% ensomhed 34% 8% lettelse 68% Ked af det 30% skam 13% 28% N= 93

selvskade Selvskade = selvmedicinering

Selvbeskadigelse Konflikt Følelsesmæssig smerte Første selvbeskadigelse Kæde af begivenheder Ny selvbeskadigelse

Selvskade-syndrom Næsten konstante tanker om at skade sig selv Manglende evne til at modstå impulser Stigende spænding forud for selvskadende adfærd Lettelse/gratifikation efter selvskadende adfærd Smertetærskel stiger og selvskadende adfærd forbindes med egentlig lyst

Afhængighed Stærk trang til at skære sig Tanker kredser konstant om cutting Impulsgennembrud Psykisk tilstand er ændret op til og under cutting seancen Cutteren glemmer alt omkring sig – også de langsigtede konsekvenser Toleranceøgning Abstinenssymptomer Recidivrisiko

selvskade ”The addiction of the `90s” M. Strong 2000

Selvskade - afhængighed? ”Ligesom mange forstadshusmødre i 50´erne begyndte at drikke og derfor blev alkoholikere af kedsomhed, så bruger mange kvinder i dag cutting for at prøve at håndtere deres enormt stressede liv……” Conterio et al 1998

Dynamisk baggrund for selvskade ”Grænsemodellen” – bekæmpe selvets opløsning ved at bekræfte selvets grænser og opnå kontrol ved den selvskadende adfærd Doctors 1981 ”Affekt-reguleringsmodellen” – cutting kan ses som en form for handling (ageren) i mangel af evnen til mentalisering. Fonagy et al 2003

Samfundsmæssige forklaringer på selvskadende adfærd Opløsning af faste normer og værdier (”kulturel frisætning”) Skabe identitet ved selviscenesættelse & refleksion i det sociale spejl Udvikling af falsk selv/facade, der dækker over indre usikkerhed, tomhed & skam Ekstremt høje om at være perfekte og have succes på alle livets områder

behandling ”Blandt alle svært forstyrrede patienter, så er selvskadere dem, der er sværest at forstå og behandle. Klinikeren, der behandler patienter, der skader sig selv, sidder ofte med en blandet følelse af hjælpeløshed, forfærdelse, skyld, raseri, svigt, væmmelse og utilstrækkelighedsfølelser.” Frances 1987

Selvskade/behandlingsmål Bryde ond cirkel psykisk spænding fysisk ageren

Selvskade/behandling Selvskade er ikke en følelse sig selv, men en reaktion på følelser

Selvskade/behandling Selvskade opfattes som: Ukontrolleret adfærd Valg Destruktivt valg

Behandlingsforløb/1 motivation evt: fordele/ulemper nu kontrakt fordele/ulemper om 5 år kontrakt

Behandlingsforløb/2 identificer følelser - kædeanalyse evt impulskontrol dagbog alternativer til selvskade

krisekort F. eks. Tag et varmt bad Ring til Hanne (telefon 12345670) Ring til modtagelsen (telefon 35456202) Musik (Eric Clapton) Løb en tur Spis en plade chokolade

Forebyggelse af tilbagefald hvad kan udløse selvskadende adfærd? (situationer, oplevelser, tanker, mennesker, musik, lugte etc) hvad gør du i stedet for? opdateret krisekort med plan

Tak for jeres opmærksomhed!