Psykoedukation for børn, unge og forældre

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Tema: Hvordan kan jeg forebygge
Psykoedukation til unge i OPUS
Idræt - også for sindslidende
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tema: Depression – Hvad er det
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
DEPRESSION! Undervisning af udviklingssygeplejerske Irene Amby
Fremme af unges mentale sundhed
Se signalerne på depression hos unge
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Stress En folkesygdom?.
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Unipolar depression – Patienter og pårørende 4 og 5
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Hvordan opstår depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Patientundervisning 4. Session Bipolar lidelse Årsager.
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Post traumatisk belastningsreaktion
Psykoedukation skizofreni
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Post traumatisk belastningsreaktion
Præsentationens transcript:

Psykoedukation for børn, unge og forældre Et undervisningsprogram om depression

Indhold Formålet med undervisningen Diagnose: hvad er det og hvad er det ikke Forskellige symptomer på depression Sårbarhed, psykologisk stress, depression Behandling: medicin, samtalebehandling, motion, kost, lys Hvad kan du selv gøre Forhold til familie og venner Lovgivning ?

Formålet med undervisningen At erstatte usikkerhed og myter om depression med opdateret viden At øge forståelsen for sygdommen depression At hjælpe dig til at tage beslutninger vedrørende behandling At gøre dig bedre i stand til at leve med symptomer og/eller få dem til at forsvinde At reducere risiko for nye episoder med depression

Hvad er en diagnose, - hvad er den ikke? Diagnosen er et navn på en tilstand, der samler visse symptomer og deres forløb i en kasse (eller under en hat) der kan være mange forskellige kombinationer af symptomer i den samme kasse Dvs. at samme tilstand kan vise sig forskelligt og have forskelligt forløb

Diagnose - hvad er den ikke? Diagnose er ingen beskrivelse af personen Diagnosen er ikke nogen prognose, men vejledende for behandlingen

Symptomer på depression Episodisk nedsat stemningsleje Kognitive symptomer Fysiske symptomer

Depression - nedsat stemningsleje En længere periode min. 14 dage med nedsat stemningsleje: Tristhed, tomhed, glædesløshed, håbløshedsfølelse, ”gråhed” (ingen udstråling), ”det er som om der er en mat glasplade mellem mig og omverdenen” Hjælpsøgende eller afvisende Overhøflig, kritikløs, acceptere alle forslag Irritabel

Kognitive funktioner hvad er det? Kognition betyder tænkning Den kan deles op i tænkningens indhold og tænkningens processer Kognitive funktioner er tænkningens byggesten De omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer Kognition er ikke de samme som intelligens, men forstyrrelser i kognitionen kan hæmme ens evne til at udnytte sin intelligens De kognitive funktioner kan påvirkes af mange forhold, f.eks. Træthed, rusmidler og en depression

Tænkningens indhold ved en depression Man kan have skyldfølelse, selvbebrejdelser, tænke at der ikke er nogen fremtid for en, at man ikke duer til noget, at alle andre kan se hvor dum og dårlig en person man er Man kan miste lysten til ting man tidligere glædede sig til Man kan være bange for at man aldrig bliver rask, at man skader andre Man kan have en oplevelse af at livet er meningsløst, at alt er håbløst, at man vil tage livet af sig Man kan blive irriteret over den mindste ting, skælde ud og græde på samme tid Man kan få psykotiske symptomer, f.eks. tro at der er gift i maden eller man er forfulgt

Tænkningens processer ved en depression Nogle oplever At tænkningen bliver langsommere, man taler langsommere At det kan være svært at komme i gang med helt almindelige daglige gøremål At lyde og lys kan blive for kraftige, lugte og smag kan ændre sig At have svært ved at koncentrere sig og dele sin opmærksomhed på flere ting, man går ligesom i stå At hukommelsen bliver dårlig og at det er svært at lære nyt At det kan være svært at overskue , strukturere og planlægge selv helt almindelige ting som at pakke sin taske eller købe ind

Fysiske symptomer ved en depression Man kan være meget træt Man kan bevæge sig langsommere end normalt eller blive urolig inden i og have svært ved at finde ro nogen steder Man kan have svært ved at finde ordene Man kan enten miste sin appetit , få kvalme, tabe i vægt eller trøstespise og tage på Man kan have svært ved at falde i søvn og/eller vågne op flere gange om natten og vågne tidligt eller sove det meste af døgnet

Andre symptomer ved depression Angst Tro at man er fysisk syg Have mange smerter i kroppen Tvangstanker Trække sig fra familie og venner Isolere sig på værelset

Fakta om depression En depression varer sædvanligvis i ca. 1år Tidlig behandling kan give et kortere og mildere forløb Forældre, søskende og venner kan hjælpe Depression kan behandles Depressionen kan komme igen

Sårbarhed, psykologisk stress og depression Man kan have en nedarvet, genetisk, øget risiko for at få en depression Man kan have oplevet forskellige svære tab eller andre belastninger i sin opvækst Man kan have andre psykiske vanskeligheder

Psykologisk stress Psykologisk stress er ikke bare at have travlt Psykologisk stress inkluderer en følelse af belastning Psykologisk stress er en reaktion på en situation, som af en selv betragtes som ubehageligt og medfører en overbelastning af den psykiske bearbejdning, følelsesmæssigt og tænkningsmæssigt Psykologisk stress er stærkt afhængigt af personlighed, situation, forhold til andre og hos børn tillige af udviklingstrin

Behandling af depression Undervisning, psykoedukation Miljøbehandling herunder reduktion af psykosociale belastninger Samtalebehandling, samtaleterapi Motion, lys og kost Medicin ECT

Psykoedukation At lære om sin sygdom, dens symptomer, årsag, forløb og behandling At blive fortrolig med sygdommens advarselssignaler og symptomer At evt. kunne forebygge at den kommer igen i samme styrke

Miljøbehandling Hvad er miljøbehandling? Behandling ved forældre og andre i nærmiljøet At blive forstået af sine nærmeste Få hjælp til at forstå sin sygdom Få hjælp til at få struktur i dagligdagen Få støtte til at modtage behandling Få hjælp til at nedbringe ydre belastninger som skænderier, store krav i f.eks. skole eller derhjemme, at lave en ting af gangen, ved behov mulighed for større aflastning evt. indlæggelse Hjælp og støtte til lystgivende aktiviteter i passende omfang

Samtalebehandling Støttende samtaler Samtale terapi enten individuel, familie eller gruppe Formålet er At lære at forstå og håndtere symptomerne At få støtte til at ændre den meget negative tænkning og derved opleve at følelserne kommer igen og at man får lyst til ting, at se mere nuanceret på sig selv og andre samt på fortid, nutid og fremtid At blive bedre til at håndtere uenigheder i familien og med andre

Medicinsk behandling hvorfor medicin? Antidepressiv medicin (SSRI): Fluoxetin, sertralin, citalopram Virkningsmekanisme: Det øger signalstoffet serotonin imellem nerver i hjernen i de områder af hjernen der regulerer stemningslejet og dermed tænkningen, følelserne samt adfærden Det kan helbrede, lindre og forebygge symptomer

Medicin bivirkninger De hyppigste: Forbigående kvalme, opkastninger, hovedpine Mundtørhed Søvnbesvær (”stærke drømme”) Seksuelle bivirkninger Forbigående øget impulstrang f.eks. suicidale impulser Andre meget sjældne

Motion, lys og kost Motion kan øger ens velbefindende: Giver mere energi, gør kroppen stærkere, kan modvirker angst, forbedrer nattesøvnen, regulerer appetitten, stimulerer fordøjelsen, holder maven i orden Kan give øget selvværd Lys(hvidt lys) i morgen og dagtimer kan have en dæmpende effekt på depressive symptomer En sund kost kan øge energien og dæmper de depressive symptomer

ECT I meget sjældne tilfælde, der hvor de depressive symptomer truer opretholdelsen af livet og anden behandling ikke virker tilstrækkeligt kan man behandle med ECT, elektrostimulation af hjernen, under fuld bedøvelse Børn behandles ikke med ECT

Hvad kan forværre symptomerne Hash Andre stoffer: amfetamin, cocain, ekstacy Alkohol High expressed emotion(se senere)

Hvad kan man selv gøre? Du kan lære dine advarselssignaler at kende Du kan tage advarselssignalerne alvorligt

Mulige advarselssignaler Børn: Uforklaret hoved- og mavepine Bange for at være alene, anden angst Irritabilitet, vredesudbrud Kan ikke følge med i skolen Lavt selvværd Isolerer sig Unge: Irritabilitet Lavt selvværd Ændret adfærd: bliver væk fra skolen, mister lysten, ryger nemt i slagsmål, begynder et misbrug eller øger misbruget Får angst Isolerer sig Svært ved at koncentrere sig

Mestrings teknikker Lære at udholde uro, angst ved f.eks. vejrtrækningsøvelser, afledning, udholde og leve med symptomerne Gøre små ting der gør en glad Forsøge at korrigere, udfordre den negative tænkning

Forholdet til familie og venner Når man har en psykisk sygdom kan kontakten til andre være vanskelig Det er derfor godt at vide, hvad der hjælper og hvad der ikke hjælper på kontakten og forholdet

Kommunikationsformer Høj ”expressed emotion”= Fjendtlighed Kritik Overindvolvering / overbeskyttelse Medfører øget risiko for forværring, tilbagefald eller vedligeholdelse af psykisk sygdom Lav ”expressed emotion”= Varme Positive kommentarer Medfører nedsat risiko for forværring, tilbagefald af psykisk sygdom

Konflikt Konflikter eller uenigheder er en del af tilværelsen og hører med til udvikling og forandring En konflikt er et udtryk for at man vil noget forskelligt og at ønsker og behov er forskellige og kommer i vejen for hinanden Hvis man kan håndtere en konflikt kan det medføre udvikling og give nye muligheder

Dilemmaet i forhold til forældre Som ung har man brug for afstand og frigørelse Når man får eller har en psykisk sygdom kan man også blive afhængig af forældrene

Fællesskab hjælper Det hjælper at dele sine oplevelser med andre Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre Man kan lære nye måder at løse problemer på