DSKB møde marts 2006 Skal vi bruge plasma eller serum?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præanalytiske forhold
Advertisements

CASA Thora Brendstrup Hvad siger litteraturen om lange arbejdsdage blandt bygningsarbejdere? •To studier blandt bygningsarbejdere med lange arbejdstider.
Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 KM2: F16.
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Klinisk Biokemisk Afdeling
Informationsformidling er en kerneydelse! Hvornår, hvor, hvem og hvad?
- en kort introduktion.
Et tørrør er vel et tørrør?
Status for Datakonsistens
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Dataindsamling og kildebearbejdning
Forebyggende behandling med medicin
Standardrum: CT/MR-rum/interventionsrum: 90 m2
Søren Ladefoged Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Sygehus
Anvendelse af GAF Netværk for forskning og kvalitetssikring af psykoterapi – heldagsmøde januar 2008.
1 Præanalytiske forhold — en værre suppedas? Præanalytiske forhold  DSKB (Forårs)møde  September 2006 ∙ Version 4.0 Overlæge, dr.med. Ulrik.
Ledelse af innovative medarbejdere
Mads Nybo Klinisk Biokemisk Afd., Rigshospitalet
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
DNSL Årsrapport 2007 James Heaf. This Power Point presentation belongs to the Danish Renal Registry, which owns the copyright. It can be freely used for.
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
CE-mærkning Dansk Brodag 9. april 2013 Chr. Munch-Petersen, EMCON.
Pædagogisk brug af test – Et systematisk review
Refeeding syndrom Annelise Mortensen Klin. Udviklingsspl. MSA
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Gruppe semester 2004 Fremlæggelse
Kritisk Læsning af Litteratur
Main 2010Forskningstraining Modul I Kritisk Læsning af Litteratur Katharina M.Main Afd. For Vækst og Reproduktion Afsnit GR 5064, Rigshospitalet
Case.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Hvad betyder ”faste”? - i biokemisk regi …
Procesværktøjer.
DSKB 6. marts 2008 HbA1c: Hvad gør vi så nu ? Ivan Brandslund Vejle Sygehus Videnskabelige udvalg for kvalitetssikring.
Sammenligning af 25-hydroxyvitamin D3/D2 –  Roche Modular E, DiaSorin Liaison og to LC-MS/MS metoder Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling Vejle Sygehus.
Økonometri 1: Dummy variable
1 Betydningen af præanalytiske forhold? DSKB Forårsmøde   Formiddag Kemiker, ph.d. Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling ∙ Vejle & Give Sygehuse.
Stofrelateret død og Metadondødsfald
Usystematisk patientinformation ved overflytning
Om variation og varians
VITAMINER OG MINERALER
Svarafgivelse af laboratoriesvar i din praksis
Indhold 1.Hvad er MATRIX Mobil 2.Menu Valg 3.Installation 4.Adgang.
Tove Laasholdt Censorrollen Bioanalytikerunderviser
D. 17/3-2004Side 1GeoForum DVR-seminar 1. april 2004 Overgang til DVR90 Praktiske problemstillinger i kommunerne >Forskellen mellem koter i DVR90 og DNN.
Den danske model Den bibliometriske forskningsindikator Vetenskapsrådets workshop den 19. december 2007 Lotte Faurbæk Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Etest® Moderne udgave af bouillonfortyndingsmetode til MIC-bestemmelse
Håndtering af lettere hovedtraumer hos voksne
Elektroniske tekstlicenser Ulla Simons Gentofte Bibliotekerne Marts 2004.
Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi Biomarkører – Lic. pharm Helle Weber Ravn.
En oversigt over biokemiske variable med relation til nyrer & nyrefunktion DSKB Møde #394  Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006.
KM2: F51 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 19. februar 2007.
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Proteiner og massespektrometri
EKG og blodprøvetagning 4. December 2015 Jeanne Vium - Hillerød 4/
Monitorering af søvndybde under anæstesi Jane Stab Nielsen (1), Bente Thøgersen (2) og Helle Ørding (1). Anæstesiologisk afdeling, Vejle Sygehus (1), Anæstesiologisk.
Forurenet jord Indlæg ved Kloak-konference i Snaptun 14. august 2007 Hvornår anses jorden for forurenet ? Kvalitetskriterier og afskæringskriterier for.
Henrik Hansen lektor, cand. scient Bioanalytikeruddannelsen, Institut for Teknologi Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod.
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
Region Nordjyllands anbefalinger og tiltag på baggrund af STM lægesagen Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 17. september 2015.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Governance 2014 MedComs standarder
Videnskabeligt projekt
CVU Øresund · Bioanalytikeruddannelsen København ·
Rapportering af fremdrift eller status
Præsentationens transcript:

DSKB møde marts 2006 Skal vi bruge plasma eller serum? Søren Ladefoged Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Sygehus

Skal vi bruge serum eller plasma? Valget afhænger ofte af hensynet til: fysiologiske forhold nogle parameter kan kun analyseres på ikke koaguleret materiale prøvetagningsforhold flest mulige analyser på samme materiale forskellig holdbarhed prøveflow i laboratoriet turnaround time tekniske forhold på analyseudstyret risiko for fibrinclot-dannelse analytiske forhold nogle analysemetoder medfører begrænsninger i materialevalg

Aktuel problemstillingen Vi havde et ønske om at gå fra serum- til heparin-plasma-rør Problemer med fibrinclotdannelse i serumrør på analyseudstyret Nedsætte turnaround tiden Analyserne: P-Alanin Aminotransferase P-Carbondioxid P-LDL Cholesterol P-Albumin P-Cholesterol P-Natrium P-Amylase P-C-reaktivt protein P-Phosphat P-Apolipoprotein-B P-Creatinin P-Transferrin P-Basisk Phosphatase P-Creatinkinase P-Triglycerid P-Bilirubin P-Digoxin P-Urat P-Calcium P-HDL Cholesterol P-gamma-Glutamyl transferase P-Calcium, korr. P-Kalium P-Carbamid P-Lactat dehydrogenase

Gør det nogen forskel – serum/plasma? Statistisk signifikant forskel de fleste analyser Klinisk signifikant forskel P-Kalium – lavere værdier i plasma end i serum P-Calcium– højere værdier i plasma end i serum P-Albumin – lavere værdier i plasma end i serum P-Phosphat – lavere værdier i plasma end i serum P-Lactatdehydrogenase – højere værdier i plasma end i serum P-Protein – højere værdier i plasma end i serum

P-Kalium Hvad siger lærebøgerne om forskelle mellem serum og plasma P-Kalium bestemmes lavere i plasma end i serum pga. udsivning fra trombocytterne under koaguleringsprocessen Undersøgelser fra litteraturen Ladenson et al (1974): P-Kalium 8,8% lavere i plasma end i serum Boeynaems et al (2004): P-Kalium 9,2% lavere i plasma end i serum NORIP (2004): P-Kalium 4% lavere i plasma end i serum

P-Kalium Vores undersøgelser Krydskørsel på patientprøver: P-Kalium 9 % lavere i heparin-plasma end i serum Patientgennemsnit før/efter skift fra serum til plasma: P-Kalium 8 % lavere i heparin-plasma end i serum Mindre forskel i NORIP end i andre undersøgelser Forskel mellem serum og plasma er meget afhængig af den præanalytiske behandling

P-Calcium, total Hvad siger lærebøgerne heparin binder calcium – lavere værdier i plasma dannelse af lipid-calcium komplekser i serum – højere værdier i plasma forskellig protein/albumin koncentration i plasma/serum – højere/lavere værdier i plasma Undersøgelser fra litteraturen Ladenson et al (1974): Plasma 0,9% højere end serum Leister et al (1977): Plasma 2% højere end serum Donnelly et al (1995): Plasma 0,5% lavere end serum Lum and Gambino (1974): Ikke signifikant forskel Miles et al (2004): Plasma 1,1% (cresolphthalein) / 2,2% (Arsenazo) lavere end serum NORIP (2004): Plasma måles 1,4% lavere end serum

P-Calcium, total Vores undersøgelser Krydskørsel på patientprøver: P-Calcium 1,3 % højere i heparin-plasma end i serum Patientgennemsnit før/efter skift fra serum til plasma: P-Calcium 2,1 % højere i heparin-plasma end i serum NORIP Plasma måles dog 1,4% lavere end serum – dog ét referenceinterval! Hvad er en stor / lille ændring på P-Calcium En falsk forhøjelse af P-Calciumpå på 0,05 mmol/l (1,9%) >> I Århus Sygehus patientpopulation vil 7% over øvre reference grænse vil stige til 15%

Forskelle mellem serum og plasma P-Kalium Forskellen var delvis forudsigelig ud fra litteraturen P-Calcium Forskellen var fuldstændig uforudsigelig ud fra litteraturen

Hvorfor kan vi ikke forklare forskellene mellem serum og heparin-plasma ud fra litteraturen? prøverørene er forskellige forskellige grader af forurening med stoffer fra rørene fx. clotaktivatorer og coatningsmateriale forskellige prop- og rør-materialer analysemetoderne er forskellige forskellig følsomhed for heparin og koagulationsfaktorer forskellig følsomhed for forurening fra rørene

Hvornår måler vi rigtigt? Vi måler forskelligt afhængig af den valgte kombination af prøvetagningsrør og analysekit Indførsel af ny prøvetagningsglas Hvordan finder vi ud af om et givet prøvetagningsrør giver det sande resultat? Sandheden er bestemt af det tilhørende referenceinterval omfattende at validere prøvetagningsrør i forhold til et referenceinterval Standardisering definering af ”reference-prøvetagningsglas” findes det? vil det hjælpe os? Løbende kvalitetssikring af vores prøveglas Er det praktisk muligt at inkludere prøvetagninsrør i løbende kvalitetssikringen af vores analyser? interne-/eksterne kontroller, patientmiddel

Nuværende status Hvem validerer en given kombination af prøvetagningsrør og analysekit? Oplysninger fra leverandørerne af analysekits – meget sparsomme Oplysninger fra leverandørerne af prøvetagningsrør – ingen Laboratoriet!!!

Konklusioner Serum kontra plasma: Det er ikke tilstrækkeligt kun at se på serum kontra plasma når man sammenligner analyser på forskellige prøvetagningsglas Flere oplysninger Vi har brug for mere detaljerede oplysninger fra producenterne af prøvetagningsrør og analysekits Løbende kvalitetskontrol Vi bør søge at etablere kontrolprogrammer, der involverer prøvetagningsrørene Standarder Standarder for prøvetagningsrør kan muligvis gøre livet lettere