Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Fugle og konsekvensvurderinger

Advertisements

Den gode proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse

Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper

Kursus i forvaltningsplaner for dåvildt

Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?

Formål og strategi for overvågning af arter

- og problemformulering

Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU

- vi har succes når vi har gjort folk nysgerrige

Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat

FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.

1 Caretaker Årsmøde 14. marts 2009 Frivilliges fugletællinger – for fuglene, fornøjelsen og samfundet. af Bo Kayser Frivilliges fugletællinger – for fuglene,

Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF

Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.

Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.

CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.

Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.

Strandskade Kendetegn: Forveksling:

NOVANA - Naturtyper og Arter.

Rovfugle Rovfugle er kødædere med kraftigt næb og kløer (fangere). Rovfuglene opdeles i grupper: våger, høge, kærhøge, falke, glenter, ørne, fiskeørn og.

1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.

1 Introaften i DN-SAK. 2 Program Velkomst og introduktion Om DN Om DN-SAK Om jer Mad Lidt mere om ture og andet ekstra.

VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land

VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER

Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.

Den Nationale Rekommandationsliste

Kilde: DOFbasen Blåvand Fuglestation udarbejdet af Martin Søgaard Nielsen.

Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3 registrering i Aabenraa Kommune.

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.

AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.

VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land Miljøplanlægning 10. Kursusgang. Fredag 14. oktober 2005 Per Christensen.

Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.

- En delmængde af synopsis

Dykænder Bred hudlap Benene er placeret længere tilbage på kroppen.

EnviNa Naturårsmøde 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen,

Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger

Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.

Claus Brabrand, ITU, Denmark Apr 06, 2010Projekt: “Korteste Veje” Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project Course, ITU, Denmark )

Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet

Agerhøne Kendetegn: Forveksling:

Skov- og Naturstyrelsen

3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.

AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.

Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.

Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.

1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.

Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.

Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.

Resistens mod bladplet, skoldplet og Ramularia i byg

Duer. Der opfostres flere kuld unger årligt – ægantallet pr. kuld er 2. Ungerne kommer nøgne til verdenen og fodres i begyndelsen med duemælk, der produceres.

Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,

Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |

Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.

NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.

Hvor langt kan man nå med frivillige virkemidler?

Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.

Natur-og Vildtpleje.

Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder

Sædgåsen – en velkommen vintergæst?

Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland

Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland

Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode

- En delmængde af synopsis

Naturvidenskabelig metode

Natura 2000-områder Sammensat af :

Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.

Præsentationens transcript:

Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU

Bevaringsmålsætninger grundlag for en vurdering af artens bevaringsstatus biologisk relevante og føre til den ønskede bevarelse være simple og umiddelbart forståelige (baseres på fagligt forsvarlige forenklinger) operationelle og lægge op til reproducerbare overvågningsmetoder kvantificerbare

Bevaringsmålsætninger Nationalt niveau bestande udbredelsesområde samlet størrelse af levesteder Lokalt niveau levestedets størrelse levestedets beskaffenhed

Fuglearter Ynglefugle på Direktivets bilag I 16 (17) arter nævnt i udpegningen 23 arter ikke nævnt almindelig ryle (ansvar)

Bevaringsmålsætninger for de enkelte fuglearter Faktaboks Biologi National bevaringsstatus Bevaringsmålsætninger nationalt Bevaringsmålsætninger lokalt Skema nationalt Skema lokalt

Faktaboks

Bevaringsmålsætninger for de enkelte fuglearter Biologi National bevaringsstatus Bevaringsmålsætninger nationalt Bevaringsmålsætninger lokalt Skema nationalt Skema lokalt

Rørdrum - nationalt niveau

Rørdrum - lokalt niveau 1

Rørdrum - lokalt niveau 2

‘Unfolding program’ Gunstig Ugunstig eller usikker Antal Udbredelse Habitatparametre

Problemer Grænsen mellem gunstig og ugunstig - hvor ? Internationalt betydningsfulde fugleområder - nyt eller gammelt kriterium ? Naturlige ændringer - bjergand Arter som ikke vil kunne opnå gunstig bevaringsstatus

Foreløbig konklusion - ynglefugle Gunstig - 17 arter Ugunstig - 13 arter hvid stork, hedehøg, plettet rørvagtel, hjejle, brushane, tinksmed, sandterne, splitterne, dværgterne, sortterne, mosehornugle, perleugle, markpiber Usikker - 8 arter sort stork, skestork, blå kærhøg, kongeørn, fiskeørn, vandrefalk, engsnarre, blåhals Forsvundet - 2 arter urfugl, høgesanger

Teknisk anvisning Teknisk anvisning for hver art Angive metode Angive frekvens Angive periode

Planlagt overvågning Ynglefugle sjældne og fåtallige - 29 arter overvåges årligt splitterne, fjordterne, havterne - hvert 6. år mindre sjældne - ATLAS v.hj.a. punkttællinger

Liste ynglefugle Dværgterne Sortterne Stor hornugle ? Mosehornugle Perleugle Natravn - A Isfugl - A Sortspætte - A Hedelærke - A Markpiber Blåhals Høgesanger Rødrygget tornskade -A Rørdrum Sort stork Hvid stork Skestork Bramgås Hvepsevåge - A Rød glente Havørn Rørhøg - A Blå kærhøg Hedehøg Kongeørn Fiskeørn Vandrefalk Plettet rørvagtel Engsnarre Trane Klyde Hjejle Almindelig ryle Brushane Tinksmed Sandterne Splitterne 6. år Fjordterne 6. år Havterne 6.år