Kongeleg naudhjelp til Jostedalen. Brevekst og krise i 1740-åra Jostedal historielag, 1. mars 2012 Oddmund L. Hoel

Tidlegare omtaler Statsarkivet i Bergen: Lærar Haugens skulehistoriske arkiv. Kartotekkort: ”Om Jostedalens usle tilstand. En del sognejagter skulde føre 150 td. godt byg og 50 td. god havre fra Bergen til Jostedalen til utdeling blandt almuen, presten og klokkeren. (Stiftets kopibok B.f.1, 1741-43)” Laberg 1944, om klokkaren/læraren: ”I 1742 … var uvanleg naud i bygdene og ikkje minst i Jostedal. Dei fekk låna korn hos kongen (staten), og jostedølene fekk for sin part 150 tunnor bygg og 50 tunnor havre.”

Dokument om krisa 1742–43 Avsendar Tal dokument Kongen (Danske kanselli, Rentekammeret), København 6 Stiftsamtmann Jonas Lym (+biskop Oluf Bornemann), Bergen 15 Skatteinnkrevjar P. K. Jessen, Bergen 1 Futen Ananias Harberg, Bjordal 20 Tingboka (sorenskrivaren) 2 Jordeigar Christopher Munthe, Hafslo Sokneprest Nils Leganger, Os i Hordaland Sokneprest Matthias Foss, Jostedalen 3 Allmugen i Jostedalen (supplikk) SUM 50

Kva var krisa i Jostedalen 1742–43? Den vesle istida (ca 1500–1800) Avlingssvikt i Nord-Europa ca 1738–1742 Breane maksimum i 1740-åra 1741: storflaum og fjellskred (Åsen) i Jostedalen Verre i Jostedalen enn andre stader?

Kjelde: Wikimedia

Jostedalen i 1740-åra Ca 260 innbyggjarar 28 matrikkelgardar, nokre fleire bruk Nokre husmannsplassar Matthias Foss prest frå 7. april 1742 etter fleire års presteløyse Velkjend: avtaksforretningar i august 1742

Opptaket Brev 2. april 1742 frå jordeigar Christopher Munthe til stiftsamtmann Jonas Lym Bad om avtaksforretningar på fem gardar Ormberg, Åsen, Elvekrok og Bergset: ”...[er] deels Ved Elvebrud, og deels ved fieldskreder, saa stoer skade tilføret at de iche kand Skatte og Landskylde, af saa megen Jordskyld som de udj matriculen findes anført for”. Mjølver: ”...der af et Jisberg, som Aar effter Aar meer og meer har nermed og udbred sig over Ager og Eng, nu er saa aldeelis fordervet at Lidet eller inted, af Jorden er uskad tilbage”

Avtaksforretningane 20.-23.8.1742 Ordre: resolusjon frå stiftsamtmann J. Lym 30.4. Skattenedsetjing på alle fem gardar Detaljert skildring av naturskadane Futen Ananias Harberg var sjølv i Jostedalen og fann ein ”større elendighed blandt dem, end jeg tilforn kunde forestillet mig” ”deres udsele tilstand og den mangel de lider for det kiære brød er saa stor, at den fast umueligt kand saaledes beskrives, som den i sig self virkelig er” (Harberg til Lym 19.2.1743)

Avlingssvikt 1742 – bøndene klagar Grov, Snøtun, Kruna, Hellegård, Haugen, Mjøver, Li og Fåberg Tingsvitne 5.-7.11.1742 ved lensmann Tøger Snøtun Supplikk 28.12.1742 (sorenskrivaren) breane hadde vokse, ”særdelis udj de sidstforløben 6 Aars tid” kornet er ”ligesom avner, med halm om vinteren sammen malet, til føde og Sommeren med bark af furreskougen flekket, til meel formalet, iblant lidet Korn Meel” dei har ”intet at kiøbe Saae-Korn for hos vore Naboer ved Søe kanterne” bad om ”nogle aars skatte frihed”

Krisetiltak for Bergen stift Juni 1740: fyrste rapportar om krise i Noreg Frå våren 1742: krisetiltak (Austlandet) 1.12.1743: kongebrev – 2500 riksdalar i ”Naadegave” til naudlidande i Bergens stift (seinare auka til 3000 rdl) 8.2.1743: Foss rapporterte om behov for 199 riksdalar i Jostedalen

Ein desperat sokneprest 26.2.1743: Foss til stiftsamtmann Jonas Lym – om sin eigen situasjon

Brevet frå Foss 26.2.1743 ”Og da ieg for det første med Væemodighed Maae beklage min elendige trang, hvorledis ieg med min Kone og barn ere færdige at crepere af mangel paa det nødtørstige daglige brød formedelst mit kalds ringe indkomster” ”[Jeg er] dend store farligehed underkast, at tvende store sneeskred ere faldne af fieldene og Veltet sig tæt ind paa præstegaarden” Eit lite avsnitt om at allmugen har det vanskeleg

Alarmen går i Bergen Lym mottek brevet frå Foss 12. april. Alt 16. april: Ei større sak til København (åtte vedlegg) Ordre til futen Harberg om å sende 200 tønner korn til Jostedalen som alt var tinga, og brev til Foss (”uden mindste ophold, ved et Expresse bud, med frie Skyds”) Lym til kongen: ”Jeg Troer icke, at udj gandske Norges Riige findes en farligere og bedrøveligere Situation, end Justedahlen er, ey heller fattigere Almue end dends Indbyggere, ligesom og Præstekallet kand regnes for det allerbesværligste og ringeste udi Riiget, baade i henseende til den farlige Iisbred, saa og til Præstens Indkomster, ...”

200 tønner korn 50 tønner bygg, 150 tønner havre 2. mai: Harberg skriv til Foss og lensmennene Tøger Snøtun og Peder Marem Kornet ført til Marifjøra med jekta til Ole Tenold, Vik – framkome 21. mai Halvparten utdelt etter lister oppsette av Foss og nokre allmugemenn, godkjende av futen

Ein tvilande fut Harberg hadde innvendingar mot fordelinga av kornet (28. mai): ”Lænsmanden deres een velholden Ma[nd?] kand efter min tanke ey nyde den anf[ørte?] deel af Korn, og Anders Lien som er og een velholden Mand, og desuden ey ingen særdeles skade taget haver paa Sæden ikke heller.” Snøtun og Lien: ”formuende og vederhæftige Mænd”

Krangel om kornet Fordelinga – alle, eller dei mest naudlidande? Berre jostedøler eller folk frå andre bygder? Skulle halvparten haldast att? Kven skulle betale for transportkostnadene? Kven skulle attestere og kvittere? Kor mykje skulle presten og klokkaren ha? (Brevveksling Foss–Harberg–Lym i mai–aug)

Sommartinget i Marifjøra 1. august Harberg til Foss 1. august 1743: ”...saa erfarer Jeg dog, ved min ankomst til tingstedet, her paa Marem at intet af ovenmelte Korn, fra lænsmanden er afhentet, af hvad aarsagen, er mig ubekiendt, siden deres velærværdighed under 29 Maij sidstleeden selv forestiller at almuens nød var saa stoer, at de til det heele qvantum, i høyeste maader trængede...”

Nye kongegåver 25. juni 1743: Lym til Danske kanselli 120 rdl att av dei 3000 til Bergens stift – bed om å få sende resten til Jostedalen ”…[De] haver [tidligere] erfaret baade Præstens og Klockerens, saa og Almuens slette og elendige tilstand, udi det formedelst Iisfieldet meget farlige og fast u-frugtbare District (Justedahlen…) saa at dette stæds præst, klocker og Indbyggere, med rette kunde holdes for de usleste geistelige Betienter og Undersaatter i Norges Riige, …”

Kongebrev 19. juli 1743 ”...at Vi allernaadigst ville skiencke til Justedalen i Indre Sogns Fogderie beliggende, dens høyst trængende geistlige Betientere og Almuen, nemlig =70 Rdr: til Almuen, 40 Rd. til Præsten og =10 Rdr: til Klockeren” Utdeling: på hausttinget i november

Betaling for frakt av kornet Stiftsamtmann Lym til fut Harberg 15.8.1743: ”Hvad kornets Transports bekostning, samt Sæcke og det viidere angaar, da forsickrer ieg mig om Hr. Fogdens medliidende Omsorg og Foranstaltninger, saa at alting paa billigste maader vorder bereignet, og af den sidste Naade-Gave udi Pengerne disse fattige Justedahlens Jndbyggere i Proportion af hvis enhver bekommet haver, afkortet vorder.”

Jostedalen kom godt ut Bergens stift (Hordaland, Sogn og Fjordane og Sunnmøre): 3000 rdl => 800 (+200?) tønner korn Indre og Ytre Sogn futedøme: 400 tønner korn + 30 rdl Jostedalen: 200 tønner korn (av dei 400) + 120 rdl

Harberg til Lym 10.9.1743 Framleis mange naudlidande i futedømet, særleg ”af de til fields, eller i dahlerne boende” Men: ”... af den aller naadigst forundt naade gave, paa dem kom een ringe deel, efter di Jøstedahlen, som bestaar af lidet mandskab, bekom meesten den halve deel af det qvantum, begge Fogderiene var Destineret, og saaleedes ey kunde komme meget paa eenhver naar allertrengende der udj skulle have deel, da dog deres trang og fornødenhed, til deels var lige saa stoer som een deel af Jøstedahls almues.”

Matthias Foss 1750 ”…af gode Hoveder til at lære og begribe en Ting, og et poleret dog derhos et politisk Folk” Nøkkelpersonar? Tøger Snøtun (ca 43 år), lensmann sidan 1734, Ole Grov (65 år), klokkar sidan ca 1710 (?) ”…ere og meget langlevende, saa det er et rart Exempel nogen døer.” 1743: 6 fødde, 3 døde

Foss 1750 om bark i kosthaldet ”Thi om de end kunde paa sine Steder undgaae Barken til Brød, er dog Vanen bleven den anden Natur hos enhver, at de ei kan trives, uden at de have enten Furrubark- eller Almebarkmeel iblandt deres daglige Brød, hvilket maa være kommet af den idelige Brug fra Barnsbeen af, især som her ere frossene Jorder og Kornet ei kan strække til den aarlige Føde, med mindre de til Hielp maae indkiøbe det hvert Aar, ligesom og de have intet at vende i Penge af nogen Importance til Kornkiøb, uden det Fæe, de kan have opklækket.”