Madlavning i leve-bo-miljøerne VEGA SEMINAR 18. november 2008 Birgitte Højlund.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anskaffelse af ny teknologi
Advertisements

SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Længst muligt i eget liv på plejecentre
”Husmandskost, er grov og tarvelig mad, men enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af.
Landsseminar for Junior- og Eliteledere 19 November 2011.
Prissætning - hvordan gør man ?.
Det svære liv i en sportstaske
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv
Velfærdsteknologi 3 eksempler på resultater og erfaringer fra Danmark
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Offentligt-Privat-Samarbejde
Skolebestyrelsens brainstorm
De to officielle miljømærker
Forpligtende samarbejde om kvalitet og fællesskab
14. maj 2013 Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud.
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Længst muligt i egen tilværelse eller…. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Gennemføres med støtte.
Erfaringer fra Danmark efter 15 år
Beboermøde
Vega delprojekt : Aften- og natteliv
Merlivsprojektet Mere liv i ældres hverdag
Husk at slå lyden til, hvis du vil have præsentationen læst op.
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
2014. Skolen inddeles  Indskoling – 0.-3.kl med følgende lærer: Annette, Tina, Henriette, Julie, Lisbeth, Eigil, Hans-Jørgen, Andres, Louise, Janne og.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
VEGA-netværkets årlige seminar
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Hvad kan jeg forvente af Hjerteforeningen ??
. Præsentation af Handicapområdets udviklingsproces.
VEGA-projektet: Mere liv i hverdagen
Afdelingsbestyrelsernes rolle i særligt udsatte boligområder Konference 19. november 2011.
Boligkontoret Danmark
2-01.
Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring
Bæredygtig økonomi Kun revisitation på plejecenter hvert fjerde år – bortset fra særligt ”dyre” borgere.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Mere liv i gamles hverdag – et praksisudviklingsprojekt
Landsforeningen for ansatte Sunhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg. Sufo`s anbefalinger: SUFO.
Temadag om indkøb og udbud Torsdag den 25. oktober 2012 Peter Molbæk Driftsleder ITS.
af den ældre medicinske patient
Guide til PowerPoint-præsentationer i MSO
EBF seminar - Tirsdag den 24. april 2012 Velkommen til MIELE A/S.
Mere liv i gamles hverdag Kan det lykkes i praksis?
Skoleparathed Sunds skole.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Grundlæggende sygepleje i Hjørring Kommune. Hvem er vi?
Udeliv Hverdagslivet til fods Idékataloget DGS maj 2008 Lisbeth Vinding Madsen Ole Mygind.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
Velkommen til Mere liv i gamles hverdag Kan det lykkes? Formidlingsseminar 3. Marts 2010
Årskursus for visitatorer
Hverdagsliv for gamle voksne Inger-Lise Dyrholm & Knud Ramian, Center for Kvalitetsudvikkling, Region Midtjylland
Arbejdsweekend i 5.kreds Gl. Skovridergaard i Silkeborg.
VEGA netværket Inger-Lise Dyrholm, Gerontologisk Institut
Børn og voksnes rettigheder.
1 Rekruttering, fastholdelse og nye faglige udfordringer Uddannelseskonference 26. marts 2007 Birgit Wehlast.
GPS til demente borgere
Projekt fællesspisning - familiefællesskab Velkomst og præsentationsrunde Kort introduktion til ideen ved diakonipræst Marie Kirketerp Oplæg ved Birgitte.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Kompetenceudvikling Kjeld Bo spurgte i efteråret 2012 Claus om der blandt medarbejderne var interesse for noget dansk undervisning. Hvorfor kom spørgsmålet,
Ældrekommissionens rapport 2012
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
Præsentationens transcript:

Madlavning i leve-bo-miljøerne VEGA SEMINAR 18. november 2008 Birgitte Højlund

Mad har altid været et tema i VEGA En bid af ældres hverdagsliv (1999) Hverdagsliv og Livretter (2003) NU: Madlavning – en del af hverdagen?

FASE 1: Eksempelsamling 120 deltagere hørte på oplæg og gik i workshops bagefter. 14 ideer fra temadagen er kommet med i kataloget. Men: Der findes MANGE FLERE GODE IDEER!

De 14 ideer i kataloget LEVE-BO og PLEJECENTRE: Langsom madlavning giver tryghed og ro Beboerne inddrages i beslutninger om maden Personaletimer til madlavning betales over kostkassen Samtalen ved bordet er en professionel opgave Der er brug for beboernes ressourcer Fælleskasse til spontan mad Pårørende laver mad i leve- bo-miljøet HJEMMEPLEJEN Madklub for hjemmeboende demensramte ADL-træning i stedet for udbragt mad Madlavningsgruppe for enkemænd Frivillige laver mad til fællesspisning i dagcentret KØKKENSYNSVINKLEN Flex-menuer: Individuelt sammensatte måltider Halvfabrikata til madlavning i leve-bo-miljøet Ernæringsassistenter i leve- bo-miljøet

Afgrænsning: Madlavning i leve-bo-miljøet Deltagende leve-bo-miljøer: Kastaniehaven i Give (4 boenheder) Mellemtoft i Holstebro (5 boenheder)

Madlavning i leve-bo-miljøet TRE STORE UDFORDRINGER: Madens kvalitet Økonomi og tid Inddragelse af beboerne

MADENS KVALITET At kunne lave mad er ikke længere en del af kvinders almene dannelse – det er et fag. Beboerne er svækkede gamle med særlige behov. Derfor er der brug for solid viden om både ernæring og madlavning

ØKONOMI OG TID Det tar lang tid at lave mad fra bunden – og endnu længere, når man ikke ved hvordan. Det er ikke lige meget hvordan der købes ind – men det er ikke sikkert at fælles indkøb er billigere Når hjælp til madlavning ikke er en ydelse der kan bevilges, så må beboerne betale for at få maden tilberedt.

INDDRAGELSE AF BEBOERNE Det tar osse tid! Hvor vigtigt er det i forhold til andre opgaver? Gode undskyldninger for at lade være: ”de er for dårlige” Eller: ”de orker det ikke”

Hvad betyder ”deltage” i madlavningen? • Mærke duften • Lytte til snakken • Kigge på • Kommentere • Smage til • Komme med gode råd • Være med ude og købe ind • Deltage i tilberedningen • Deltage i planlægning • Lave madplanen • Prioritere hvordan husholdningspengene skal bruges

”jamen, så får vi ris hele ugen…”

Hvordan bevares den decentrale madlavning i leve-bo-miljøerne til glæde for beboerne? Indsamling, dokumentation og spredning af gode ideer til at: 1.Sikre at personalet har viden, energi og lyst til at lave god og sund mad til beboerne 2.Organisere madlavningen så den ikke kommer til at tage al tiden og koster for mange penge 3.Inddragelse af beboerne opmuntres og prioriteres som en professionel opgave