Familie og børn i en opbrudstid Folkeuniversitetet November-december 2008 Per Schultz Jørgensen forelæsning 3

Udsatte familier Hvad er en udsat familie? En reaktion på belastninger En social diagnose Udsathed er ofte kædereaktioner Udsathed er også en mobilisering og kamp for overlevelse som familie forelæsning 3

Hovedtyper af udsatte familier Den offentlige arena: Familier med svækket materielt grundlag Den private arena: Familier med indre sammenbrud Den personlige arena: Familier hvor et medlem har personlige problemer Familier med anden etnisk baggrund forelæsning 3

Model for udsatte familier Stabilisering og kontrol mobilisering belastning udsathed sammenbrud krise svækkelse forelæsning 3

Familier med svækket materielt grundlag Svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Førtidspensionering Arbejdsløshed Lavindkomstfamilier Fattige familier Starthjælp forelæsning 3

Fattigdom Definitioner af fattigdom Social eksklusion Relativ økonomisk fattigdom Få eller ingen sociale relationer Begrænset deltagelse i faglige/politiske aktiviteter Dårligt helbred Eneforsørgerfamilien Opvækst med arbejdsløshed Glen Elders undersøgelser i USA (1974, 1992) forelæsning 3

Hvor mange er fattige? 50 pct.s median: 4,2 pct. af befolkningen = 225.000 50 pct.s median: 39.000 børn CASA undersøgelsen: familier på starthjælp ligger under 50 pct., kontanthjælpsgruppen lige over forelæsning 3

Hverdagsliv med fattigdom Evig anstrengt økonomi Tiggergang til socialforvaltningen Nedslidning af brugstingene Låne, udsætte køb - få gæld Afslag på uddannelsesstøtte Sygdom hos børnene Oplevelsen af vold fra samlever Opleve at være stigmatiseret forelæsning 3

Familier med indre sammenbrud Skilsmisse-familien Sammenbrud af voksenalliancen og familiehelheden Misbrugsfamilier Sammenbrud af forældreskabet Familier med overgreb mod børn Sammenbrud af forældreskab og familiehelhed forelæsning 3

Omsorgssvigt Tilsyn, stimulation – tilknytning ”Usynligt omsorgssvigt” 4-5 pct. af en børneårgang er udsat for svigt forbundet med forældres misbrug 1-2 pct. af børn og unge har svigt fordi forældre har psykiske vanskeligheder 7 pct. af de 7 årige har ressourcesvage forældre (Else Christensen 2006) forelæsning 3

Brev fra en alkoholiker ”.. Jeg dækkede over misbruget…” Børn er solidariske ”jeg forsøgte at være perfekt” ”jeg fik ros for at ære så dygtig” I dag:handicappet, kroniske smerter og forringet livskvalitet ”vi skal lære at turde skride ind” Overfladetilpasning! forelæsning 3

Overgreb mod børn Fysisk vold Psykisk vold og forsømmelse Vanrøgt, fysisk forsømmelse Seksuel vold Mellem 600-1000 børn årligt Biologiske forældre i 80 pct. af tilfældene Voldelige mænd forelæsning 3

Personlige problemer i familien Langvarig sygdom hos et medlem af familien Familier med en psykisk syg forældre forelæsning 3

Et barn i familien har kræft Det første chok Mobilisering og sammenhold Krisen i parforholdet Magtesløsheden Hele familien er påvirket Sammenholdet Parforholdet forældreskabet Søskende forelæsning 3

Parforhold og fællesskab ”..de færreste kan være fælles om en dyb sorg” (Roth, 1989) Konflikter mellem ægtefæller Fædres utilfredshed med parforholdet Manglende fællesskab om beslutninger i familien Forøget stress i parforholdet Skilsmisse og opløsning (Fife, Norton & Groom, 1987) forelæsning 3

Familie med psykisk syg forældre Et skøn: 40-50.000 børn er berørt 7 pct. af forældrene har en depression Parforholdet fungerer i perioder ikke Forældreskabet suspenderet Det ydre netværk lukket ned Familiehelheden eksisterer ikke - og ofte forstår børnene ikke hvad der sker forelæsning 3

Konsekvenserne for børn Grænseoverskridende adfærd – men dog loyale over for forældrene De er usikre – men har skyldfølelser De forstår det ikke – og kan ikke skelne mellem sygt og normalt De bliver mobbet De er ikke i stand til at bede om hjælp forelæsning 3

Hvordan klarer børn det? Mogens Christoffersens registerus. 1996 4 pct. af mødrene og 3 pct. af fædrene har været indlagt på psykiatrisk afdeling Mange har haft alkoholrelaterede lidelser Det …”afhænger af, om der i øvrigt er ressourcer i familien” (Christoffersen) hænger …”tættere sammen med den uro i familien, en forældres patologiske lidelser forårsager, end med selve lidelsen” (Schaffer, 2001). forelæsning 3

Familier med anden etnisk baggrund 327.000 (2006) personer i Danmark, 6 pct. Marginalisering På arbejdsmarkedet Integration og diskrimination Social segregering Boligområdet Skolen Ghettoisering og parallelsamfund: integration fravælges forelæsning 3

Familiekultur Kollektivisme og religiøsitet Komplementær rollefordeling Hvad er etnisk kultur? Essentialisme: Noget man er bærer af? Konstruktivisme: Noget man skaber som aktør Børn i en krydsild Tosprogethed skolevanskeligheder forelæsning 3

Mobilisering Opbakning fra det ydre sociale netværk Opruste det indre sammenhold i familien Stabilisering og kontrol Den langsomme ”nedslidning”: overforbruge ressourcer Konflikter Tab af kontrol forelæsning 3

Stabilisering og kontrol Familiens tre sfærer: familiemiljøet, parforholdet, forældreskabet Familiemiljøet: helheden, drømmen, visionen, etos Parforholdet: loyalitet og alliance Forældreskabet: ansvar og perspektiv Synkroni: sammenhæng mellem de tre sfærer ud fra engagement, oplevet meningsfuldhed og kontrol Legitimitet: sfærerne begrunder hinanden i den måde familien finder en løsning på forelæsning 3

Overvejelser: familier i modgang Nogle familier falder fra hinanden ved modgang Nogle familier giver op – men forsøger at bevare fx forældreskab Nogle familier overinvesterer i familiemiljø – på bekostning af forældreskab (barn med handicap) Hvad er det, der gør en forskel? Hvad er modstandskraften i et familiemiljø? Hvad betyder udgangspunkt i traume – eller håb? forelæsning 3