Kursus i akut krisehjælp

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Psykisk arbejdsmiljø.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Roskilde Tekniske Skole
I dag er temaet Visualisering
Og hvordan man håndterer den.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Psykoedukation til unge i OPUS
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
At være magtesløs med den magtesløse
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Følelsesmæssige reaktioner efter at have fået en hjertesygdom
TERM modellen Introduktion til øvelse
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Relationer – børn og voksne
Støvring den 11. september 2007
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Fremme af unges mentale sundhed
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Hvis du ønsker at opnå fremragende
PTSD Post Traumatic Stress Disorder Diagnose: F 43.1
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Stress En folkesygdom?.
Ingen ledighedsstress Søg power og synlighed
Hvordan man bekæmper mobning
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder Etnisk Ung LOKK.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Trivsel og mental sundhed
Stresshåndteringsgruppe
Præsentationens transcript:

Kursus i akut krisehjælp Den 20. juni 2012

Program 09.00 Velkommen Formål og form Generel viden Hvad er en traumatisk krise? Hvad er psykisk førstehjælp? Gruppe hjælp og individuel hjælp. Begge dele med det formål at organisationen lærer og dermed er bedre rustet næste gang. 10.30 Beredskabsplan Hvorfor er det vigtigt? Parathed og instruktion. Gennemgang af udkast. Øvelse og inddragelse af erfaringer. Justeringer på baggrund af læring. 12.20 Slut

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Hvad er hverdags-stress? Når udfordringerne bliver for små kan det føre til Stress-symptomer Når belastningerne/problemerne bliver større end personen oplever at kunne klare, kan det føre til Stress-symptomer Manglende udfordringer samt alle belastninger eller problemer kan over tid føre til langtidsstress Vi har alle forskellige tærskler Stress kan mærkes psykisk og fysisk. Vi har alle vore foretrukne stressreaktioner og stress udløste sygdomme.

Kriser Når presset bliver for stort og ikke længere kan håndteres ved hjælp af kompensationer, kommer personen i krise Krisen kan være akut Krisen kan have stået på længe Krisen kan være en udviklingskrise

Belastninger, der kan føre til krise Røveri Ulykker Fyring eller forestående fyringsrunder Dødsfald Egen eller næres alvorlige sygdom Psykisk sygdom Skilsmisse For få eller for mange udfordringer - Stress Andre faktorer der forhindrer en i at udføre sit arbejde eller leve sit liv.

Hvad er en krise? En krise er et dramatisk forløb præget af hurtigt skiftende følelser og stærke, fremmede og overvældende reaktioner. De begivenheder, som sætter alle disse reaktioner i gang, kan være mange forskellige, men de har følgende til fælles: Det er ydre begivenheder Personen har mistet eller har oplevet en trussel om at miste noget betydningsfuldt. Tidligere erfaringer og måder at løse problemer på slår ikke til.

Hvad er en krise? Krisen kendetegnes også ved, at der er tale om et forløb i retning af en mere normal funktionsmåde indenfor nogle måneder. Der er altså iflg. definitionen tale om en kortvarig og tids afgrænset tilstand. At krisen er kortvarig er ikke ensbetydende med, at det skete nødvendigvis er bearbejdet; Det kan være fortrængt, gemt væk fra bevidstheden, men der vil under alle omstændigheder finde en tilpasning sted. Tilpasningen kan være hensigtsmæssig, personen gennemlever krisens faser eller uhensigtsmæssig og vil vise sig ved en oplevelse af forringet livskvalitet og ved fysiske og psykiske symptomer.

En kritisk hændelse Indebærer en trussel Er sædvanligvis uforudset Optræder pludseligt Tidspres Lidt eller ingen kontrol Uvished Ændrer livsvilkår

Beredskab på individniveau Har du deltaget i et førstehjælps kursus? Tænk over om du nogensinde har været med til at give livgivende hjælp? Har du været tæt på en ulykke? Tæt på en situation, hvor nogen skulle yde livgivende hjælp? Hvordan håndterer du selv pludselige og usædvanlige hændelser? Udveksling af erfaringer i gruppen 15 minutter

* Psykisk chok Ændring i informationsbehandling Indtag Bearbejdning Ændret bevidsthedstilstand Lagring Undertrykkelse af følelser Fokus på enkeltindtryk Øget handleberedskab Mental mobilisering Mål: Overlevelse

* Krisereaktioner i forbindelse med voldsomme begivenheder Normalt forløb Chok Reaktionsfase Bearbejdningsfase Nyorienteringsfase Problematisk forløb Fastlåste reaktioner: - depression, angst eller fysisk sygdom. - måske PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder

Hvordan reagerer en person i krise Søvnproblemer Stærke følelser Koncentrationsbesvær Ændret syn på livet og omgivelserne Fysiske reaktioner Bekymring for fremtiden

Almindelige krisereaktioner i de første timer Følelse af uvirkelighed – en film man er tilskuer til, følelse af at være i en glasklokke Ingen følelsesmæssige reaktioner (chok) Senere voldsomme følelsesudbrud (reaktion) Frygt, f.eks. for at miste liv eller blive forladt – ikke genkende sig selv, være bange for at det aldrig holder op Angst – uro, rastløshed, ikke rettet mod noget bestemt Kropslige reaktioner – smerte i hoved, bryst, mave – rysteture, kvalme, koldsved – hjertebanken

Almindelige reaktioner i dagene og ugerne efter Ufrivillige genoplevelser af det skete: lyde, steder, lugte, tanker, billeder At være på evig vagt – overfølsom Søvnproblemer Sårbarhed og irritabilitet - kommer lettere ud af sig selv – gør noget man ikke plejer Intense følelser - afmagt og håb - hvorfor lige mig? - vrede over det meningsløse Skyld og skamfølelse - klaret sig bedre, have kontrol - hjulpet andre Koncentrations- og hukommelsesproblemer - falder let tilbage i oplevelsen Fortvivlelse og isolation - gerne undgå at blive mindet om det skete Meningen med livet - ny mening og større opmærksomhed på det væsentlige

Tiden Et chok kan vare i hvert fald op til et døgn Voldsomme følelsesmæssige reaktioner kan vare fra flere uger til flere måneder Den mere grundlæggende bearbejdning af det skete kan vare i et halvt til et helt år Langsomt begynder man at se fremad igen Bedringen sker gradvist – to skridt frem og et tilbage

Kort pause

* Krise som fare eller mulighed Kinesisk skrifttegn for krise består af to tegn: FARE MULIGHED Læring som udvej

PROFESSIONEL IDENTITET * PRIVAT IDENTITET PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING FAR SØN NABO PRIVAT PERSON KULTUR FRITID BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER – NORMER TANKER – FØLELSER KROP - HELBRED OPGAVER RELATIONER PROCEDURER SYSTEM FAGLIGHED = KRISEBEREDSKAB

Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp er at tage hånd om den ramte på en omsorgsfuld måde Kriseramte mennesker har frem for alt brug for nærvær Vi kommunikerer gennem alt det vi gør og det vi undlader at gøre Hjælperens vigtigste redskab er evnen til indlevelse og intuition

Nogle krisestyringspunkter Afklar din rolle/dit ansvar Få information om hændelsen og kortlæg hvad der er traumatiserende Hvem er ramt og hvordan Hvem har ansvar for hvem Definér indsats og prioritér Tænk praktisk & detaljeret

Beredskab på organisationsniveau Har I hjertestartere i bygningen? Ved du hvem du skal tilkalde, hvis nogen falder om og har brug for livgivende hjælp? Hvad har I skulle håndtere i organisationen og hvordan synes du I har klaret det? Har du været med til at håndtere flere mennesker i vanskelige og usædvanlige situationer? Udveksling af erfaringer i gruppen 15 minutter

Psykisk førstehjælp - udførelse Struktur På de nære rammer På den ramtes oplevelser På den nære fremtid Omsorg Fysisk (læ, varme, drikke, hvile, ro) Psykisk (opleve sig lyttet til og taget alvorligt) Beskyttelse mod yderligere stress Kontakt til pårørende

Psykisk førstehjælp - udførelse Information Verificeret, koordineret og opdateret information om hændelsen Information om normale psykiske reaktioner Forholdsregler Hvad hjælper, hvad skal man undgå

Psykisk førstehjælp - udførelse Viden mindsker angst Den chokerede har brug for informationer der skaber tryghed I det efterfølgende reaktions- og bearbejdningsforløb har den ramte brug for alle de informationer om hændelsesforløbet, som vedkommende kan få

Psykisk førstehjælp - udførelse Skab en ”varm”, omsorgsfuld atmosfære Rolige omgivelser Rolig og venlig væremåde Giv total opmærksomhed Vis interesse Lyt, afbryd ikke Hold øjenkontakt Dit kropssprog viser dit engagement Vær ærlig og direkte Skjul ikke egne reaktioner Om nødvendigt, hold omkring Eller hold i hånd Undgå tomme fraser Lov ikke for meget Lad de ramte tage initiativ Støt egen aktivitet, overtag ikke kontrollen

Kort pause

Beredskabsplan – se denne Diskutér hvert punkt i planen Er det forståligt? Kan der handles? Mangler der noget? Er akut opslaget ok? Er tlf. listen ok?

Akut krisehjælp    Hvis du eller dine kollegaer oplever eller bliver vidner til sædvanlige hændelser, som er vanskelige at håndtere for afdelingen, som f.eks.   Røveri Vold eller trusler om vold Pludselig sygdom Arbejdsulykker Uventet/ubegribelig kollega adfærd Overfald Uventet dødsfald KONTAKT Inden for normal kontortid: XX tlf. 0000 0000 eller YY tlf. 0000 0000 Akut, udenfor kontortid: Dansk Krisekorps 7022 7610 Du kan få vejledning og støtte gennem pjecen: Psykisk Førstehjælp Pjecen kan downloades gratis på: www.danskkrisekorps.dk

Hvordan er man en god kollega? Tager kontakt – reagerer passende Lytter og viser accept – indlevelse Viser respekt og forståelse Laver praktiske aftaler Vender tilbage Hæver sig op over personlige præferencer Hjælper medarbejderen videre til professionel hjælp, hvis nødvendigt

Hvad man ikke skal gøre Lade som om at man ikke kender den anden Tage ansvar for den andens situation Forhindre den anden i at fortælle og reagere Løse den andens problem Være anmassende Bore for dybt med sine spørgsmål Forvente at vedkommende fortæller en masse privat

Hvorfor er det værdifuldt og vigtigt Det giver: Tryghed, motivation til at komme tilbage, tillid Anerkendelse af at det er en svær situation – det er ikke bare noget, man lige klare ved at tage sig sammen Opmærksomhed i forhold til ikke at opleve sig alene og ensom Konkret stressnedsættende og sygdomsforebyggende Fjernelse af skyld og egen fejl Det hjælper i sig selv til at komme videre

Hvis man ingenting gør Skuffelse Følelse af svigt Følelse af egen skyld Fastlåsning af følelser og tanker Udvikling af psyko-somatiske symptomer Man føler sig ignoreret - og isoleret

Psykisk selvhjælp Husk Lad dine omgivelser reagere Godtag og accepter alle følelser, fantasier etc. - det er naturligt at reagere Tal med andre; del både følelser og tanker - bliv ved med at fortælle Tag imod den hjælp andre tilbyder Konfronter dig med virkeligheden - men mas ikke på! Pas på dig selv Lad dine omgivelser reagere Søg aktiv adspredelse (eksempelvis kropsligt) Samvær med evt. "lidelsesfæller" Søg hjælp i tide At tegne, skrive eller digte er ofte en god hjælp Oprethold dine daglige rutiner – få evt. skånearbejde

Psykisk selvhjælp - fortsat Undgå at isolere dig at "begrave" dig i arbejde at lave sjov med det hele at bagatellisere at tie stille at dulme uro med alkohol, piller etc. at spille helt at træffe forhastede beslutninger

Hvordan du kan hjælpe dig selv? Tal med nogen som du har let ved at tale med. Beskriv overfor hende/ham hvad du føler og tænker om det, der er sket Husk at dine reaktioner er normale. Det er sundt at udtrykke evt. angstfyldte eller underlige følelser. Sommetider er det lettere at ”gøre” sine følelser end tale om dem: Tegn, mal, skriv, spil musik, dans, løb, brug kroppen, … Vær opmærksom på spændinger i kroppen og gør hvad du kan for at slappe af. Vær opmærksom på dit åndedræt og få dine muskler spændt af, fx gennem afslapningsøvelser eller motion, Lyt til hvad dine nærmeste har at sige til din situation – det berører jo også dem. Tag særligt hensyn til dig selv. Sørg for at spise sundt og undgå alkohol og andet end nødvendig medicin. Dyrk motion, det sikrer at din krop spænder af

Hvordan du kan hjælpe dig selv? Sørg for at udføre almindelige rutineopgaver, hvis særlig krævende opgaver er svære at finde energi til. Sørg i særdeleshed for at gøre de ting, du plejer at være glade for at gøre, især udenfor arbejdspladsen. Hvis du ikke kan sove eller mærker angstsymptomer, så lad være med at selvmedicinere dig – søg professionel hjælp. Anerkend dit tab – din situation. Det tager tid at erkende den nye situation. Husk at nogle mennesker reagerer stærkere end andre mennesker på den samme situation. Husk at efter nogen tid vil dine normale reaktioner på en unormal hændelse aftage. Det er sundt at reagere unormalt på en unormal hændelse, dvs. at du føler, tænker og reagerer anderledes i en periode er normalt. Alle dine reaktioner hjælper dig gennem situationen.

Hvordan du kan hjælpe dig selv? Det er normalt at have overvejelser omkring Måske er jeg også for hysterisk, overreagerende? Hvorfor skulle det ramme mig? Hvad har jeg gjort forkert? Hvad kunne jeg have gjort for at undgå hændelsen? Hvordan skal jeg/min familie nu klare sig? Hvor skal vi flytte hen? Hvad kan der også gå galt? Hvad tænker andre mon om mig nu? For jeg det nogensinde godt igen? Det er normalt at meningen og trygheden i livet bliver berørt, både hos en selv og i de nærmeste relationer; selve livsgrundlaget og værdierne bliver antastet. Husk at lidt efter lidt vil du komme dig over opsigelsen eller truslen herom – og livet vil gå videre

Hvor hurtigt skal hjælpen komme? Vurderes altid af psykologen i samarbejde med afdelingen - ledelsen - afhænger af afdelingens ”beredskab” Altid kontakt samme dag ved røveri, vold, trusler om vold – oftest indenfor 4 timer og max indenfor 24. Der skal altid tages hensyn til tidspunkt på dagen, netværkets støttemuligheder samt belastning i forhold til fx afhøring, lægehjælp Hurtig hjælp er ikke nødvendigvis bedst

Plads til forbedring  Mangler vi noget for at have den perfekte beredskabsplan?

Tak for i dag