i graviditeten Jordemoderforeningen Odense 26. febr. 2013 Fødselsdepression i graviditeten Jordemoderforeningen Odense 26. febr. 2013 Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Lise Gullestrup, cand. psych., 2009 1

Hvad er en fødselsdepression ? Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Fødselsdepression er altid Et samspil mellem kvinden som den hun er, dvs. hendes personlighed /sårbarheder og ressourcer forhold ved graviditet/fødsel/barnets tilstand ved fødslen ydre belastninger, dvs. stressfaktorer ressourcer og støtte fra partner, familie, nærmiljø og professionelle professionelle og prof. støttemuligheder Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Fødselsdepression er psykologisk - En blokering af den naturlige psykiske graviditet og psykiske proces, som kvinder og mænd gennengår som forberedelse til forældreskabet og derved udvikles en - Belastende psykisk tilstand hos den pågældende, som viser sig i graviditeten, ved eller efter fødslen eller efter nogen tid Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Symptomer Følelsesmæssige, kropslige, tankemæssige og adfærd, specielt: Tristhed, håbløshed, angst, panik, uro Udmattelse, energiløshed, træthed Vanskeligheder m. at sove og evt. spise Tendens til gråd selvkritik, tankespind Svært ved at forholde sig til at være mor, knytte sig til barnet -jeg dur ikke som mor Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Terminologi/afgrænsinger Op mod 20% af kvinderne reagerer på graviditet/fødsel/ at blive mor med: ___/// ______/// _________/// _________ ”tudeturen” efterfødselsreaktion/stress/PTSD fødselsdepr. (5-10%)/ ICD-10 depression/ biol.depr./ psykose Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Kvindens personlighed Rummer en sårbarhed, forbundet med ”at være sig selv” og med følelsesmæssige relationer og dermed med at blive mor og knytte sig til sit hjælpeløse barn Denne sårbarhed har kvinden udviklet i løbet af sin opvækst i relationen til egen mor/far Denne sårbar er ofte skjult bag en velfungende personlighedsstruktur Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Kvinderne har oftest fungeret godt indtil fødselsdepressionen Uddannelse/under udd. eller job Stabilt parforhold God bolig og rimelig økonomi Godt netværk – dog ofte nogle vanskeligheder ift. egen mor/ forældre/ måske idylliseret forhold til dem Desuden er Barnet oftest planlagt og ønsket Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Karakteristiske træk hos kvinderne Omhyggelige, ordentlige Pligtopfyldende, (over)ansvarlige Perfektionistiske, store krav til sig selv Stort behov for kontrol Hjælpsomme, venlige, imødekommende Stort behov for at præstere og blive bekræftet Afhængig af fam. og andre /konfliktsky Sårbar /nærtagende overfor kritik Kan ofte virke glade, stærke og kompetente Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Kvindens opvækst Opvækst i et umiddelbart almindeligt hjem, men hun har ofte savnet: Vedvarende, stabil omsorg og bekræftelse Tryghed og forudsigelighed At blive set og elsket som den hun var Støtte til at mestre og klare udfordringer har lært sig at tilpasse sig vilkårene og forældrenes behov og klare tingene selv Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Kvindens mestrings- og overlevelsesstrategier At holde følelser for sig selv /”piber ikke” At tænke bagatelliserende om egne reakt. At klare tingene selv At relatere sig neturalt/formelt venligt til andre, bl.a. til jordemoderen gør at hendes psykiske kaos nemmere forbliver skjult, bl.a. for de prof. Hendes forsvar (modstand) holder dem ude. Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Teorier, der kan bruges til at forstå fødselsdepression: Udviklingspsykologiske kriseteorier, bl.a. Johan Culberg Tilknytningsteori bl.a. John Bowlby ”Moderskabsindstillingen” (moderskabsfølelsen) iflg. Daniel Stern Barnets selvudvikling (kvinden som barn), bl.a. Daniel Stern Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Kriser ilf. Cullberg er Naturlige udviklingskriser i livet, hvor der er ”overgange” og nye ress. skal udvikles: - overgang fra hjem til skole - fra skole til udd. til erhvervliv - fra singleliv til par til forældreskab - fra erhvervaktiv til pension, alderdom Traumatiske kriser, hvor ulykker rammer Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Tilknytningsteori bl.a. John Bowlby Spædbørn er født med evne til at søge kontakt og beskyttelse gn. fysisk nærhed Harmoniske forældre har tilsv. evnen til at reagere intuitivt imødekommende, kærligt og relevant i forh. til barnet Derved knyttes de for barnet livsvigtige bånd, der udvikler det følelsmæssigt, socialt og hjernemæssigt og for moderen bånd, der fremmer hendes moderfølelse og omsorg for barnet Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Moderskabsindstillingen (D. Stern) En tilstand kvinden helt naturligt udvikler gennem sin graviditet, og som gør hende mere psykisk og følelsesmæssigt parat til at blive/være mor for sit barn: Mere åben, indlevende, ”modtagelig” Mere hengiven, parat til at knytte sig og ”kæmpe” for sit barn, for at holde det i live Mere parat til at ofre egne behov (søvn) Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Daniel Stern: Barnets selvudvikling Barnet udvikler sin selv-følelse i den nære relation til mor/far Selvet er barnets (menneskets) inderste følelse af at være mig – bevidst og ubevidst Selvet udvikles med en grundfølelse af at være værdifuld/værd at elske som jeg er, eller modsat: være forkert, ikke elsket ... Eller kun elsket hvis .... (på betingelser) Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Selvet Den grundlæggende selvfølelse udvikles i løbet af de første 5 år, men udvikles og nuanceres fortsat hele livet i relation til andre mennesker. Den måde ens selvfølelse er dannet og udviklet på vil få stor indflydelse på den måde, man selv møder og relaterer sig til sit barn Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Resultat af selvudviklingen Det ægte, sande Selv – god selvværd, god selvtillid: fleksibel, harmonisk, robust personlighed - hviler i sig selv Det falske Selv – lav selvværd, (rimelig) god selvtillid: begrænsninger i person-ligheden med sårbarhed, ufleksible mønstre, måske ængstelig Det splittede Selv – lav selvværd, lav selvtillid: disharmonisk personlighed med indre uro og mange vanskeligheder for både sig selv og andre Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Opsporing Hvad skal man som jordmoder være opmærksom på i graviditeten og barselsperioden Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Risikofaktorer i graviditeten Vanskeligheder ved at blive gravid/ fertilitetsbehandling Pludselig / hurtig graviditet Tidligere abort /flere spontane aborter Tidligere dødfødsel, spædbørnedød Tidl. depr., angst, OCD, spiseproblemer / depression i kvindens nære familie Aktuelt belastende/stressende forhold Drikker for meget (skjult) Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Tegn hos gravide, der kan være de første signaler Symp. som ved andre depre., jf. tidl. pp Forholder sig for nøgternt til graviditeten, det ventede barn/ det at skulle være mor Fokuserer alene på fysiske forhold Usædvanlig adfærd, fremtoning, sp.mål For ensidigt optaget af barnet/morrollen Følelsesmæssigt oversvømmet – jublende, bekymret, ængstelig, fokuserer på alt hvad der kan gå galt (fødslen) eller virker ”for” stærk/perfektionistisk Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Risikofaktorer i forb. med fødslen For tidlig fødsel Traumatisk/langstrakt fødsel Barnet fjernes fra moren, også selv om det forbliver i samme lokale til nærmere undersøgelse eller behandling Lav Apgar umiddelbart efter fødslen, også selv om den rette sig til det normale Dårlig ”kemi” mellem parret under fødslen Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Symptomer hos barselskvinden Afviser barnet Klynger sig til barnet (far må ikke holde det og slet ikke skifte det) Stiller irrelevante spørgsmål eller hænger sig i detaljer/bagateller Virker usikker, afhængig af partner eller egen mor Er for præstationsorienteret Virker trist og opgivende, ikke glad, eller overgearet, euforisk Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Hvad er muligt for jordemoderen? Hvilke muligheder har hun? Behandling Hvad er muligt for jordemoderen? Hvilke muligheder har hun? Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Personlig barrierer hos jordemoderen bevidste/ delvist erkendte: - Jeg er ikke uddannet til det her .... - jeg har ikke tid lige nu, nogen venter - lægen ved mere om det her Ubevidste: - egne traumer,(ubearb) incest, voldtægt - egen grav. og fødselshistorie blokerer - egen stress (kan også være bevidst) - mangler empati/iagttagelsesevne Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Barrier fra systemets side Der er reelt ikke afsat tid til den opgave at følge den psykiske graviditet Personalet er ikke godt nok uddannet, dvs. har ikke nok - viden om fødselsdepression - træning i og erfaring med samtale med følsomt indhold - mulighed for supervision, støtte fra erfarne kolleger/leder Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Jordemoderens redskaber: Viden om sårbarhed, der kan disponere Empati/god iagtagelsesevne/åbne øjne Spørg direkte, afklarende, men hensynsfuldt (jeg kan tage fejl ....) Spørg i første omgang mere til konkrete forhold end til følelser Hold samme stemning som kvinden – neutral – ikke for følelsesfuldt – i starten Almengørelse, bekræftelse, anerkendelse Henvise videre Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013 Medicinsk behandling Er en læges, evt. en psykiaters opgave Der må tages hensyn til at kvinden er gravid eller ammer – hvis hun ønsker det De forskellige præparater med samme behandlingsmål, kan virke forskelligt og dermed have forskellige bivirkninger på de enkelte kvinder Forskellige præparater må ofte prøves før dét med effekt og få bivirkninger, findes Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Psykoterapeutisk behandling Lindring af sympt./aflastning/psykoeduk. Jeg-støttende samtaler (psykodynamisk, kognitivt, kropsorienteret, adfærdsorienteret og kommunikativt) Psykoterapi med henblik på at bearbejde underliggende psykiske problematikker Desuden er følgende meget relevant Mor-barn-behandling og Parsamtaler (partneren en vigtig person) Gruppe med andre kvinder m. fød.depr. Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013

Lise Gullestrup, cand. psych. febr. 2013