Ekstremt vejr Extreme weather

Verdens vilde vejr Jorden har gennem de seneste 10.000 år haft en nogenlunde ensartet temperatur. Derfor må der i dette tidsrum have eksisteret en konstant balance mellem den energimængde, Jorden modtager fra Solen, og den energimængde Jorden afgiver til verdensrummet.   Den globale opvarmning gør, at de variationer i klimaet, vi i dag kender, fremover vil forstærkes. De tørre områder bliver mere tørre, de våde bliver vådere, og stormene bliver hyppigere og voldsommere.  Europa Nordamerika Sydamerika og Mellemamerika Asien Australien, New Zealand Afrika og Mellemøsten De polare egne Menu

Verdens vilde vejr Konsekvenserne af klimaændringer rammer forskelligt. Nogle lande vil blive meget hårdere ramt end andre. Det kan handle om permanent oversvømmelse eller tørke. Visse rapporter skønner, at der i år 2050 vil være 200 millioner klima-flygtninge. Konsekvenserne af ekstreme vejrsituationer bliver ofte voldsommere end tidligere på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund. Store byområder er fx. ofte placeret tæt på floder og hav og kan derfor være truet af oversvømmelse. Europa Nordamerika Sydamerika og Mellemamerika Asien Australien, New Zealand Afrika og Mellemøsten De polare egne Menu

Europa Gennem det 20. århundrede har Europa oplevet en generel temperaturstigning på 0,9 grader. Opvarmningen har især fundet sted i den sidste del af århundredet. Fordelingen af nedbøren har også ændret sig. Nordvesteuropa har således fået mere nedbør, mens den sydlige af kontinentet er blevet mere tørt. Overordnet vil Europa blive negativt påvirket af et varmere klima. Floderne vil have svært ved at bortlede de større mængder nedbør, og de tiltagende storme vil sammen med stigning i havene øge erosionen på kyststrækninger. I Sydeuropa vil der kunne forekomme mangel på drikkevand og vand til landbrug. Menu

Europa Der burde måske ikke satses på golfbaner i Spanien fremover. En 18-hullers bane vil her have behov for lige så meget vand som en by med 10.000 indbyggere. Den globale opvarmning vil i vinterperioden betyde mindre behov for opvarmning, men i sommerperioden nok et behov for aircondition. Kun Nordeuropa vil kunne opleve positive effekter af et varmere klima. En længere vækstsæson vil kunne give større udbytte, og der ville kunne spares på varmeregningen. Ulemperne vil dog nok blive større end fordelene, hvis temperaturen stiger mere end 2 grader. Menu

Nordamerika Nordamerika, og især USA, har til alle tider været påvirket af ekstremt vejr.   Siden 1950’erne har temperaturen generelt været stigende over hele kontinentet. Den kraftigste stigning har fundet sted i Alaska og det nordvestlige Canada. Selv om der generelt er kommet mere nedbør over det meste af Nordamerika, er der stor risiko for, at vand mange steder bliver en mangelvare. Dette skyldes 1) flere perioder med tørke ikke mindst i det vestlige USA og 2) et øget vandforbrug forårsaget af industri, landbrug og en større befolkning. Menu

Nordamerika Ved den østvendte kyst til Atlanterhavet og mod syd til Den Mexicanske Golf synes der at være risiko for, at tropiske storme vil blive kraftigere. Årsagen er de højere havtemperaturer. Menu

Sydamerika og Mellemamerika Manglen på historiske vejrdata gør det svært at sige noget præcist om klimaets udvikling de sidste 100 år. Der har dog i de sidste årtier været en række opsigtsvækkende vejrhændelser med mange dødsfald og store økonomiske tab. Store oversvømmelser i Venezuela og Argentina, tørke i Amazonas og voldsomme tropiske storme i det sydlige Atlanterhav. Andesbjergenes gletsjere er flere steder ved at forsvinde. Da de spiller en stor rolle for vandforsyningen, kan det blive et stort problem for store områder. I Bolivia har Chacatayagletsjeren mistet to tredjedele af sit volumen. Menu

Asien Asien er klodens største kontinent. Derfor er der naturligt store variationer i klimaet. Fra det varmeste til det koldeste og fra det vådeste til det tørreste. Der har altid forekommet ekstremt vejr i denne del af verden med tyfoner, sandstorme, jordskred, oversvømmelser osv. Temperaturstigningen er størst i den nordlige del af Asien og mest markant i de kolde perioder. De tørre områder i det nordlige Kina, Mongoliet, Sydøstasien og de tørre sletter i Pakistan er blevet mere tørre. Det vestlige Kina har været ramt af kraftig nedbør med store oversvømmelser til følge.   Gletsjerne på Himalaya bjergene bliver år for år mindre. Næsten 2 milliarder mennesker er afhængige af smeltevand fra gletsjerne til landbrug og til drikkevand. Menu

Australien, New Zealand Det generelt tørre klima betyder, at store dele af Australien er dækket af steppe- og ørkenområder. I den nordligste del hersker tropiske forhold med våde somre og tørre vintre. Hele sydkysten har tempereret klima med regelmæssig nedbør. På New Zealand er klimaet meget varieret fra det subtropiske til mere kolde temperaturer i den sydlige del. Siden 1950 har der været flere hedebølger og færre frostdage end tidligere. I våde områder falder der mere regn, mens de tørre områder har oplevet mere intense tørkeperioder.  Menu

Australien, New Zealand Beregninger tyder på flere længerevarende hedebølger ledsaget af skovbrande. Vandmangel vil blive mere udbredt i det sydlige Australien og det nordlige New Zealand. Flere steder er landbrugsproduktionen truet. Et særligt problem er Great Barrier Reef – det lange koralrev på østkysten. Stigning i havtemperaturen og forsuring af vandet pga. øget CO2 emission vil nedbryde korallerne. Uden koraller som bølgebryder, vil kysten lettere være udsat for oversvømmelser. Menu

Afrika og Mellemøsten Klimaet er skabt af kontinentets beliggenhed omkring Ækvator. Fraværet af store bjergkæder betyder, at klimaet er ret ensartet langs den enkelte breddegrad. Temperaturen svinger ikke meget hen over året. Årstiderne findes især i forbindelse med nedbørsfordelingen hen over året. Landbrug er besværligt, men nødvendigt. Nedbøren kommer typisk enten i for store eller små mængder.   Afrika er det kontinent, hvor videnskabsmændene er mest usikre på konsekvenserne af den globale opvarmning. Menu

Afrika og Mellemøsten I takt med at temperaturen og befolkningstallet stiger, vil efterspørgslen på rent vand forstærkes.   På Kilimanjaro smelter sne og gletsjere på toppen i større mængder. Det betyder mindre drikkevand i fremtiden for store områder omkring bjerget. Havstigninger vil påvirke områder med stor befolkningstæthed.   Mellemøsten vil generelt opleve mere tørt klima. Menu

De polare egne På den nordlige halvkugle består det polare område af hele Nordpolen (Arktis), Grønland, Svalbard, det nordlige Asien samt det nordlige Canada og Alaska. På den sydlige halvkugle består det polare område af hele Antarktis. I de polare egne er det åbenlyst, at der finder en opvarmning sted. Opvarmningen på Arktis har op gennem det 20. århundrede været kraftigere end andre steder på kloden. Over store landområder er der målt stigninger på 5 grader.   Mindre is betyder mindre refleksion af solens stråler. De solstråler, der reflekter, deltager ikke i opvarmningen. De lysstråler, der rammer vand, afgiver varme og bidrager til den globale opvarmning. Menu

De polare egne Smelter al Grønlands indlandsis mener en række videnskabsmænd, at havstigningen vil være på 7 meter. Så langt mener de fleste dog ikke, at det kommer. Men smeltet indlandsis giver ferskvand, og for meget af det i havet kan stoppe Golfstrømmen. Så vil vi få det koldere i Danmark.   Antarktis indeholder 70% af al ferskvand på Jorden. Derfor følger videnskabsmændene nøje med i udviklingen her. I de sidste 5 år har afsmeltningen accelereret. Hvert år mister iskappen milliarder af tons is til havet. Menu