FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible løsninger til fjernvarme i lavenergibyggeri generelt og i EnergyFlexHouse Sammen med relevante interessenter undersøges forskellige fjernvarmeløsninger til lavenergibyggeri, der udarbejdes et katalog og vælges et set-up til det videre arbejde.  2) Simulering af EnergyFlexHouse forsynet med fjernvarme Med udgangspunkt i det valgte set-up udvikles et simuleringsprogram, der viser energibalancen for EnergyFlexHouse med overskud og underskud. EnergyFlexHouse og de forskellige lavressource fjernvarmeløsninger præsenteres i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP15 i København, december 2009.   3) Evaluering af EnergyFlexHouse forsynet med fjernvarme EnergyFlexHouse i samspil med forskellige lavressource fjernvarmeløsninger evalueres i forhold til husets basiskonfiguration uden fjernvarme, danske og internationale forhold samt perspektiverne for fremtidige udviklingsforløb i EnergyFlexHouse.

Fjernvarme og solvarme: Soltage på udvalgte bygninger 2 problemstillinger: - køb og salg af varme - kollektiv vedvarende energi i bygningsreglementet

Energifaktorer – Bygningsreglementet Bygningsreglementet 2015: I forbindelse med lavenergibygninger klasse 2015, der forsynes med fjernvarme, gælder en energifaktor på 0,8 for fjernvarme ved sammenvejning med anden energiforsyning.

Fjernvarme og solvarme: Eksempel for blokvarme med soltag på enkelt bygning 10 huse (som EFH lab) 62,5 m2 solfangere på et hus Beholderunits 100 liter Yderligere 4000 liter akkumuleringsbeholder (~20 W/K) 15 meter stikledning og 20 meter gadeledning Designtemperaturer 60C/30C Ledningstab: 5,7 kWh/m2 bolig (216 m2)

Samlet energibehov i EnergyFlexHouse lab Energiramme, lavenergibyggeri klasse 1(BR08)/2015 (BR10), kWh/m2

Estimerede investeringer for forskellige installationsløsninger

Perspektivering Selv med de nye regler og en energifaktor på 0,8 vil fjernvarmen have det svært uden kombination med solceller eller solvarme. Mulige tiltag: Et mindre solcelleanlæg vil kunne forbedre det samlede energibehov væsentligt uden at det går udover varmesalget til kunden. En anden løsning kunne være at kombinere ventilationsanlægget med en varmepumpe i afkastluften til produktion af varmt brugsvand. Det vil måske give mulighed for at anvende konceptet for Kold fjernvarme [1] Beregningerne viser også, at et solvarmetag kan være med til at kompensere for tab i ledningsnet på en meget effektiv måde – både i blokvarmeanlæg, men også i det åbne fjernvarmenet. Varmetabet kan evt. reduceres yderligere ved at anvende Lavenergifjernvarmekonceptet [2], med et dimensionerende temperatursæt på 55C/25C i ledningsnettet, men så skal der vælges unit med gennemstrømningsvandvarmer eller med akkumulering på fjernvarmesiden.

Undervejs er det blevet meget tydeligt, at mange komponenter har et stort varmetab i forhold til de krav, der er til lavenergibyggeri. Det kommer til udtryk i Be06-beregningen, hvor det mange gange vil være muligt at reducere det samlede energibehov med flere kWh/ m2 ved at vælge et bedre isoleret produkt – det kan måske være det, der gør om et fjernvarmeforsynet hus kan opfylde energirammen eller ej. Der er et problem i forhold til forsyning af en samlet tæt-lav-bebyggelse, hvor varmen leveres og afregnes centralt fx en boligforening. Det lokale distributionsnet udgør et relativt stort ledningstab, som kommer til at indgå i energirammen.

Ecoheat4cities – IEE-projekt – ”Grøn” mærkning af fjernvarmesystemer Formål: Promovere fjernvarme i forhold til andre teknologier over for byer Hjemmeside: www.ecoheat4cities.eu Deltagere: Euroheat&Power (projektleder) Svensk Fjernvarme AGFW (tysk fjernvarmeforening) Litauisk Energiinstitut TU Delft Teknologisk Institut Tidsperiode: 2,5 år (Juni 2010 – Januar 2013)

Arbejdsplan WP 1: Projektleder WP 2: Kriterier for ”grønt” mærke WP 3: Implementering af mærke WP 4: Vejledning til fjernvarmeværker WP 5: Vejledning til byer WP 6: Videnformidling

Kriterier for ”Grønt” mærke Primær energifaktor ”Non-renewable” CO2-emission Andel af vedvarende energi ”Virkningsgrad” til sammenligning med individuelle teknologier