Hvor meget bestemmer EU?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september
Advertisements

Demokrati og styreformer
REACH Status for forhandlingerne i EU
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
Velkommen Hvorfor er vi her i dag?
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
EU-valgets store spørgsmål
Arbejdermuseet, København 12. marts 2014 Rasmus Nørlem Sørensen
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
EU I UNDERVISNINGEN Institut for Statskundskab Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved Hans Branner.
6 fortællinger om Europa
EU Institutioner.
EU direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) Vedtaget i 1994 ( ) Revideret i 2008 ( ) Hvad er nyt?
Forskellige former for magt
11 Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 14. august 2013 Dagsorden: 1) Kommissionen som agent 2) DER/ Ministerrådet som principal 3) Kommissionen som.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Poul Søgaard, højesteretsdommer, formand for Arbejdsretten
Rollespil i EU-undervisningen Rasmus Nørlem Sørensen EU i undervisningen – sådan! September 2013.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Dialog med myndigheder Europæisk plan: Nationalt plan: - Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri - Brancheforeningen for Lim og Fugemasse - Fugebranchens.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
Dyrevelfærd i EU-kontekst
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
”Social dumping” indenfor luftfart Keld Ludvigsen Vicedirektør SOLA Konferencen 2014.
Biocides Formål og baggrund Frontpage.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
EU i undervisningen – hvordan?
Niels Brock Handelsgymnasium Tirsdag den 3. marts 2015, kl
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Tværfaglig undervisning
EU OG KRISEN I UKRAINE Forberedende oplæg til Sanktionsspillet.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Kapitel 3 Retssystemer.
Resumeer af EU-lovgivningen: en introduktion 2008.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Hvordan underviser man i EU? Rasmus Nørlem Sørensen Seminar for lærere i grundskolen Onsdag den 25. marts 2015.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Det europæiske fællesskab, historien og visionen Hans Martens.
Nyt læreplansmål – ny lærebog
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
VELKOMMEN TIL EU-RET v/Michael Pitzner-Brunn & Jakob Hans Johansen
Hvor meget bestemmer EU?
Kapitel 2 Retskilder og juridisk metode
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 12. august 2015
Hvad stemmer vi om? Folkeafstemning om retsforbeholdet
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 9. august 2017
Dansk Forening for Europaret
Ligebehandling: principper og begreber
EU-Career Ambassadors
Kan EU gøres demokratisk?
Hvad forstår vi ved demokrati i EU?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 15. august 2018
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Bankunion: sikre og pålidelige banker
FIR morgenmøde 22. november 2018
Præsentationens transcript:

Hvor meget bestemmer EU? Rasmus Nørlem Sørensen 16. november 2011 Christiansborg

Hvor meget bestemmer EU Hvad er EU? Hvem bestemmer i EU? Hvordan bestemmer EU? Hvilken magt har EU?

Hvad er EU? Overstatslig organisation? Mellemstatsligt samarbejde Handelspolitik Klima og miljøpolitik Ligestillingspolitik Mellemstatsligt samarbejde Finanspolitik Udenrigspolitik

Hvordan bestemmer EU? EU laver love (mange) EU fordeler penge (få) Er EU en stat? Ingen skattepolitik Veto om social- og arbejdsmarkedspolitik Enstemmighed for udenrigs- og sikkerhedspolitik og opgaverne for ECB Flag og hymne fjernet

Det Europæiske Råd (topmøder) Hvem bestemmer i EU? EU-Kommissionen Det Europæiske Råd (topmøder) Ministerrådet EU-Parlamentet Ekspertgrupper – når industrien laver love for industrien Lobbyister - påvirkning Komiteerne – effektivitet over demokrati Trilogerne – over 60 % COREPER - ekspeditionssagerne EU-domstolen

Hvilken magt har EU? Direkte magt Dagsordenssættende magt Strukturel magt Definitionsmagt

Direkte magt Forordninger Direktiver Domme fra EU-domstolen

Dagsordenssættende magt EU som forum for politikudvikling Topmøder i Rådet Kommissionens initiativret EU som juridisk person EU-Parlamentet Ministerrådet

Strukturel magt Traktatgrundlaget og de fire friheder Støtteordninger og prioritering af midler EU-domstolen og Kommissionen som kontrolinstanser

Definitionsmagt Definitioner af politiske problemer Den Europæiske Centralbank og logik ift. pengepolitik, finanspolitik m.m. Den åbne koordinationsmetode EU som argument i den danske debat