Enzymers virkemåde og aktivitet under forskellige forhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Handler om naturvidenskab
Advertisements

De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Radiograf for en dag
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Projekt ”Videre efter hf”
Science Class Juelsminde Skole
Almen studieforberedelse
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Cooperativ learning - også kaldet CL
AT8 3a 2010.
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Folkeskolereform 2014.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Trigonometrisk Lommeregner
Innovation og fagligt samspil i biologi
Karen Skriver Biomolekylære Videnskaber, Biologisk Institut
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Biologi i AT.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Syrer og Baser Torsdag d. 27/11.
Innovationsskole Et udviklingsprojekt på Lyngby Tekniske Gymnasium.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Biologi – matematik - samarbejde. Steptest Kondital = v max O 2 ∙ kg -1 ∙ min -1.
Hvorfor valgte jeg SOSU skolen?
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Oplæg d. 8/ Egaa Gymnasium
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
Naturfag.
Naturvidenskabelig metode
‘CT-Mnat’ Workshop 1 Opsamling på ”lektierne” og erfaringer fra coachingmøderne Adam Etches, Line Have Musaeus, CCTD.
Studievalgsportfolio
1. Hvordan kan vi bruge dem som undervisere?
Satellitter – bevægelse i tyngdefelt
Climate Change, STX Fysik C
SIR – epidemimodeller med NetLogo
Binomialfordelinger i NetLogo
Jagten på det logistiske dyr!
Fusionsprocesser i stjerner
Rækkevidde af skråt kast
Væksttyper Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Kemisk Ligevægt Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Reaktionshastighed Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Simulering af binomialforsøg
Det lydløse terningekast
Toksikologi med agenter – et forløb i matematik (og bioteknologi)
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Parameterfremstilling og punktmængde
Geometriske Steder Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
LightAtomsBasic Introduktion: atomer og fotoner (fysik)
Den religiøse dimension
Biologi, geografi og kemi på HF
Radioaktiv henfald med NetLogo
Enzymer og enzymreaktioner
Hvorfor slå lyn ned i spidse genstande – FY?
Præsentationens transcript:

Enzymers virkemåde og aktivitet under forskellige forhold NV-faglige og biologi-faglige mål: At arbejde med begreberne variabelkontrol, kontrolforsøg, dobbeltbestemmelse, usikkerheder, og modeller. At forstå enzymers virkemåde og principperne bag en enzymkatalyseret kemisk reaktion. At kunne beskrive (makroskopisk) hvordan aktiviteten ændres, når substratkoncentration, enzymkoncentration, temperatur eller pH ændres samt forklare (på mikroskopisk niveau) hvorfor der sker denne ændring. CT-faglige mål: At få mod på at læse, eksperimentere og ”fuske” med computerkode og opleve, at det er tilladt og naturligt at fejle, inden man når i mål. At stifte bekendtskab med algoritmebegrebet. Eleverne skal i par (efter introøvelser med algoritmer): Starte simuleringen og beskrive hvad der sker, herunder identificere hvilke molekyler, der er hhv. substrater, enzymer og produkter på baggrund af deres opførsel i simuleringen. Ændre på farverne af molekylerne, så de bliver nemmere at skelne fra hinanden. Udføre kvantitativ undersøgelse af enzymernes aktivitet under forskellige forhold: Forklare de observerede ændringer i enzymaktivitet ud fra molekylernes mikroskopiske opførsel. Sammenligne resultaterne med resultater fra laboratorie-forsøg og feltarbejde: Vurdere styrker og begrænsninger/mangler ved simu-leringen i forhold til virkeligheden. Foreslå forbedringer. Implementere ændringer i computerkoden, så modellen tager højde for pH. Her arbejdes med modellen ”i ord” og som ”rutediagram”. Introduktion Beskrivelse af aktiviteten Arbejdet med modellen/koden Modellen er tænkt som en introduktion til at forstå enzymers virkemåde (aktivt center, enzym-substratkompleks, etc.) og til at undersøge hvordan og hvorfor aktiviteten afhænger af forskellige faktorer som enzymkoncentration, substrat-koncentration, temperatur og pH. Resultaterne fra simuleringen sammenlignes med resultater fra laboratorieeksperimenter og feltundersøgelser, hvor de samme parametre varieres. Aktiviteterne blev anvendt i et NV-forløb med overskriften ”Livets værksted”. Kreditering NetLogo-modellen og undervisningsmaterialet er udviklet af Jonas Ørbæk Hansen, Silkeborg Gymnasium, i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojektet Computational Thinking i Matematik og Naturfag i skoleåret ‘18/’19. Projektet køres i samarbejde mellem Danske Science Gymnasier og Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet. Vi arbejdede med modellen og implementeringen af ændringer i modellen på tre niveauer: Modellen i ord Modellen som rutediagram Modellen skrevet med computerkode Før eleverne fik lov at lave ændringer i selve NetLogo-koden skulle de først implementere ændringen i ”Modellen i ord” og dernæst i ”Modellen som rutediagram”. Først derefter fik de lov at bevæge sig over i koden (der svarer 1:1 til rutediagrammet). Mål med aktiviteten At få et indblik i hvad der gemmer sig i maskinrummet af en simulering og få en forståelse af, at en simulering aldrig er bedre end de modeller, den er blevet fodret med. At forstå at simuleringer spiller en stor og voksende rolle for vores samfund – både inden for naturvidenskab, men også indenfor fx klimapolitik og samfundsøkonomi.