Individuel deklaration 2018

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Energistatistik 2012.
Energi Øresund | 12. december | | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Introduktion til samfundsøkonomisk model Lagring af affald Energi Øresund|
- Nordens reneste energiforsyning
Foredragsholder: Hans Henrik Hansen, Teknologisk Forskningsleder.
13. Ikke-finansielle rapporter
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Vedvarende energi: Vindenergi.
Klimaforandringer.
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Matematik i økonomi.
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
POLITIK LEDELSESSYSTEM
Skifergas - Hvad mener DN
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Men vi kan godt gøre en forskel.
Værdi gennem partnerskaber
Syrer og baser Repetition 2007.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Hvad er ”procesvarme” i afgiftslovgivningen?
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udledninger og råderum
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Biodiesel and bioethanol
Energi og ressourcer.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
19.4 Grønne regnskaber 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Galathea 5 Fra fossil brændstof - til vedvarende energi. Ved: William, Mikkel og Asger.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Vindmølleenergi.
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
CO2-opgørelse 2008.
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Kalkulation i produktionsvirksomhed
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Generel deklaration 2017 Firma logo
Generel deklaration 2015 Firma logo
indlandsisen smelter oversvømmelser
Individuel deklaration 2017
og Næstved Fjernvarme A.m.b.A.
Generel deklaration 2018 Firma logo
Energi-effektivi-sering
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Individuel deklaration 2018 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo Individuel deklaration 2018 Deklarationen viser hvilke energikilder, der er medregnet til dit elkøb samt de tilknyttede miljøpåvirkninger. Til sammenligning er angivet den generelle deklaration, der viser den beregnede gennemsnitlige brændselsfordeling og miljøpåvirkning ved elforbrug for de danske elforbrugere, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. Deklarationen er dokumenteret med oprindelsesgarantier, der viser produktionen af den angivne mængde el svarende til dit elforbrug. Der er hermed sikkerhed for, at oprindelsesgarantierne ikke også bliver anvendt til at dokumentere el-salg til andre kunder. Eventuelle spørgsmål om deklarationen kan rettes til Energinet.dk. Energikilder anvendt til elfremstilling Individuel deklaration 2018 Generel deklaration 2018 Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh Elproduktion fra vedvarende energikilder, der omfatter el produceret fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO2-emission. Elproduktion fra vind, vand og sol er helt emissionsfri, mens der ved brug af biogas, biomasse, affald og fossile brændsler (kul, olie og naturgas) dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Emissioner til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuldioxid, metan og lattergas) og som forsurende gasser (svovldioxid og kvælstofilter). Restprodukter kan ofte anvendes, fx afsvovlingsproduktet gips til byggematerialer og kulasker til cementindustrien. Bioasker bruges ofte til gødskning. Slet dette billede og erstat det med diagrammet fra Excel-regnearket: ”Individuelle deklarationer ” Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinjer fra Energinet.dk. Besøg www.energinet.dk og læs mere om forudsætningerne.