Økonomi i etablering af markvanding

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Markvandingsbehov gennem 25 år
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Potentialet i optimering af markvandingsanlæg
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Task Force Gruppe Markvanding  Vestjysk Landboforening  Jysk Landbrug  Sydvestjysk Landboforening  Hedens Landboforening  Holstebro-Struer Landboforening.
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Kongres – Planteproduktion 2004 Vanding i Praksis v/ Flemming Evers – N.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Resultater fra Landsforsøgene 2005
© Copyright, Grontmij A/S 2011 ”Skrot dit oliefyr” Furesø kommune, Galaksen, Værløse Oplæg V/ Anders Kohrtz Jelstrup, Grontmij 30. Maj 2011 Stockholmsporten.
Driftsudfordringer ved opsamling og bortskaffelse af biomasse fra rabatter og grøftekanter.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
Aarhus Kommunes ønsker til leverandører Vi ønsker, at leverandørerne kan Bidrage til at frigøre ressourcer Bidrage til byens udvikling Bidrage til at.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Råd til gode oplevelser… AKM generalforsamling 2015/2016 Business tjek 2015 v. Jesper Kjelde.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Økonomiske rammer Informationsmøde Den 11. oktober 2016, Valby.
Udbud på velfærdsområdet -   ?
Erfaringer med brug af Cropsat i Danmark i 2016 og planer for 2017
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Virksomhedens omkostninger
Datadrevet Asset Management: Mere med mindre
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Målrettede efterafgrøder
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Frigiv penge Seniorkonsulent Ove Lund, SEGES erhvervsøkonomi
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Gødskning af kartofler
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Økonomien i frøsædskiftet
Et godt samarbejde er en afgørende faktor for at skabe en værdiskabende byggeproces og opnå et vellykket byggeri. Dårligt samarbejde udpeges tit som årsag.
Forsøg med fokus på udnyttelsen af næringsstoffer i handelsgødning
Fokus på økonomi og bundlinje
Styr rapsen via gødningen
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Kvier.
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Slambehandling Udfældning af slam Ved sedimentation
Lægning af storformatfliser
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Nøgletal på vejområdet
Fanø Vand A/S Økonomien set fra sommerhusejernes vinkel – Septiktank
UDBUD & KONTRAKTSTYRING
Velkommen til Møde om vandsamarbejde i Favrskov Kommune
Demografisk udfordring – Hele landet størstedelen er i kommunerne
Økonomi i grovfoder sædskifter
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Arbejdsglæde & samarbejde
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Præsentationens transcript:

Økonomi i etablering af markvanding Søren Kolind Hvid PlanteInnovation Plantekongres 2019

Etablering af markvanding Stor investering Stor arbejdsindsats ved markvanding Nye produktionsmuligheder og mere stabil planteproduktion Forudsætninger for økonomiberegning: Et vandingsanlæg til 30 ha 1 boring og 1 vandingsmaskine Vandingskapacitet på 4 mm / ha / dag Vandingstilladelse 1.200 m3/ha/år (varierer 750 – 1.500 m3/ha/år)

Vandingsanlæg investering Det jordfaste anlæg: Boring 40 m dyb og pumpebrønd Jordledning 1.000 m Hydranter 15 stk. El installation Samlet investering: 260.000 kr. Rente 4%. Afskrivning 30 år Vandingsmaskine og pumpe: Dykpumpe + montering 60.000 kr. Indtræksmaskine Ø110 / 500 m slange 250.000 kr. Samlet investering: 570.000 kr. (~ 20.000 kr./ha) 1.400 kr./ha/år i fast årlig forrentning og afskrivning (variation mellem 1.200 og 1.800 kr./ha/år)

Vandingskapacitet og vandingstilladelse Samme anlæg på enten 30 ha (1.000 m jordledning) eller 40 ha (1.300 m jordledning): Fuld kapacitet Større areal Areal, der kan vandes 30 ha 40 ha Vandingskapacitet 4 mm/ha/døgn 3 mm/ha/døgn Vandingstilladelse (årlig) 36.000 m3/år 48.000 m3/år Hvis man skal overholde en vandingstilladelse på f.eks. 1.200 m3 pr. år, så giver anlægget på de 40 ha (3 mm/ha/døgn) bedst økonomi over en årrække.

Variable vandingsomkostninger El (55 øre netto/kWh) 2,50 kr. / mm Vedligehold 2,00 kr. / mm Arbejde (flytning/tilsyn) 3,50 kr. / mm Variabel omkostning i alt: 8,00 kr. / mm Variation typisk mellem 6 og 10 kr. pr. mm.

Forudsætninger for økonomiberegninger Vandingsbehov beregnet for årrække 1990-2018 Forskellige afgrøder (10 afgrøder) Jordtype (6 rodzonekapaciteter: 60 – 80 - 100 – 120 – 140 og 160 mm) Klimalokalitet (10 forsøgsstationer) Vanding efter behov, dog vandingseffektivitet på 90% Merudbytter beregnet årsspecifikt (model) – 29 år Afhængig af klima, lokalitet og rodzonekapacitet Vandingsomkostninger (1.400 kr./ha/år fast + 8 kr./mm) Afgrødepriser (f.eks. vårbyg 110 kr./hkg og stivelseskartofler 60 kr./hkg)

Rodzonekapacitet Viser beregninger for: 60 mm 100 mm 140 mm JB Jordtype Rodzone-kapacitet, mm 1 Grovsand 61 2 Finsand 120 3 Grov lerbl. sandjord 93 4 Fin lerbl. sandjord 114 Viser beregninger for: 60 mm 100 mm 140 mm

Klimalokalitet Viser beregninger for 3 klimalokaliteter: Jyndevad Skjern Flakkebjerg Viser beregninger for 3 klimalokaliteter: Jyndevad klima – nedbørrige områder Skjern klima – middel Flakkebjerg – tørre, kystnære områder

Markvanding på kvægbrug Græs betaler relativt dårligt for markvanding pr. mm, men stort behov Kompensatorisk vækst Ringe vækst ved høje temperaturer Majs betaler godt for markvanding pr. mm, men vandingsbehovet er lavt set over en årrække Markvanding på kvægbrug er i høj grad et spørgsmål om sikker foderforsyning Uden markvanding skal foderforsyningen sikres på anden vis Grovfoderlager som buffer (forsikring i tørre år) Markvanding er afgørende ved afgræsning/Økologi

Vandingsbehov og merudbytte i kløvergræs 1990-2018 Vandbehov gns. 170 mm Merudbytte pr. mm gns. 19 FE/mm Merudbytte pr. ha gns. 2870 FE/ha Beregning for Skjern klima ved rodzonekapacitet på 100 mm

Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr. ha på kvægbrug Afgrøde Rodzone- kapacitet Vandings- behov, mm Merudbytte pr. mm Merudbytte pr. ha* Kløvergræs 60 mm 206 20 3770 100 mm 170 19 2870 140 mm 143 17 2150 Majs 102 30 2760 75 24 1620 57 18 930 Vårbyg 122 23 2630 96 1570 13 960 Beregning for Skjern klima *) Vandingseffektivitet på 90% indregnet

Vanding, merudbytte pr. mm og merudbytte pr Vanding, merudbytte pr. mm og merudbytte pr. ha ved vandingstilladelse på 1.200 m3/ha/år Afgrøde Rodzone- kapacitet Vanding, mm Merudbytte pr. mm Merudbytte pr. ha* Kløvergræs 60 mm 206 184 20 3770 3030 100 mm 170 153 19 2870 2550 140 mm 143 133 17 2150 1990 Majs 102 30 2760 75 24 1620 57 18 930 Vårbyg 122 43 23 2630 820 96 48 1570 700 75 51 13 960 540 Beregning for Skjern klima *) Vandingseffektivitet på 90% indregnet

Kvægbrug – samlet økonomi i markvanding Grovfodersædskifte: 40% kløvergræs, 35% majs og 25% vårbyg Med vanding sparet omkostning til ekstra lager af grovfoder (6 mdr.) og hyppigere omlægning af græsmarker: 500 kr./ha/år. Rodzone- kapacitet mm Optimal vanding, kr./ha Vanding max 1.200 m3/ha/år Grovfoder- sædskifte 60 1.550 950 100 630 380 140 30 -90 Beregning for Skjern klima

Vandbehov og merudbytte i stivelseskartofler 1990-2018 Vandbehov gns. 125 mm Merudbytte pr. mm gns. 135 kg/mm Merudbytte gns. 156 hkg/ha Beregning for Skjern klima

Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr. ha i stivelseskartofler Afgrøde Rodzone- kapacitet Vandings- behov, mm Merudbytte kg pr. mm Merudbytte hkg pr. ha* Stivelses- 60 mm 147 174 231 kartofler 100 mm 125 135 156 140 mm 103 111 107 Beregning for Skjern klima *) Vandingseffektivitet på 90% indregnet

Stivelseskartofler – økonomisk resultat af vanding Skjern 100 mm Gns. 6.900 kr./ha/år Rodzone- kapacitet Nedbørrig (Jyndevad) Middel (Skjern) Nedbørfattig (Flakkebjerg) 60 mm 8.800 11.200 15.600 100 mm 4.900 6.900 10.900 140 mm 2.600 4.200 7.500

Vandingsbehov og merudbytte i vårbyg 1990-2018 Vandbehov gns. 96 mm/år Merudbytte pr. mm gns. 18 kg/mm Merudbytte gns. 16 hkg/ha Beregning for Skjern klima ved rodzonekapacitet på 100 mm

Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr Vandingsbehov, merudbytte pr. mm og potentielt merudbytte pr. ha i vårbyg Afgrøde Rodzone- kapacitet Vandings- behov, mm Merudbytte kg pr. mm Merudbytte hkg pr. ha* Vårbyg 60 mm 122 23 26 100 mm 96 18 16 140 mm 75 13 10 Beregning for Skjern klima *) Vandingseffektivitet på 90% indregnet

Vanding, merudbytte pr. mm og merudbytte pr Vanding, merudbytte pr. mm og merudbytte pr. ha ved vandingstilladelse på 1.200 m3/ha/år Vandet areal: 1/3 kartofler og 2/3 vårbyg Vanding tilpasses, så vandforbrug på 1.200 m3/ha/år ikke overskrides. Afgrøde Rodzone- kapacitet Vanding, mm Merudbytte kg pr. mm Merudbytte hkg pr. ha* Vårbyg 60 mm 122 88 23 26 18 100 mm 96 78 18 16 12 140 mm 75 67 13 10 8 Beregning for Skjern klima *) Vandingseffektivitet på 90% indregnet

Vårbyg – økonomisk resultat af vanding Skjern 100 mm m. faste omk. Gns. -440 kr./ha/år Rodzone- kapacitet Nedbørrig (Jyndevad) Middel (Skjern) Nedbørfattig (Flakkebjerg) 60 mm -140 510 1.070 100 mm -840 -440 140 mm -1.140 -940 -600 Resultat, kr./ha/år:

Vårbyg – økonomisk resultat uden faste omkostninger Skjern 100 mm m. faste omk. Gns. -440 kr./ha/år Skjern 100 mm uden faste omk. Gns. 960 kr./ha/år

Bedrift med stivelseskartofler – samlet økonomi i markvanding (kartofler og vårbyg) Vandet areal: 1/3 kartofler og 2/3 vårbyg Kr. pr. ha/år i gns for hele det vandede areal: Rodzone- kapacitet mm Optimal vanding kr./ha Vanding max 1.200 m3/ha/år kr./ha Bedrift med kartofler 60 4.060 3.620 100 1.990 1.810 140 750 670 Beregning for Skjern klima

Økonomi i etablering af markvanding (opsamling) Økonomi i vanding er stærkt afhængig af både jordtype (rodzonekapacitet) og klimalokalitet Merudbyttet pr. mm aftager med stigende rodzonekapacitet Vandingstilladelser giver ikke mulighed for optimal vanding alle år Afstemme vandingskapacitet, vandingstilladelse og afgrødevalg på arealet, der kan vandes Markvanding giver større dyrkningssikkerhed og flere dyrkningsmuligheder (højværdiafgrøder / bedre afregning) Højværdiafgrøder / høj afgrødepris er afgørende for økonomien i markvanding (undtagen arealer med allerstørst vandingsbehov) Tak for opmærksomheden!