Regeringens ‘ghettoplan’ En kritik af dens forudsætninger og konsekvenser Hans Skifter Andersen

Forudsætninger og formål med Ghettoplanen Hovedoverskrift: ‘Et Danmark uden parallelsamfund’ men hvad er ‘parallelsamfund’? Forslagets problembeskrivelse: ‘Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det omkringliggende samfund’ ‘Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig’ Formuleret målsætning: ‘Ingen ‘ghettoer’ i 2030’ SBi – 04.04.2019

Underforståede påstande i problembeskrivelsen Mange indvandrere har selv valgt at isolere sig fra Danmark ved at bosætte sig i bestemte multietniske byområder med få danske beboere Beboerne i multietniske byområder er uden kontakt med det danske samfund De danner parallelsamfund med egne værdier som medfører at de har sværere ved at optage danske normer De bekræfter hinanden i at man ikke behøver at arbejde SBi – 04.04.2019

Hvorfor er mange indvandrere samlet i byområder med almene boliger? Mere end 50 pct. bor i almene boliger fordi: Lav indkomst Indvandrerne vil gerne bo i ejerboliger, men gør det sjældnere pga. økonomisk usikkerhed og evt. dårligere kreditværdighed Sværere at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger pga. manglende netværk og diskrimination Har haft lettest ved at bosætte sig i almene boliger – enkelt system med ventelister Dannelse af multietniske byområder skyldes: Nogle indvandrere vil gerne bo tæt på venner og familie Områder med mange indvandrere fravælges af beskæftigede og af danskere i almindelighed -> Kortere ventetid i udsatte boligområder og nemmere adgang for arbejdsløse og indvandrere SBi – 04.04.2019

Skæv boligplacering af ikke-vestlige etniske minoriteter Statistisk sandsynlighed for flytning til boligformer (Korrigeret for indkomst, beskæftigelse, alder, familietype mv) Kilde Statens Byggeforskningsinstitut SBi – 04.04.2019

Teori om indvandreres bosætningsmønster: ‘Spatial assimilation’ (Chicagoskolen, Park 1924) Nyankomne indvandrere bosætter sig tæt på et etnisk netværk for at få støtte til etablering i deres nye land – ofte i byområder med dårlige boligforhold og lav indkomst Efterhånden som de integreres socialt, kulturelt og økonomisk fraflytter de indvandrerområderne og spredes i byen SBi – 04.04.2019

Forskelle i bosætningspræferencer mellem multietniske byområder og alle ikke-vestlige indvandrere (2006) SBi – 04.04.2019

Sammenhængen mellem bopræferencer og ressourcer og integration (2006)   Indeks for Andel Ressourcer Integration Ønsker at bo med flertal af indvandrere 2% -37 -84 Ønsker blanding af danskere og indvandrere 33% -4 -8 Ønsker at bo i område med familie 17% -60 SBi – 04.04.2019

Høj beboerudskiftning: Andelen af beboere som har boet mindre end 10 år i boligen (2006) SBi – 04.04.2019

Andel arbejdsløse Indeks for Ressourcer Integration Tilflyttere 56% Forskelle på til- og fraflyttere fra multietniske boligområder med mere end 40 % ikke-vestlige etniske minoriteter   Andel arbejdsløse Indeks for Ressourcer Integration Tilflyttere 56% -68 -33 Fraflyttere 37% -14 -4 Beboere 46% -62 -34 SBi – 04.04.2019

Hvad betyder ‘danskernes’ adfærd for segregationen? Teorier om ‘white flight’ og ‘white avoidence’: Den hvide majoritet fraflytter byområder med mange minoriteter og især undlader de at flytte ind i dem på grund af: Etniske fordomme Områdernes sociale sammensætning og sociale problemer Områdernes lave sociale status Mindre attraktive boliger og omgivelser Problemer med skolerne SBi – 04.04.2019

Statistisk sandsynlighed (%) for mindre tilflytning og øget fraflytning af danskere i byområder afhængig af andelen af ikke-vestlige etniske minoriteter i området (korrigeret for social sammensætning i området og personlig indkomst og beskæftigelse mv. ) Kilde Statens Byggeforskningsinstitut SBi – 04.04.2019

Bliver man mere arbejdsløs af at bo i et udsat boligområde? Omfattende europæisk forskning om såkaldte ‘Neighbourhood effects’ har ikke kunnet finde markante effekter – heller ikke for etniske minoriteter En dansk undersøgelse (Damm 2013) har vist at boliganbragte asylmodtagere oftere kommer i arbejde hvis de bor i byområder med mange indvandrere afhængig af hvor mange af disse er i arbejde Når der er mange arbejdsløse indvandrere i udsatte boligområder er de ikke blevet det af at bo der – de bor der fordi de er arbejdsløse SBi – 04.04.2019

Sammenligning af ikke-vestlige beboere i tre multietniske boligområder med alle ikke-vestlige SBi – 04.04.2019

Hvorfor ‘parallelsamfund’ er en fejlagtig betegnelse for udsatte boligområde med mange indvandrere Områderne er meget heterogene med mange forskellige nationaliteter, der ikke har meget fælles Den høje koncentration af indvandrere skyldes især boligmarkedet og at danskere fravælger områderne Der er stort gennemtræk (bortset fra i København pt). Områderne giver boligmulighed for de svageste og dårligst integrerede indvandrere og mange af dem flytter når de klarer sig bedre Bortset fra sociale forhold er der ikke voldsomt store forskelle på indvandrere i og udenfor udsatte områder Beboerne er ikke blevet arbejdsløse af at bo der SBi – 04.04.2019

Hovedelementer i Regeringens forslag Fysisk omdannelse af udsatte boligområder og nedbringelse af andelen af almene familieboliger Skærpet boliganvisning Styrket politiindsats og højere straffe Indsatser i skoler og daginstitutioner SBi – 04.04.2019

Forslagets ‘målgruppe’ SBi – 04.04.2019

‘Udsatte boligområder’ opfylder mindst 2 af nedenstående 5 kriterier 1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. 3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere. 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. SBi – 04.04.2019

‘Ghettoområder' opfylder kravene Mindst to af de tre oprindelige ghettokriterier om: a. antal dømte på over 2,7 pct. b. andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse på over 40 pct. c. andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct. Eller Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct. ‘Hårde ghettoer’: Har været på regeringens ghettoliste i de sidste 4 år SBi – 04.04.2019

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder 1.Fysisk forandrede boligområder Landsbyggefonden skal bruge 12 mia. kr. til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. Især til de ‘hårde ghettoer’ 2.Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder De ‘hårde ghettoer’ skal afvikle 60 pct. af familieboligerne ved nedrivning, nybyggeri eller salg inden 2030. Hvis de ikke selv gør det kan regeringen beslutte at nedlægge dem. 3.Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder SBi – 04.04.2019

Illustration fra Ghettoplanen SBi – 04.04.2019

Reduktion af almene familieboliger i de berørte kommuner (skøn) Nedlagte boliger Andel af almene boliger Høje Taastrup 1.767 19% Horsens 333 5% Kolding 806 12% Aarhus 930 4% Odense 2.154 10% Vejle 323 3% Slagelse 814 9% Esbjerg 471 Holbæk 358 6% København 699 Fredericia 359 Alle 10.430 SBi – 04.04.2019

Konsekvenser af nedlæggelse af almene boliger Bestanden af almene boliger reduceres med mindre nybyggeri erstatter (men der er ikke taget initiativer til dette) Boligmuligheder for familier med lav indkomst reduceres Andre boligområder (eller de resterende boliger i områderne) må modtage de der ellers ville flytte til de nedlagte boliger med risiko for øgede sociale problemer her Konsekvenserne må forstås i lyset af de senere års sociale udvikling i den almene sektor og de processer som skaber udsatte byområder. Færre almene boliger øger risikoen for udsatte områder SBi – 04.04.2019

Voksende boligsociale udfordringer for kommunerne SFI rapport ’Evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber som led i landsbyggefondens 2006-10-midler’, 2012 ‘Efterspørgslen efter boliger med en husleje, der kan betales af de svageste grupper, ser ud til at blive større, ifølge interviewene med nøglepersoner i kommuner og boligorganisationer, som følge af nedskæringer i overførselsindkomster. Desuden peger nøglepersonerne på, at udbuddet af boliger med de laveste huslejer bliver mindre på grund af fysiske renoveringer i boligområderne ‘ SBi – 04.04.2019

Den almene sektors beboere afviger i stigende grad socialt Kilde SFI SBi – 04.04.2019

Skærpet boliganvisning Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder (op til 90 pct. af ledige boliger) Beskæring af ydelser for tilflyttere til ghettoområder (kontanthjælp nedsættes til startydelse, op til -6.600 kr. pr måned) Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse og kontanthjælp til de ‘hårde ghettoområder’ SBi – 04.04.2019

Erfaringer med fleksibel udlejning hos kommuner Evaluering af Fleksibel udlejning i Aarhus Kommune 2013-16 ‘Fleksibel udlejning medvirker til at balancere beboersammensætningen i boligområder med udlejningsaftaler. Der er tale om en lille positiv effekt, som tager tid at opnå og skal ses i en kontekst, hvor boligmarkedet i øvrigt oplever en stadig segregering’. ‘Det ser ud til, at den overordnede positive effekt særligt trækkes af de mindre udsatte boligområder, mens effekten i de særligt udsatte boligområder er meget svag eller ikke-eksisterende’ Evaluering af Fleksibel udlejning i Københavns Kommune 2003-04: ‘Fraflytningsaktiviteten er generelt lav i den almene boligsektor, og de fleksible udlejninger har kun udgjort en lille del af periodens udlejninger (12 %). Det er derfor primært i nybyggerier, at der kan spores en mærkbar effekt’. SBi – 04.04.2019

SFI evaluering af udlejningsreglerne SFI rapport ’Evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber som led i landsbyggefondens 2006-10-midler’, 2012 ‘Hverken i forhold til uddannelse, beskæftigelse, indkomst eller etnicitet ser de undersøgte udlejningsredskaber ud til at have gennemslagskraft. Lokalt kan der være gode erfaringer med at anvende eksempelvis fleksibel udlejning, mens vi, når vi sammenligner alle boligområder, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens 2006-10-midler og som har tilkendegivet at bruge forskellige udlejningsredskaber, ikke finder, at der sker ændringer i beboersammensætningen.’ SBi – 04.04.2019

Svært at tiltrække boligsøgende der kan opfylde kriterierne Mulige årsager til svag effekt for beboersammensætningen af særlige boliganvisningsregler Svært at tiltrække boligsøgende der kan opfylde kriterierne Nogle af de, der flytter ind, flytter hurtigt ud igen (fx studerende) De øvrige ventelister får større andel af arbejdsløse og etniske minoriteter SBi – 04.04.2019

Konklusioner om ghettoplanen Planen er bygget på forkerte antagelser om hvordan udsatte boligområder opstår og hvilke konsekvenser det har for beboerne at bo der Nedlæggelsen af boliger betyder i nogle kommuner en relativt stor reduktion af den almene boligbestand og problemer for boligsocial anvisning Andre almene boligområder kommer under boligsocialt pres fordi: Generelt er hele den almene sektor mere eller mindre under pres De øvrige ‘udsatte’ områder og andre lignende områder med mange indvandrere har svært ved at tiltrække beskæftigede og danskere, og i de berørte kommuner vil de skulle optage mange af de familier, som ellers ville flytte ind i de nedlagte almene boliger Skærpelsen af anvisningsreglerne vil kun have større effekt, hvor der er et presset boligmarked (København). Andre steder kan der være risiko for tomme lejligheder Der vil også være udsatte boligområder med mange indvandrere i 2030 Samtidigt vil der blive øgede boligsociale problemer eller social eksport til andre kommuner, herunder land- og yderområder SBi – 04.04.2019