Kritisk realisme og poststrukturalismen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tvivl om naturalistisk metodologi
Advertisements

Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Tine Studstrup FALS-kursus
Undervisning i VM i uge 46:
Subjektivitet, Teknologi Samfund A RBEJDSTEKNIKKER 4. Ø VELSESGANG.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
(Social) Konstruktionisme
Videnskabsteori og faglige metoder
Peter Nedergaard Philosophy of Naturalist Science Uge 38 1.
Forståelse og fortolkning – Peter Nedergaard
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 3
Forskningen i samfundet – Peter Nedergaard Dagsorden: 1. Humboldt-modellen 2. Øget forskningsstyring 3. Oplysningstanken og kritikken heraf 4. Er samfundsforskeren.
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Peter Nedergaard: Berger & Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1
SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
AT 7 filosofi Objektivitetens sammenbrud. ”AT-elefanten” Lignelsen om de blinde mennesker og elefanten Den første får fat i benet: ”Elefanten er som en.
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
Torben Spanget ChristensenIFPR, Syddansk Universitet. Oplæg: Hvorfor al den evaluering? Oplæg: Hvorfor al den evaluering? Nordiske Lærerorganisationers.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Dronninglund 2/2-05.
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 7
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
Philosophy of Naturalist Science Uge 38
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Den fundamentale 2-deling
Tvivl om naturalistisk metodologi Uge 38
Kritisk teori v/ Peter Nedergaard
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Peter Nedergaard: Strukturalisme og poststrukturalisme
Naturalisme og positivisme
Disposition: 1. Introduktion til faget
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Naturalisme og positivisme
Videnskabsteori..
Talehandling og Tekst.
Peter Nedergaard: Komparative metoder - og konstruktivismens kritik af de naturalistiske antagelser 0) Siden sidst – og lidt om anden øvelsesopgave Generelt.
Videregående kvalitative metoder
AT og humanistiske metoder
Peter Nedergaard: Strukturalisme og poststrukturalisme
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Disposition: 1. Introduktion til faget
Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
Skrivedag 6: Metode og videnskabsteori
Peter Nedergaard: Forklaringstyper
En introduktion af Otto
Samfundsvidenskaberne
Peter Nedergaard Ophavssituation og kildeværdi UGE
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Kritisk realisme og poststrukturalismen Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden Siden sidst Introduktion Nøglebegreber Virkelighedens dybde Kritisk realisme og poststrukturalismen

Introduktion Kritisk realisme – en tredje vej mellem naturalisme og konstruktivisme? Ontologisk realisme = en virkelighed er derude Epistemologisk relativisme = vores viden er usikker Rationel dømmekraft

Roy Bhaskar Tidsskrift

Introduktion Kritisk realisme: Opererer med strukturer Og dybder i videnskaberne Opererer med bredere forklaringsmodeller end kausalforklaringsmodellen i naturalismen = naiv realisme Er eksplicit kritisk overfor poststrukturalismen Er marxistisk videnskabsteori minus socialisme

Nøglebegreber Intransitiv dimension: ontologi – realisme – væren = den virkelighed, som på et givet tidspunkt eksisterer uafhængigt af viden om den. Videnskaberne har til formål at genere viden herom   Transitiv dimension: epistemologi – historisk betinget – kritisk stillingtagen = den menneskeskabte side af viden og vidensproduktionen

Nøglebegreber Åbne systemer: = konstruerede forsøgsopstillinger  Lukkede systemer: = konstruerede forsøgsopstillinger = systemer, i hvilke der forekommer empiriske regelmæssigheder   Åbne systemer: = real life = systemer, i hvilke der ikke forekommer empiriske regelmæssigheder

Nøglebegreber Epistemologisk fejlslutning: = når man som de empiriske realister sætter mennesket og dets viden i centrum for alting.   Ontologisk fejlslutning: = viden reduceres til væren, når man hævder, at virkeligheden kan aflæses som en åben bog uden menneskeskabte begreber.

Nøglebegreber Kritik – i tredobbelt forstand I form af påstanden om eksistensen af den dybe ontologi. I form af at videnskabelig viden er fejlbarlig. I form af videnskabelig kritik af uvidenskabelige vrangforestillinger.

Nøglebegreber Strukturer og aktører i samfundsvidenskaberne Bhaskar: Strukturer er vigtigere end aktører, da samfundene eksisterer forud for enkeltindividerne. Á la Marx: Mennesker skaber deres egne betingelser. Men ikke efter forgodtbefindende. Træder ind i bestemte strukturer.

Virkelighedens dybder Tre ontologiske lag: Perceptionelle lag = erfaringer og observationer af mennesker Faktuelle lag = begivenheder og fænomener uafhængigt af observationer Transfaktuelle lag = ikke direkte observerbare strukturer, mekanismer og kausale potentialer = fokus i kritisk realisme

Lagdeling

Snakke tre minutter med naboen: Find eksempler fra samfundsvidenskaben på transfaktuelle lag.

Virkelighedens dybder Kausale relationer I: Strukturer giver objekterne kausale potentialer og tilbøjeligheder. Måden, hvorpå strukturerende objekter virker på, kaldes for (generative) mekanismer. Betingelserne, som afgør, om et objekts kausale potentialer udløses, afhænger bl.a. af andre objekters mekanismer. I åbne systemer kan kausale lovmæssigheder kun forstås som tendenser.

Virkelighedens dybder Kausale relationer II Både strukturelle og intentionelle årsag-virkning-relationer Fokus på forklaringer i det transfaktuelle lag af generative kræfter, mekanismer, tendenser Flere årsager i forskellige lag Kontingens

Virkelighedens dybder Niveau delt struktur: Sociale virkelighed – aktør og struktur Biologiske virkelighed Fysiske virkelighed Forskellige videnskabsidealer, men samme virkelighed (modsat hermeneutik) Anti-reduktionisme

Virkelighedens dybder Kritisk realisme i samfundsvidenskaberne Bhaskar: Samfundsvidenskaberne opfattes som videnskaber i samme betydning som naturvidenskaberne. Men ikke på samme måde. Samfundsvidenskaberne i komplekse, åbne systemer og meget mere foranderlige i forhold til fysiske og organiske systemer. Fokus på kritik á la kritisk teori.

Virkelighedens dybder Emergens = Nye lag er opstået ud fra underliggende lag og med nye strukturer og drivkræfter. Men kan ikke reduceres til det underliggende niveau Eksempel: drivhusgasser i atmosfæren + forøgelse heraf ændrede risikoforhold i forsikringsbranchen

Snakke tre minutter med naboen Nye lag opstår fra underliggende lag Kom med flere eksempler

Kritisk realisme og poststrukturalismen Man kan ikke adskille aktør og struktur Man skal dekonstruere (Derrida) disse modsætninger a la tekst-tale, mand-kvinde, magt-viden, sandt-falsk Man bør privilegere det ikke-privilegerede – f.eks. viden i f.t. magt Mennesket som rationelt individ opløses – ind træder subjektet (psykoanalysen)

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: Virkeligheden omfatter også ikke-diskursive forhold Virkeligheden er niveaudelt Virkeligheden er forskellig fra vor viden om den Videnskaben er ikke nødvendigvis udtryk for magten Virkeligheden er en ekstern målestok for videnskaben Mennesker besidder rationel dømmekraft

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: Det er muligt at få ægte viden om den eksterne virkelighed uden at hævde, at man besidder den sande viden Mennesker er ikke tomme punkter eller blot og bar sociale konstruktioner Kritisk realisme er en moderat (erkendelsesteoretisk) form for konstruktivisme Tæt på Faircloughs kritiske diskursanalyse