DNA, Kromosomer og Celledelinger Arvemateriale, almindelig celledeling, kønscelledeling Motivation for læring: Forstå hvad der ligger bagved avlsarbejde. Senere får vi mere praktisk avl. Genetik er et spændende område, fordi det fortæller noget om hvad der sker inde i kroppen – i vores celler. Genetik betyder arvelighedslære. Det vi ser når vi ser på hinanden er hvad vores gener har udtrykt i kombination med miljøet. De gener vi udtrykker kaldes også genotypen og det vi ser kaldes fænotypen. Der findes en lille ligning som hedder genotype + miljø = fænotype. Altså de gener vi udtrykker på miljøet (nu og tidligere) = med det vi ser. Giv eksempler på det vi ser. Det vi skal lære mere om nu er gener. Senere kommer I til at lære mere omkring hvad gener koder for og afslutningsvis kommer vi til at lære noget om hvordan genetik bruges i praktisk avl. Det vi skal have i dag er noget baggrunds information for at forstå hvorfor gener gør som de gør.

Genopfriskning af cellens opbygning CELLESLIM: cytoplasma, en tykt flydende væske fyldt med nærringsstoffer og organeller (enheder i cellen) LYSOSOMER: Blærer der indeholder enzymer (slippes løs når cellen dør og nedbryder cellen/modner kød), RIBOSOMER: Cellens køkken. Danner proteiner. Ligner små kort i elektron mikroskop. ENDOPLASMATISK RETIKULUM: Cellens ovn i køkkenet: Modner (bager) og Leder proteiner ud af cellen. GOLGI: Leder overskydende væske ud af cellen. CELLEMEMBRANEN: Dobbelt lag fedtstof og proteiner. Transport proteiner, som kanal for stoffer, der ellers ikke kan trænge i gennem. CELLEKERNEN: Omgivet af kerne membran. Her findes kromosomer, som er opbygget af stoffet DNA. Kromosomerne er arvematerialet, som har opskriften på alle de proteiner og enzymer, som kroppen skal bruge. MITOKONDRIER: Cellens kraftværk med vigtige enzymer til forbrændingsprocessen (ånding) af sukker, som lagers som kemisk energi (ATP) til senere brug. Findes rigtig mange af i muskel og hjerneceler.

Hvad er DNA? – og hvor findes det? DNA er bærer af den arvelige information (arvemateriale) DNA findes i cellens kerne DNA er bærer af den arvelige information. Man kan også kalde det cellen eller individets arvemateriale. Hvad mener jeg med individet? Person eller dyr.

Opbygning af DNA Dobbelt helix (dobbelt spiral) ”backbone” (rygrad) Fosfat Sukker nucleotider A (adenin) T (thymin) C (cytosin) G (guanin) Basepar A/T C/G I kommer til at få dette igen, når I får om proteinsyntesen.

To tørklæder snos, så det ses, at hvis man bliver ved med at sno dem om hinanden, så ruller de sammen. (som en DNA streng der ruller sig op til et kromosom)

Kromosomer Kvæg har 30 kromosom par Mennesker har 23 kromosom par Svin har 18 par Mink har kromosom 15 par Mennesker har 23 kromosom par Af dem er 22 par kromosomer for almindelige ting 1 par er kønskromosomer Alle celler i kroppen bærer DNA og har 46 kromosomer (menneske) Kønsceller har 23 kromosomer, sådan så afkommet får 46 kromosomer, når æg og sædcelle smelter sammen. Homologe kromosomer er kromosomer der koder for den samme information fx farve på hårlag. Kan de to homologe kromosomer kode for hver deres hårfarve. Forklaring følger på næste slide

Mitose og Meiose Mitose er almindelig celledeling, bruges af kroppen til at danne nye celler efterhånden som gamle celler skal udskiftes pga. alderdom eller til at vokse altså unge dyr der skal blive større eller dem der bliver federe ;-). Meiose er kønscelle deling og bruges til at danne æg og sædceller. Der er kun en type celler i kroppen som ikke deler sig og det er hjerne og nerveceller.

Almindelig deling af celler Mitose Fordobler celle antal (En celle bliver til to) Kort fortalt Kromosomer fordobles Kromosomer deles på midten (centriolen) Cellen deles i to og er tro kopier af hinanden Mitose bruges som sagt til at udskifte slidte celler eller til at individet kan vokse. Gå mere i detaljen på tavlen

Dobbelt antal kromosomer (4n) Her ses Profase: Dobbelt antal kromosomer, kernemembranen opløses, Centrioler bevæger sig til hver side (der dannes poler) Før profase er Interfase: Vækst og proteinsyntese medfører at cellen for det dobbelte antal kromosomer (4n). Fra youtube: mitosis af graig savage

Kromosomer bevæger sig til midten (4n) Metafaxe. Trådene holder i kromatiderne

Kromosomernes søster kromatider trækkes fra hinanden (4n) Anafase: Søster kromatiderne trækkes mod polerne (centriolerne) i telomer trådene. (KARYKINESIS)

Kromatid den ene halvdel af et kromosom, som det ses, når cellen er i deling . Kromosomet består her af to identiske søsterkromatider Før celledelingen begynder, fordobles (replikeres) det enkelte kromosom, således at de to søsterkromatider er genetisk helt identiske. Ved afslutningen af celledelingen føres de to søsterkromatider til hver sin dattercelle,

Der dannes nye kerne membraner, men der er stadig kun en celle (4n) Telofase

Mitose Til sidst skilles cellen, så de to kerner får hver deres celle (2n) Processen hvorved cellen skilles kaldes cytokinese

Kønscelle deling =meiose Der kommer 4 celler ud af en meiose Kort fortalt: Består af 2 delinger 1) Homologe kromosomer overkrydser (udveksling af genmateriale), så afkom ikke bliver en tro kopi af deres forældre. 2) 2. deling minder om mitosen Meiosen bruges som sagt til at danne kønsceller dvs ægceller eller sædceller. Det er kun i disse celler der sker meiose. Det vigtige for kønsceller er at der er halvt så mange kromosomer som almindelige celler, så det foster der dannes ud fra de to celler får det normale antal kromosomer. Hos planter er kønscellerne støvfang (hunkøn) og pollen (hankøn). Gå mere i detaljen på tavlen

Eksempler på kromosom antal hos forskellige dyrearter Mink Spolorm Bananflue Sommerfugl Kvæg Svin Hest Får Ged Hund Menneske Chimpanse 30 2 8 224 60 38 64 54 78 46 48