Fødevareproduktion naturgrundlaget

Etiopien ved Afrikas Horn 90 mio indbyggere 12 mio af dem får ikke nok føde Masser af regn og gode dyrkningsforhold i højlandet Tørke i lavlandet Flere borgerkrige i landet BNP 619 $/indb – DK 52.000 Børnedødelighed 59 ud af 1000 – DK 4 Forventet levealder 60 år – DK 79 år Analfabetisme 51% HDI-placering 0,448 – DK 0,925 43% arbejder indenfor tertiære erhverv

Underernæring verdensdele Lande klimabælte

FAO (Food and Agriculture Organization) Formål: at skaffe mad til alle folk på Jorden Arbejdet ligger i udviklingslandene med støtte og rådgivning omkring landbrug, skovbrug og fiskeri

Jordens indhold af næringsstoffer Dansk muldjord – kun ca 12.000 år gammel. Indeholder en stor mængde organisk materiale (et stort antal plantenæringsstoffer, som gradvis kan frigives til planterne) Tropisk rødjord – dannet for mange mio år siden. Næringsstoffer er vasket ud af jorden. Tilbage i jorden bliver der aluminium- og jernforbindelser, der sammen med luftens oxygen danner stoffet jerndioxid (rust) Regnskoven kan gro på den næringsfattige jord, da regnskoven er et lukket system, som selv indeholder næringsstofferne

regnskoven

Forudsætning for fødevareproduktion NPK-gødning og vand Nitrogen (kvælstof) – findes både i luften og i jorden Fosfor (phosphor) – findes kun i begrænsede mængder og kan opbruges Kalium – meget almindelig i naturen, indgår i et utal af forbindelser vand

Aralsøen

Landbrug Subsistenslandbrug (selvforsynende – formål at skaffe mad til bonden og hans familie) Markedsorienteret landbrug (højtspecialiserede – producerer typisk kun én vare – afhængig af udveksling med omgivelserne) Intensivt landbrug (formål at få så stort og godt udbytte af jorden som muligt - forskning i nye afgrøder og bedre fodermetoder til husdyrene, veluddannede landmænd og forarbejdning af jorden med dræn, gødning, pesticider) Ekstensivt landbrug (ikke nødvendigt at udvikle – man inddrager bare mere dyrkningsjord i stedet)

Fiskeri – en global handelsvare Fiskekvoter – fastsætter hvor mange tons af en bestemt fiskeart en dansk fisker må fange Trawl og not Konsumfisk Industrifisk

Dambrug og havbrug Ørred Laks Østers

Bæredygtig udvikling Brundtland-rapporten 1987 (Udviklingen på jorden må ikke gå ud over de fremtidige generationer) Selv om man bliver 2 mia flere mennesker om 50 år, så skal de have de samme muligheder, som vi har i dag = mad og råstoffer nok til alle Fattige lande spiser flest vegetabilske produkter og rige lande spiser i højere grad animalske produkter. I takt med øget velstand, vil der blive mere efterspørgsel på animalske produkter Transport af fødevarerne frem for lokalt fremstillede produkter

Skovlandbrug (agro-forestry)

Sukker som eksempel Toldmure Politiske aftaler og lokale konflikter Støtteordninger

Mad i fremtiden Den grønne revolution (hvede, majs og ris-produktion udvikles med kunstgødning, sprøjtemidler og kunstvanding) Forædling (strålængde, søer, malkekøer) GM-afgrøder (genmodificerede afgrøder) - Kina, USA og Indien Landbrugsarealet udvides vertikalt 1961: 0,42 ha per person i verden 2050: 0,15 ha per person i verden