Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmarks fødevareerhverv
Advertisements

Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for logo Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Restrictions on access.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
DENITRIFICATION BELOW THE ROOT ZONE Vibeke Ernstsen Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Plantekongres 2006, Herning, 10. januar 2006.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Danmarks Fødevareforskning Do pesticides and manganese affect human health? Henrik Rye Lam Department of Toxicology and Risk Assessment Danish Institute.
BASF Aktiengesellschaft, Düngemittel CAD/DP Kongressen “Planteproduktion 2004” 13. og 14. januar 2004, Herning, DK Session 11,2 Indlæg 3 Brug af gødninger.
Udnyttelse af husdyrgødning
GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Bæredygtigt hospitalsbyggeri Nyt Hospital Herlev Bygherrens forudsætninger IDA 8. april 2014 Jesper Myhr, Arkitekt MAA Projektleder byggeafdelingen Herlev.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for evt logo Indsæt billede >Klik på billedikonet og indsæt billede Efter indsættelse >Højreklik.
FORNYELSESFONDEN - Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Lone Rosen,
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Hvad betyder landbrugspakken for grundvandet? Claus Vangsgård, DANVA.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Energiøkonomisk Energiøkonomisk kørsel med automatgearet bus.
PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS KARSTEN ATTERMANN NIELSEN LANDSKONSULENT, SEGES.
Globale fødevareproblematik
Figurer og tabeller fra analysen
Målrettede efterafgrøder
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Fremtidens staldbyggeri Vejen til en nul-løsning for miljøet
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Har landbruget visioner?
CEESA WP1/WP5: LCA Screening
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Planteværn DK Original eller Kopi
Agromek 2012.
Denitrification in the root zone
Alternative fuels for HDV - Perspectives from the Danish Energy Agency
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Arbejdspakke 1.
optimering af ejendomsdriften
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Daka Denmark A/S Hvorledes genanvendelsen af fosfor skubbes i gang
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Introduktion Presentation of the HARDI 6500 Controller.
/ Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
Introduktion til økologiske grænser
Fødevareproduktion naturgrundlaget.
efter tomat og broccoli-sagen og efter regelændring i
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Målrettet regulering fra 2019
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
VELKOMMEN Til KL´s Teknik- og Miljøudvalg den 5. maj 2011
Økonomi i grovfoder sædskifter
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter
En by i Rusland Линне Фромм-Кристиансен.
Vejbelysning – med og uden LED
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Præsentationens transcript:

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Department of Food and Resource Economics Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018

Indhold Status for ammoniakemission Forventet teknologi implementering Hvad skal der til for at nå mål? Hvordan er situationen i andre lande? Tanker om fremtiden

Ammoniakkrav i Danmark Danske landmænd skal reducere emissionen med 24% frem mod 2020 og 2030 Der mangler omkring 3,7 kt NH3 for at nå målet I den nuværende fremskrivning indgår allerede ny teknologi og det reducerer emissionen betydeligt Årsag til højere emission nu end tidligere er primært mindre anvendelse af ny teknologi og ikke udviklingen i husdyrproduktionen

Ny teknologi i 2017 fremskrivning (%) Department of Food and Resource Economics Ny teknologi i 2017 fremskrivning (%) 2015 2020 2030 Gyllekøling (søer) 12 20 41 Luftrenser 4 7 13 Forsuring (stald) (k/S) 3/1 5/2 8/5 (mark) (k/s) 13/1 34/3 DCE,2017

Ammoniakregulering I Danmark Krav til emissionen er 30% under reference teknologi når husdyrproduktion øges. Grænse for maksimal omkostning (100 kr./kg NH3) Høj værdi af marginal N (ikke optimale normer) Forsuring reducerer NH3 emission med ca. 50-70% Forsuring er et alternative til nedfældning (køer) Forsuring reducerer behov for overdækning Regulering fremmer ny teknologi (høj N-værdi) Højere N-normer har reduceret behovet for ny teknologi

Acidification with Sulfur acid – overall effects NH3 Reduced by 50-90% CO2 emission Unchanged CH4 emission Reduced N2O emission Increased by 20% Total N matter Increased Crop yields Increased 100-150 kg /ha N-leaching Increased (pools) H2S Probably reduced Soluble P Biogas production Increased when 0-25%, then decline Increased for solid fraction Organic matter S in soils Could be a problem (increase) Working conditions Better (cleaner air)–no effect on smell

Konklusion : Ikke altid en økonomisk gevinst Department of Food and Resource Economics Forsuring i marken Bedrift med 300 ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vinterhvede og 20 tons gylle pr ha Omkostninger : Syre: 6000 m3 x 1.5 liter syre x 2.50 = - 22,500 DKr. Tilførsel : 4 DKK. x 6000 m3 = - 24,000 DKr. Øgede omkostninger (uden kalk) - 46,500 DKr. Indkomst: Højere udbytte (?) : 100 - 200 kg/ha*120 Dkr./kg*300 ha = 36,000 -72,000 DKr. Sparet S-gødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr. = 18,000 DKr. (?) Øget indkomst 36 - 90,000 Dkr. Nettogevinst - 30 - + 150 /ha Konklusion : Ikke altid en økonomisk gevinst

Omkostninger ved teknologier Department of Food and Resource Economics Omkostninger ved teknologier Kr. pr. enh. Kr. pr. kg NH3 Samfundsøk. Gyllekøling (sl. svin) -8 -133 Ikke CO2 Luftrenser (60%) (slagtesvin) 16 51 Forsuring (stald) - Køer - Svin 680 13 121 50 CO2 effekt Forsuring (tons) (mark) -2 - 7 - 5 – 18 Jacobsen, 2018

NEC direktivet – emission og mål Department of Food and Resource Economics NEC direktivet – emission og mål

Anvendelse af teknologier in DK og NL Department of Food and Resource Economics Anvendelse af teknologier in DK og NL DK 2020 NL 2015 Delvis spalter 47 ? Luftrensning 3 46 Køling 5 27 Forsuring 2 Mange udvidelser I Danmark sker uden implementering af ny miljøteknoologi

Regulering i andre lande Department of Food and Resource Economics Regulering i andre lande NL: Stramning af BAT krav for at give “luft” til udvidelser Svært at udvide hvis ikke får ansøgning accepteret (andel I luft) Krav langt væk fra Natura 2000 er stramme GER: SH: Krav om luftrensning for større svinebedrifter Skærpede krav er på vej

Forsuring i andre lande Department of Food and Resource Economics Forsuring i andre lande NL: Dansk VERA ikke nok til godkendelse Frygt for øget tab af fosfor Frygt for snyd med systemet GER: Sikkerhed er en udfordring Indvirkning af svovl i jorden over tid ukendt UK: En del landmænd er interesserede Anlægsstøtte 40% som DK i 2016.

Department of Food and Resource Economics Tanker frem mod 2020 og 2030 Danmark skal reducerer yderligere ca. 3,7 kt. i 2020 og 2030. Skub via regulering for at nye teknologier reelt anvendes Øget luftrensning/køling er en mulighed Højere krav til udnyttelse af husdyrgødning ->> lavere forbrug af handelsgødning Stald- og markforsuring kan øges, men måske sker der i dag et fald? Konflikt med biogas kan undgås ved brug af andre typer af syre (sukker -> mælkesyre) Staldforsuring er et muligt fordelagtigt klimavirkemiddel når sideffekter indregnes

Nye rapporter om Natura 2000 og NH3 The overall conclusive report in Danish: Ammoniakregulering af husdyrbedrifter i forhold til ammoniakfølsom natur (Natura 2000) – sammenligning af Tyskland, Holland og Danmark: Samlerapport IFRO 273. Economic reports Economic analysis of ammonia regulation in Germany (Schleswig-Holstein) in relation to the Habitat Directive Economic analysis of the ammonia regulation in Denmark in relation to the Habitat Directive Economic implications of ammonia regulation in the Netherlands near nature 2000 areas Ammonia regulations near nature areas in Denmark and the Netherlands compared Economic analysis of the ammonia regulation with respect to Nature 2000 sites - Cases from Germany, The Netherlands and Denmark

Denmark Germany Netherlands Department of Food and Resource Economics Denmark Germany Netherlands Ammonia-sensitive” habitats (category 1) Permit thresholds: Total load below 0.2-0.7 kg N/ha/year (cumulation model) (Livestock Installations Act – category 1) Critical Loads (CL) for “nitrogen-sensitive” habitats (not binding) Assessment thresholds (cut-off/de minimis – no further assessment needed): Additional load below 0.3 kg N/ha/year (cut-off), or Additional load below 3 % of CL (de minimis) PAS (“nitrogen sensitive” habitats): Cut-off assessment threshold (no permit requirement): Additional load below 1 mol N/ha/year (or 0.05 mol N/ha/year if there is no or little “room for development” left) Permit threshold: within “room for development”

Facilitating economic growth.. Assumptions: - 2.5% economic growth (scenario) - reduction in nitrogen deposition