Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber? Hvilke typer landskaber finder vi i Danmark? På hvilken måde forandrer mennesker naturen? Hvilke ressourcer gemmer de danske landskaber på?

Møns klint (finkornet kridtaflejringer) 40 cm forsvinder hvert år Regn, frost og tøvejr nedbryder klinten Vand, vind og tyngdekraften får det opløste materiale til at bevæge sig væk eller falde ned Naturen flytter selv rundt på materialerne

Det geologiske kredsløb (erosion – transport – aflejring) Vejr og vind slider i jordoverfladen og bjergene eroderes Tyngdekraft og regnvand transporterer det eroderede materiale mod dalens bund I dalbunden aflejres det nedfaldne materiale – enten på flodbredden eller transporteres med floden til andre steder

Danmark og istiderne Danmark har været helt eller delvis dækket af is i 6-7 omgange over de sidste 2,5 mio år (Pangæa var 370 mio år siden)

Temperaturudsving gennem tiden

Landskaber skabt af istiderne Randmoræne Smeltevandsslette Bakkeøer Tunneldal Dødishul Moræneflade Skurestriber

Randmoræne Gletscheren har lige som en bulldozer skubbet randmorænen op foran sig. Viser hvor isens rand har stået på bestemte tidspunkter. Mols bjerge Odsherred Buerne Gribskov Blomster, skov og krat, da stejle bakker er svære at pløje

smeltevandsslette Mio af m3 smeltevand har løbet fra gletscheren og medbragt sten, grus, sand og ler fra isens overflade og indre. De groveste materialer er blevet afsat i smeltevandsfloder. Vestjyllands hedesletter med åbne vidder og sandet mager jord er netop smeltevandsslette fra sidste istid, hvor ikke hele landet var dækket af is. Lyng, plantager med granskove, læhegn

Bakkeøer Bakkeøer er morænebakker fra næstsidste istid som smeltevandet fra sidste istid har flydt udenom og afrundet. Ligner øer, der stikker op af smeltevandsfladen, når man kører gennem vestjylland

Tunneldal Tunneldale dannes når smeltevand løber i tunneller under en gletscher. På grund af isens vægt har vandet højt tryk og kan derfor erodere dybe huller ned i underlaget. Findes i Østjylland og Himmerland, store dalstrøg, der stråler ud fra den midtjyske højderyg. Grønne og blå korridorer gennem landbrugsjord med skov og krat på stejle dalflanker og våde enge og vand i bunden

Dødishul Dødishuller er spor efter en klump dødis, der ikke længere er i bevægelse, men ligger og smelter. Derfor afsættes ingen materialer på isklumpen men kun udenom og isklumperne bliver dækket af aflejringer. Når dødisen smelter opstår små vandhuller. I dag er der søer eller moser i bunden af mange dødishuller. Omtrent cirkulære og fra 10-300 m i diameter. Flyndersø er et eksempel

moræneflade Den dominerende landskabsform i Danmark. Der hvor gletscheren er gledet hen over landet og afsat materialer på sin vej. Den tunge is har modelleret landskabet så moræneflader kan både være helt flade og smukt bølgende. Morænefladen er høvlet og plastret flad af indlandsisen under istiden.

Isens kræfter Istidens gletsjere kunne nemt blive op til 2 km høje Forestil jer at gletsjeren her var bygget af isterninger (2*2*2cm) En isterning vejer 8 gram Gletsjeren er 2 km = 200.000 cm højt = 100.000 isterninger Det svarer til 800.000 gram eller 800 kg tryk på hvert 2*2 cm areal På en flade på 1 m² (1*1m) vejer isen altså 50*50*800= 2 mio kg eller 2000 tons (vægten af 48 store lastbiler)