Generel deklaration 2015 Firma logo

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Advertisements

Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Foredragsholder: Hans Henrik Hansen, Teknologisk Forskningsleder.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Klimaforandringer.
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Energioptimering af boliger
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Men vi kan godt gøre en forskel.
Værdi gennem partnerskaber
Syrer og baser Repetition 2007.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
”Den friske luft” … eller er den??.
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Biodiesel and bioethanol
Energi og ressourcer.
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
5 gode råd, når man skal skifte opvarmningssystem 5 gode råd – – Lars Kristensen.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Sydenergi.dk - Arbejdspladser og bæredygtighed Niels Duedahl, adm. direktør Fremtidens energisystem.
Driftsudfordringer ved opsamling og bortskaffelse af biomasse fra rabatter og grøftekanter.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
LCA ifølge ISO (ISO 14041, 1997) “LCA er en opgørelse af inputs og outputs og en evaluering af potentielle miljøpåvirkninger fra et produkt gennem.
Transport i miljøredegørelsen Industriens Temadag november 2007 i Odense Kurt Meiner Hansen, Fredericia Kommune.
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
19.4 Grønne regnskaber 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo.
Luftens sammensætning og åndedrættet.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
© Vattenfall AB 13. september 2010 Hans Jørgen Jensen 1 Biomasse på de centrale kraftvarmeværker – udfordringer og muligheder 1.De gode intentioner og.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Energioptimering af boliger
Vindmølleenergi.
Fotosyntese Fokus på energi
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
”Avanceret” Programmering
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
EcoGrid EU (Bornholm) En prototype på et europæisk Smart Grid
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
Kalkulation i produktionsvirksomhed
13. Ikke-finansielle rapporter
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Generel deklaration 2017 Firma logo
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
indlandsisen smelter oversvømmelser
Individuel deklaration 2017
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Generel deklaration 2015 Firma logo Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo Generel deklaration 2015 Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm. Figuren nedenfor til højre viser hvor stor en del af elforbruget i Danmark i 2015, der er købt som individuelt deklareret elektricitet. Det resterende elsalg er deklareret ved hjælp af den generelle deklaration. Brændselsfordeling og el-salg ifølge individuelle deklarationer Brændselsfordeling 2015 El-salg ifølge individuelle deklarationer 2015 Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh Elproduktion fra vedvarende energikilder, der omfatter el produceret fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO2-emission. Elproduktion fra vind, vand og sol er helt emissionsfri, mens der ved brug af biogas, biomasse, affald og fossile brændsler (kul, olie og naturgas) dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Emissioner til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuldioxid, metan og lattergas) og som forsurende gasser (svovldioxid og kvælstofilter). Restprodukter kan ofte anvendes, fx afsvovlingsproduktet gips til byggematerialer og kulasker til cementindustrien. Bioasker bruges ofte til gødskning. Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinjer fra Energinet.dk. Besøg www.energinet.dk/eldeklaration og læs mere om forudsætningerne. Emissioner til luften CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) 463 457 CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,12 N O (Lattergas - drivhusgas) 0,005 Drivhusgasser (CO -ækv .) 468 461 SO (Svovldioxid) 0,06 0,04 NO x ( Kvælstofilte ) 0,19 0,18 (Kulilte) 0,08 NMVOC Uforbrændte kulbrinter 0,02 0,03 Partikler 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 17,3 17,0 Kulslagge 2,8 Afsvovlingsprodukter (Gips m.v.) 6,9 6,7 Slagge affaldsforbrænding 4,5 5,3 RGA røggasaffald 0,7 0,8 Bioaske 0,1 0,05 Radioaktivt affald (mg) g/kWh Ved forbrug af 1 kWh fremkommer Deklaration 2015 2014 0,5