Generel deklaration 2017 Firma logo

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Energistatistik 2012.
Energi Øresund | 12. december | | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Introduktion til samfundsøkonomisk model Lagring af affald Energi Øresund|
Foredragsholder: Hans Henrik Hansen, Teknologisk Forskningsleder.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Klima og bæredygtighed
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Klimaforandringer.
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Skifergas - Hvad mener DN
Københavns fjernvarmesystem
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Dannelse af fossile energikilder
Men vi kan godt gøre en forskel.
Værdi gennem partnerskaber
Syrer og baser Repetition 2007.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Den menneskeskabte drivhuseffekt. Den menneskeskabte drivhuseffekt Menneskets aktiviteter har i stigende omfang påvirket Jordens klima: 1.Dels ved at.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
”Den friske luft” … eller er den??.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Biodiesel and bioethanol
Energi og ressourcer.
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Case Leirvík – Bæredygtig varmeforsyning 27. SEPTEMBER 2016 CASE LEIRVÍK 1.
Energioptimering af boliger
Vindmølleenergi.
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Kalkulation i produktionsvirksomhed
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Generel deklaration 2015 Firma logo
indlandsisen smelter oversvømmelser
Individuel deklaration 2017
og Næstved Fjernvarme A.m.b.A.
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Energi-effektivi-sering
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Generel deklaration 2017 Firma logo Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo Generel deklaration 2017 Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm. Figuren nedenfor til højre viser hvor stor en del af elforbruget i Danmark i 2017, der er købt som individuelt deklareret elektricitet. Det resterende elsalg er deklareret ved hjælp af den generelle deklaration. Brændselsfordeling og el-salg ifølge individuelle deklarationer Brændselsfordeling 2017 El-salg ifølge individuelle deklarationer 2017 Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh Elproduktion fra vedvarende energikilder, der omfatter el produceret fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, er kendetegnet ved ikke at medføre CO2-emission. Elproduktion fra vind, vand og sol er helt emissionsfri, mens der ved brug af biogas, biomasse, affald og fossile brændsler (kul, olie og naturgas) dannes en række emissioner til luften og restprodukter. Emissioner til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuldioxid, metan og lattergas) og som forsurende gasser (svovldioxid og kvælstofilter). Restprodukter kan ofte anvendes, fx afsvovlingsproduktet gips til byggematerialer og kulasker til cementindustrien. Bioasker bruges ofte til gødskning. Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinjer fra Energinet.dk. Besøg www.energinet.dk og læs mere om forudsætningerne. Emissioner til luften CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) 430 469 CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,21 0,19 N O (Lattergas - drivhusgas) 0,005 Drivhusgasser (CO -ækv .) 437 475 SO (Svovldioxid) 0,05 NO x ( Kvælstofilte ) 0,22 (Kulilte) 0,11 0,10 NMVOC Uforbrændte kulbrinter 0,04 Partikler 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 14,6 16,3 Kulslagge 2,3 2,6 Afsvovlingsprodukter (Gips m.v.) 5,7 6,5 Slagge affaldsforbrænding 3,9 3,8 RGA røggasaffald 0,6 Bioaske 0,2 0,1 Radioaktivt affald (mg) g/kWh Ved forbrug af 1 kWh fremkommer Deklaration 2017 2016 0,5 0,4