Om energiomdannelser, energikilder og energibehov

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Olie- og naturgasdannelse
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
- Nordens reneste energiforsyning
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Solenergi i hjemmet.
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Råstoffer.
KUL.
Energioptimering af boliger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Dannelse af fossile energikilder
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Udledninger og råderum
Energi og ressourcer.
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
5 gode råd, når man skal skifte opvarmningssystem 5 gode råd – – Lars Kristensen.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Energioptimering af boliger med udgangspunkt i enfamiliehuse Kurset er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri af Videncenter.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Energioptimering af boliger
Hallo …..Anybody out there …..?
Fotosyntese Fokus på energi
Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen
Lavet af Ajla og Kirtsine
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Individuel deklaration 2016
Generel deklaration 2016 Firma logo
Naturlige og menneskeskabte
Introduktion til geologi på Hf
Klima.
Noter til Klimatologi otto.
Introduktion til geologi på Hf
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Design specifications for the mechanical part of DTUsat
Brombær solcellen.
Noter til Klimatologi otto.
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Geologi er læren om jordens udvikling, opbygning og materialer
Energi Energibehov Energiformer Energiforsyning Energi og miljø.
Anatomi Lever, nyrer.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Generel deklaration 2015 Firma logo
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber?
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Miljøvenligt køkken El – vand – affald ZEINAB, JANVIER OG GITTE.
Island introduktion til geografidelen
Individuel deklaration 2017
Noter til Klimatologi otto.
Naturlige og menneskeskabte
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Individuel deklaration 2018
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
Præsentationens transcript:

Om energiomdannelser, energikilder og energibehov Energi skal der til Om energiomdannelser, energikilder og energibehov

Jordens energi - solen Energi fra solen : kortbølget stråling i form af lys og ultraviolet stråling Refleksion - af skyer og små partikler i atmosfæren - pga albedo-effekten Absorption : jordoverflade opsuger sollys og omdanner det til varme og udsender langbølget varmestråling Solens opvarmning af jorden og atmosfæren sætter luftmolekylerne i bevægelse og skaber vinde. Fordampning skaber skyer, fortætning og nedbør .

Jordens energi – jordens indre Geotermisk energi = energi fra jordens indre Jordens indre er ca. 7000° varmt (6000 km inde) Det skyldes radioaktive processer, hvorved der frigives varme. Ved overfladen er jorden kun 15° og man siger at for hver km man kommer ned stiger temperaturen 15-25° På Island findes varmen ved jordens overflade I Danmark finder man 75° i dybde på 2.5 km

Vores behov for energi Vores energiforbrug afhænger blandt andet af: For at overleve, holde varmen og leve livet Vores energiforbrug afhænger blandt andet af: Hvor godt vores huse er isoleret Hvilke transportmidler vi benytter Hvor mange km vi rejser Hvor mange el-apparater vi bruger Hvor meget el de elektriske apparater bruger Vores holdninger til at spare på energien Vores daglige vaner

Opvarmning og transport Opvarmning af bygninger fjernvarme i byerne (varme- eller kraftvarmeværk) Eget varmesystem (oliefyr, naturgasfyr, halmfyr, pillefyr, brændeovn, varmepumpe, solfanger) Elektricitet fra elværket (kul, naturgas, halm, affald) Vindmøller bidrog med 28% i 2012 Transport et stigende energiforbrug Flere biler, længere pendling, mere handel Flere forretnings- og ferierejser med fly Hvad bruger du energi til på en dag – er det nødvendigt, mindre nødvendigt eller ikke nødvendigt?

Verdens energiforbrug Er der sammenhæng mellem et lands energiforbrug/indb, BNP og klimazone?

Fossile energikilder – ikke fornybare Kul: Trækul (forkulning af træ ved 200-300° - 85-98% carbon tilbage) Stenkul (dannet af planterester aflejret på bunden af søer, sumpe) Planteresterne omdannes først til tørv – så brunkul og sidst stenkul Ca. antal år Tykkelse af lag Indhold carbon Tørv 1000 1 meter 55 % Brunkul Flere millioner 20 cm 75 % Stenkul 200-350 millioner 1 cm 84 % Kina har verdens største produktion af stenkul, der benyttes i industrien, elværker og private hjem

Fossile brændstoffer Nordsø-olien: Dødt dyre- og planteplankton til organisk slam for 150 mio år siden senere dækket af 3 km tykt lag af sand, ler og kalk => stigende temperatur til over 90° = rette temperatur for dannelse af olie Jordskælv har forskubbet lagene, hvilket har lavet fælder, hvor olie og gas er blevet fanget og nu kan pumpes op. Danmark har været selvforsynende siden 1991.

Miljøpåvirkning Olie 55 år mere Naturgas 70 år mere kul 110 år mere

Vedvarende energi Energi fra biomasse Vandkraft Solceller / solfangere / solovne Vindmøller Jordvarmeanlæg Bølgeenergi

Atomkraft / kernekraft?