Livets Ord November 2018

“Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb. 3,20).

Hvor mange gange hører vi ikke nogen banke eller ringe på døren?

Det kan være postbuddet, naboen eller en af børnenes kammerater Det kan være postbuddet, naboen eller en af børnenes kammerater. En gang imellem kan det være én vi ikke kender.

Og straks spørger vi os selv: Hvad vil han mon Og straks spørger vi os selv: Hvad vil han mon? Er det klogt at lukke op for én, vi ikke kender?

Alligevel er dette Guds ord, som er taget fra Johannes’ Åbenbaring, en opfordring til at tage imod en uventet gæst.

Johannes’ Åbenbaring indeholder meget visdom henvendt til os kristne Johannes’ Åbenbaring indeholder meget visdom henvendt til os kristne. Forfatteren er apostlen Johannes, der skriver til urkirken i Laodicea, som ligger i det nuværende Tyrkiet. Han skriver på Vor Herre Jesu vegne, han som døde og opstod ud af kærlighed til hvert eneste menneske.

Og Johannes skriver med den autoritet, der udspringer fra Jesu egen kærlighed.

Han priser menigheden, korrigerer dem, og indbyder dem til at åbne deres hjerte for denne kraftfulde hjælp, som Herren selv vil give dem, hvis de er villige til at lytte til hans stemme og ‘åbne døren’ for ham.

“Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb. 3,20).

Ligesom dengang bliver det kristne fællesskab også nu opfordret til at sætte angst, splittelse og falsk sikkerhed til side for at byde Jesus velkommen, når han kommer igen.

Men dette Livets Ord er også en indbydelse til at ‘være sammen’ med Jesus; til at bruge tid på ‘en snak’,

sådan som man ville gøre med en god ven, omkring et bord, i aftnes stilhed, hvor man diskuterer med åbent sind og et lyttende hjerte.

Det er klart, at hvis vi vil være i stand til at høre og genkende hans stemme, hans Ånd, er vi nødt til at lukke al ‘larm’ ude. Og Ånden er den eneste der kan lukke frygten ude og åbne hjertets dør.

Chiara Lubich skrev om sin egen erfaring i 1949: “Alt i os må vi bringe til tavshed for at høre Åndens stemme.

Og denne stemme er kostbart som en diamant, der er gemt i mudder: den skal renses, vises frem og gives videre til andre på det rigtige tidspunkt. For denne stemme er kærligheden, og kærlighed skal gives videre.

Den er som en ild, der bluser op når den kommer i kontakt med strå Den er som en ild, der bluser op når den kommer i kontakt med strå. Uden strå, slukker den. Kærligheden må vokse i os og flyde videre til andre.”

Pave Frans siger: “Helligånden er en gave. [ Pave Frans siger: “Helligånden er en gave. [...] Den flyder ind i os og får os til at bære frugt, så vi kan give den videre til andre.

[...] Det er Helligånden, som kan befri os fra vores eget ‘jeg’ og sørge for, at vi lukker op for fællesskabets ‘vi’: Vi tager imod netop for at give videre.

Det er ikke os, som er i fokus: Vi er et instrument for denne gave til andre.”

“Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb. 3,20).

Ved at praktisere den gensidige kærlighed, som er kernepunktet i Evangeliet, kan også de kristne give vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse i historien.

I Italien, ved grænsen til Frankrig, er der mange migranter og en dag hører Delia, at der er nogen, der ‘banker på hendes dør’:

“En varm eftermiddag så jeg mange mødre sidde med deres børn foran min café. Børnene græd, fordi de var sultne.

Jeg inviterede dem indenfor og sagde, at de kunne få mad til deres børn uden betaling. Mødrene var flove fordi de ingen penge havde. Men jeg insisterede og til sidst tog de imod det.

De sædvanlige kunder forsvandt én efter én. Og det var starten til at caféen blev til et samlingssted for migranter, som for det meste er muslimer. De kalder mig for ‘Mama Afrika’. De sædvanlige kunder forsvandt én efter én.

Lokalet, hvor de ældre plejede at spille kort, er nu blevet en vuggestue, hvor børnene kan lege og tegne. Et andet rum bruges til at skifte spædbørn og et refugium for mødrene.

På bestemte dage bliver den også brugt til undervisning.

“Jeg havde ikke tænkt mig at vende mine stamgæster ryggen, men jeg kunne ikke bare ignorere migranterne.

Takket være dem har jeg lært mange mennesker og organisationer at kende, der støtter mig og hjælper mig til at gå videre.

Hvis jeg skulle starte forfra, ville jeg gøre det samme igen Hvis jeg skulle starte forfra, ville jeg gøre det samme igen. Det, der gælder for mig, er at GIVE!”

Vi bliver alle inviteret til at byde Vor Herre, der ‘banker på vores dør’, velkommen, således at vi sammen med ham kan gå til vor næste.

Og det er Vor Herre selv, der vil komme ind til os og forvandle vort liv.

Tekst af Letizia Magri Grafik af Anna Lollo i samarbejde med Placido D’Omina (Sicilien, Italien) * * * Livets Ord udkommer på 96 sprog og dialekter og kommer ud til millioner af mennesker i hele verden igennem presse, radio og internet. For mere information, se www.focolare.dk og www.focolare.org Denne PPT er oversat til flere sprog og findes på www.santuariosancalogero.org