Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jorden som dyrkningsmedie
Advertisements

Bundlinje eller pæne marker kom i gang med reduceret jordbearbejdning.
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
Hvor dybt skal der harves?
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion
Indlæg ved Planteproduktion 2004
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Hvorfor faste kørespor?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Effekt af jordtype på roddybden i vårbyg
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
God jordstruktur i praksis – erfaringer med jordløsning
TATION AARHUS UNIVERSITY Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm 1.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE HANS SPELLING ØSTERGAARD SEGES.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Kvalitetsudviklingsprojektet ”Faglig Sammenhæng” Camilla Rump Om undersøgelse af studerendes forståelse.
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. NOVEMBER 2016 SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM AARHUS UNIVERSITET AU JORDSTRUKTUR EFFEKTER AF JORDBEARBEJDNING,
LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS JON BIRGER PEDERSEN SEGES.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
Målstyring. Hvordan styres virksomheden sikrest & bedst ? Lav frekvente målinger (måned, kvartal, år) Hvilke? (KTA = Kunde tilfredsheds analyse, MTU.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Optimér din majsdyrkning
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Akutteamets målgruppe
Skolernes kvalitetsrapport
Eftervirkning af jordpakning på plantevæksten
vækstRegulering og svampebekæmpelse i vinterraps
23.2 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er også for konventionelle landmænd
Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Økonomien i frøsædskiftet
FarmTest . Bearbejdning af majsstub
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Forberedelse til eksamen
Fokus på økonomi og bundlinje
Jonas Egebart Forløbsansvarlig vicedirektør
Roddybde af efterafgrøder
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Praktiske erfaringer med nye etableringsmetoder i vinterraps
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Landbrugsledernes årsmøde
Direkte støtte 2018 Landbrugsseminar 2018
Bekæmpelse af skimmel i økologiske kartofler
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Kommunikation - trykstil
Skolen og praktik Overgangen
Danske Handicaporganisationer
Sygdomme og skadedyr i bælgsæd, effekter af sædskifte og samdyrkning
Krav til informationsformidling
Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Videnskabeligt projekt
Videnskabeligt projekt
Jonna Jepsen Specialkonsulent, underviser og forfatter
Økonomi i etablering af markvanding
Økonomi i grovfoder sædskifter
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Opsamling Sæt borgerne reelt i centrum - Vær nysgerrige på, hvad der er vigtigt for borgeren - Brug det antropologiske blik Tag kompleksiteten alvorligt.
Rækkevidde af skråt kast
MENSTRUATION OG TRÆNING
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm

Baggrund Pakning af underjorden et generelt problem – meget svært at udbedre skader Pakning/sætning af pløjelaget et generelt problem ved overgang til pløjefri dyrkning

Fokus i OptiPlant Fokus på at undersøge effekten af olieræddike på jordens struktur i 0-40 cm dybde i pløjet og pløjefri dyrket jord. Forventede både direkte effekt via nye rodkanaler og indirekte via stimulering af strukturdannelse

Sædskifte-jordbearbejdnings forsøg Foulum (CENTS) Opstartet i 2002 Jordtype: JB 4 4 Sædskifter - fra ren vintersæd til ren vårsæd 4 Jordbeardningsstragier - fra pløjning til direkte såning

Harvning 8-10 cm (H) Pløjning 20-25 cm (MP) Direkte såning (D) Harrowing 8-10 cm, H Direkte såning (D) Foto: David Croft

OptiPlant i CENTS Sædskifte med vårbyg+olieræddike efterafgrøde fra 2007 og fremefter Jordbearbejdningsstrategier: pløjning (MP), Harvning 8-10 cm (H) og direkte såning (D) Udtagning i foråret 2012 før jordbearbejdning og efter 5 år med efterafgrøde (+CC) og uden efterafgrøde (–CC) Prøver i 0-10, 10-20 og 18-27 cm dybde repræsenterende øvre og nedre del af pløjelag (gl. pløjelag) og overgang mellem pløjelag og underjord

Forsøg med forskellige efterafgrøder, efterår 2014, R5. I forgrunden, olieræddike (14 kg/ha) udstrøet 25. juli (før høst af vårbyg 11. august). Bagerst parceller med ubevokset jord. Foto: 26.sept. 2014 (David Croft, AU).

Effekt af jordbearbejdning på porøsitet Abdollahi et al., 2014

Effekt af olieræddike på porøsitet Abdollahi et al., 2014

Effekt af olieræddike på luftledningsevne Abdollahi et al., 2014

Mekanisk modstand Dybde (cm) Dybde (cm) Penetreringsmodstand (MPa) Abdollahi og Munkholm, 2014

Vandstabile aggregater mg g-1 jord Strukturstabilitet Vandstabile aggregater mg g-1 jord Abdollahi og Munkholm, 2014

Størrelse af aggregater i 10-20 cm laget efter kasteprøve Abdollahi og Munkholm, 2014

Opsummering Tendens til flere grove pore Højere luftledningsevne i 0-27 cm Mere sammenhængende system af grove porer Mindsket penetreringsmodstand i pløjesål Ingen effekt på strukturstabilitet

Konklusion: hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Danske og udenlandske undersøgelser har vist et potentiale i at bruge efterafgrøder som værktøj. Effekt på struktur i pløjelag og øvre del af underjorden. Vigtig værktøj i pløjefri dyrkning Men: Behov for at undersøge effekt af andre arter/sorter Behov for at undersøge effekt på stærk pakning i underjorden Optimere anvendelsen i dyrkningssystemet Bedre forståelse af mekanismerne

Olieræddike Strukturator

Biologisk jordløsning i stærkt pakket jord – virker det? 21. maj 2018 Biologisk jordløsning i stærkt pakket jord – virker det? Split-plot behandling i pakningsforsøg siden 2013 Olieræddike anvendes som jordløsnende afgrøde Photo: Uffe Pilegaard Larsen, AU

Spørgsmål?