Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning

Præsentationer af emnet: "Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning"— Præsentationens transcript:

1 Økonomi, brændstof, arbejde og kapacitet ved forskellige jordbearbejdningsmetoder
Claus Grøn Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Plantekongres 2005 Herning Kongrescenter

2 Indhold Driftstekniske og driftsøkonomiske forhold: Brændstofforbrug
Arbejdsbehov og maskinkapacitet Sæsonkapacitet Omkostninger pr. enhed Kapacitetsudnyttelse Følsomhedsanalyser Forøget intresse omkring reduceret jorbehandling: Reducere omkostninger Nye maskintyper tilpasset dagens krav Speciel interessse omkring energibehov Øvrige driftstekniske og driftsøkonomiske forhold Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

3 Jordbearbejdning Bearbejdnings intensitet Teknologi Pløjning Pløjefri
Direkte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

4 Energibesparelser ved afgrødeetablering
Målinger hos forsøgsværter: Brændstofforbrug Tidsforbrug Øvrige maskindata og operationsdata Involverede maskintyper: Skiveskærsmaskiner Tandskærsmaskiner Stubharver med vingeskær Spaderulleharve/tallerkenharve Fra tidligere undersøgelser indgår resultater vedr. Traditonel afgrødeetbalering herunder rotorharve- og kompaktharvesæt

5 Stubbearbejdning Brændstofforbrug: gennemsnitligt forbrug:
5.4 l/ha (4.2 – 7.7 l/ha) ikke forskel på sandjord eller lerjord højere forbrug ved arbejdsdybde på 6-8 cm i forhold til 3-5 cm gennemsnitlig arbejdsbredde på 6 m, hastighed: km/time Brændstoffobrug = effekt på PTO*specifikt brændstofforbug*motorbelastning Ønseklig motorbelastning 70-75% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

6 Såning Brændstofforbrug:
gennemsnitlig brændstofforbrug: 7.7 l/ha (4.1 – 9.4 l/ha) lavest: let tandskærs maskine højest: tung skiveskær på svær pløjet lerjord ikke forskelle i forhold til jordtype eller forudgående jordbearbejdning ikke forskelle i forhold til Väderstad, Horsch og Köckerling Skiveskærssåmaskine – ikke forskel på brændstoffobtug hvorvidt der er pløjet eller ikke Motorbeslatningen ved såning er lav – ofte langt under 70%, hvilket medfører for højt brændstofforbrug – vælg højy gear og lave omdrejninger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

7 Såning Skiveskærssåmaskine – ikke forskel på brændstoffobtug hvorvidt der er pløjet eller ikke Motorbeslatningen ved såning er lav – ofte langt under 70%, hvilket medfører for højt brændstofforbrug – vælg højy gear og lave omdrejninger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

8 Sammenligning mellem metoder
Brændstofforbrug Procentuel reduktion: 24-71% afhængig af metode og teknik. CO2 udledningen reduceres med de samme procensatser Det laveste brændstofforbrug er for direkte såning 13 l/ha – en 1/3 af forbruget for ref. metode 41 l/ha Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

9 Sammenligning mellem metoder
Arbejdsbehov Potentiel reduktion: op til 65% afhængig af metode og teknik Der tegner sig ud fra undersøgelsen følgende billede af reduceret jorbehandling: Stubh hurtigt efter høst Roundup før høst Nogle dage senere stubharves, øverlig fyld gennemskæring såning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

10 forskellige teknikker
Systemløsninger/ forskellige teknikker Alm. radsåmaskine/rotorharvesæt /kompaktharvesæt 2) Lette tandskærssåmaskiner /lette skivetandssåmaskiner 3) Tunge tandskærssåmaskiner 18 forskellige maskinsystemer med mere eller mindre intensiv jordbearbejdning er opstillet, så de forskellige kombinationer af maskinanvendelse afspejler praksis. Basismetoden er den traditionelle med stubharvning, alm. plov, såbedsharve, radsåmaskine, tromle og sprøjte. I den anden ende af skalaen anvendes kun en direkte såmaskine og en sprøjte. Imellem disse to yderpunkter anvendes varierende typer og antal af redskaber. Maskinsystemerne inddeles i grupper efter type af såmaskine: A) alm. radsåmaskiner, rotorharvesæt og kombiharvesæt, B) lette tandskærssåmaskiner og lette skiveskærssåmaskiner, C) tunge tandskærssåmaskiner (duetskær), D) tunge vingeskærssåmaskiner samt E) tunge skiveskærsåmaskiner. Hver gruppe er inddelt i metoder med forskellige kombinationer af jordbehandlinger, antal sprøjtninger m.m. Alle 18 metoder indeholder sprøjtning mod ukrudt efter såning og svampe og skadedyr senere. De fleste metoder indeholder også ukrudtssprøjtning før såning - undtagen metode 1, 2, 4 og 16. Tallet foran kW er traktorstørrelse, kW på motor ved de forskellige såsæt. Alle såmaskinerne er fire meter brede undtagen Horsch CO6, der er seks meter. Alle harver er 6 meter undtagen stubharven Köckerling SG 9/2, som er 4 meter og såbedsharven som er 8.7 meter. Alle plove er 6-furet - og 14” undtagen vendeplov m. jordpakker som er 16”. Tromlen er 6 meter. Frontpakker på traktor er 4 meter. Sprøjten er 24 meter. Repræsenterer metoder anvendt de sidste år med hovedvægt på nutidens metoder Direkte sammenligning da ensartede forudsætninger – f.eks. Markstørrelse 10 ha 4) Tunge skiveskærssåmaskiner Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

11 Økonomiske vurderinger
Forrentning og afskrivning - annuitet over maskinens levetid levetid afhængig af årlig benyttelse maksimal levetid scrapværdi sættes til 10 % Vedligehold i forhold til maskinernes driftstimer fast timesats dækkende materialer og arbejde Brændstof - funktion af traktorens størrelse Maskinomkostningerne indeholder forrentning og afskrivning af nyinvesteringer, vedligehold og brændstof samt arbejdsløn. Der regnes med to traktorer for hvert system samt en tilpasset traktorstørrelse med en omkostning pr. time beregnet ud fra traktorens årlige driftstid, hvoraf 2/3 kan henføres til jordbehandling, såning og plantepleje. Omkostninger til vedligehold er antal driftstimer multipliceret med en fast timesats indeholdende omkostninger til materialer og arbejde. Det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. time er en funktion af traktorens størrelse. Forrentning og afskrivning er et gennemsnitligt årligt beløb (annuitet) over maskinens levetid. Levetiden er afhængig af den årlige benyttelse, så flere driftstimer medfører en hurtigere afskrivning. Hver maskine har en maksimal levetid, som ikke kan overskrides, selvom maskinens driftstimer er få. Den generelle scrapværdi er ti procent af købsprisen, og kalkulationsrenten er seks pct. p.a. Arbejdslønnen til førere af maskinerne er 125 kr. i timen. Arbejdsløn - fast timesats Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

12 Arbejdsbehov og kapacitet
Arbejdsbehov, timer/ha Markkapacitet, ha/timer Det samlede arbejdsbehov er den gennemsnitlige arbejdstid pr. ha plus et tillæg på ti procent for daglig klargøring samt transport til og fra marken. Der er valgt en markstørrelse på ti ha og en markform på 1:2. Arbejdshastigheden er den gennemsnitlige målte hastighed hos forsøgsværter. Arbejdstiden i marken bestemmer maskinkapaciteten, som er maskinens kapacitet i marken inklusiv vendinger, påfyldning af såsæd, justering, nødvendige stop m.m. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

13 15. aug. til 25. aug./5. sept. til 30. sept
Timer til rådighed for markarbejdet Vårsæd Vintersæd Periode 25. mar. til 10 apr. 15. aug. til 25. aug./5. sept. til 30. sept Antal dage 16 35 Timer pr. dag 10 Gunstige dage for såning, % 75 60 Timer 120 210 Antal timer til rådighed for jordbearbejdning og såning bestemmer det maksimale areal, som et givet maskinsystem kan behandle. Der antages sået vinterraps i en del af august samt vinterbyg og vinterhvede i september samt vårsæd fra 25. marts til 10. april. Med en normal arbejdsdag på ti timer og procent gunstige dage i perioderne er der 330 timer til rådighed. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

14 Omkostninger i forhold til maskintyper
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

15 Omkostninger Omkostningsreduktion: 11 – 42 %
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

16 Omkostninger som funktion af behandlet areal
Reduktion af omkostningerne kræver, at maskinkapaciteten bliver udnyttet. Kapacitetsudnyttelsen udtrykker det areal som maskinen kan bearbejde på en normal arbejdsdag under gennemsnitlige vejrforhold. Arealstørrelserne i den øverste figur gælder ved 100 procent udnyttelse. Bearbejdes der et mindre areal, vil omkostningerne pr. ha stige – se den nederste figur. Kurvernes slutpunkt viser det areal, som kan bearbejdes inden for de timer, der er til rådighed. Der er betydelig forskel på kapacitet mellem systemerne. Og kapacitetsudnyttelsen er mindst lige så væsentlig for omkostningerne som valg af maskinsystem. Omkostningerne pr. ha falder kun svagt ved at gå helt op på 100 procent udnyttelse. Derimod eksisterer der ved den høje udnyttelse en risiko for ikke at nå arbejdet i vejrmæssigt vanskelige år. De lidt højere omkostninger er derfor en forsikringspræmie, der betales for at kunne klare arbejdet også under vanskelige forhold. Omkostningerne flader ikke så meget ved de høje udnyttelsesgrader, da kapitalomkostningerne stiger med stigende antal driftstimer på maskinerne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

17 Følsomhedsanalyse Metode: Tung tandskærsmaskine + stubharvning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

18 Konklusion brændstofforbrug kan reduceres 33 – 70%
omkostninger reduceres med % inkludering af stubharvning øger omkostninger med 14-16% antal maskintimer reduceres med % kapaciteten skal kunne udnyttes kapacitetsudnyttelse lige så vigtig som valg af maskinsystem Store muligeder for at spare brændstof, CO2 og arbejde – specielt arbejdsprofieln i efteråret – den væsentligste besparelse kommer ved at udelade pløjning – hvis denne ikke udelades som f.eks. Ved såning med skiveskærsmaskiner opnås ikke de store besparelser Analyse af omkostningsstrukturen ved forskellige maskinsystemer til brug ved jordbearbejdning, såning og plantepleje viser, at alternative metoder kan bidrage til at forbedre økonomien i planteavl. Der opnås et reduceret tidsforbrug og en øget kapacitet pr. ha – og hvis den udnyttes giver det lavere omkostninger pr. ha. En totalvurdering af økonomien kræver dog, at der også ses på indtjeningsbidraget ved de forskellige metoder. Forskellige maskinsystemer vil påvirke udbyttet - og systemerne vil påvirke muligheder og begrænsninger i afgrødevalg og sædskifte. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning