Ingen binding Alloantigen tilført ved vaccination Gads Forlag, ©Toverud Figur 4.26 Vaccination indebærer, at man tilfører organismen et bestemt alloantigen, altså et kropsfremmed makromolekyle. Dette fremprovokerer en immunreaktion, normalt af humoral type, som skitseret her (se DSUM 18.4). Første fase består i antigenpræsentation og udvælgelse af B-lymfocytter, der producerer specifikke antistoffer mod det aktuelle alloantigen (1). Anden fase indebærer mangfoldiggørelse og modning af disse B-lymfocytter, så der dannes en klon (2). I tredje fase udvikles B-lymfocytterne videre til hukommelsesceller og plasmaceller; sidstnævnte udskiller store mængder antistof, så det tilførte alloantigen neutraliseres (3). Hvis den vaccinerede person på et senere tidspunkt smittes af mikroorganismer med det samme alloantigen på overfladen, vil hukommelsescellerne straks reagere (4). Der sker en hurtig mangfoldiggørelse og modning, så der dannes en klon af udvalgte B-lymfocytter (5). Disse udvikles videre til plasmaceller, der producerer store mængder antistof; dermed bekæmpes infektionen umiddelbart (6). Specifik binding B-lymfocytter Antigen- præsentation og udvælgelse Mangfoldig-gørelse og modning Klon af udvalgte B-lymfocytter B-hukommelsescelle Dannelse af hukommelses- celler og angreb på alloantigenet Plasma-celler Infektion Antistof B-hukommelses-celle Mikroorganisme med det aktuelle alloantigen på overfladen Alloantigenet neutraliseres Hurtig mangfoldig-gørelse og modning Klon af udvalgte B-lymfocytter Antistof Hurtigt angreb på alloantigenet, så infektionen bekæmpes straks Plasmaceller