Naturvidenskabelig metode Anvendt i f.h.t. Geologi For en mere udførlig gennemgang se også http://frberg-hf.dk/intranet/geo/naturvidenskabelig-metode.htm Hilsen Otto

Den naturvidenskabelige metode Observationer .. Spørgsmål ..? Hypotese .. Et foreløbigt svar på spørgsmålene Analyse Opstilling af modeller Teorier - som kan forklare det observerede Bjergarterne har forskelligt udseende Hvorfor har de det? De er resultat af forskellige geologiske processer (jvnf def. På en bjergart) Analysen – bliver anvendelsen af viden fra lærebog mv Modellen over det geologiske kredsløb (bjergarternes cyklus) beskriver de processer der danner de 3 bjergarter Teorien om Pladetektonik – forklarer hvor og hvordan disse processer finder sted.

Geologiske kredsløb Viser ved hvilke geologiske processer de tre bjergarter dannes. F.eks Sedimentære bjergarter er et resultat af: forvitring – aflejring og hærding af sedimenterne Udsættes bjergarten for yderligere tryk og varme kan den omdannes til en metamorf bjergart Hvis temperaturen er høj nok vil bjergarten smelte = magma Hvis bjergarten afkøles dannes vulkanske / magmatiske bjergarter Endelig kan alle bjergarterne blive udsat for hævning og således indgå i nye bjerge på jordoverfladen.

Hvad driver processerne? Det geologiske kredsløb giver alene en abstrakt beskrivelse af processerne som danner de tre bjergarter, Men forklarer ikke hvor (rent geografisk) eller hvordan disse processer finder sted, eller hvorfra energien hertil kommer ? Svaret på disse spørgsmål finder vi i den almene teori for geologiens dynamik – nemlig teorien om Pladetektonik Denne beskriver hvordan disse processer finder sted ved de konstruktive og destruktive pladegrænser / - rande

Pladetektonikken (ultrakort) her forvitring af bjergarterne pga vind og vejr Aflejring af sedimenter I subduktionszonen destrueres gammel oceanbund og bjergarterne heri udsættes for metamorfose og opsmeltning. Gennem vulkanisme og ‘simpel’ opfoldning af sedimenter fra havbunden dannes nye foldebjerge Varme fra jordens indre bryder gennem lithosfæren og danner ny oceanbund – i form af magmatisk Basalt. Samtidigt driver lithosfære pladerne fra hinanden = oceanet vokser Kilde: http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/bergarter.html

Beskriv pladetektonikken Hvilke observationer ligger til grund for teorien? Hvordan har nye observationer ændres vores forståelse af kontinenternes udseende -> nye teorier Hvordan kan teorien forklare de geologiske fænomener vi observerer (unge og gamle foldebjerge, dybdegrave, vulkaner, jordskælv, bjergarternes forskellige udseende) Wegener – kystlinier, fossil fund , skurestriber mv Nye data om oceanbunden (vulkanske højderygge og dybdegrave) Kortlægning af jordskælv og aktive vulkaners udbredelse Ca. 1970 – teorien om Pladetektonik anerkendes Teorien kan forklare de geologiske fænomener vi kan observere 

Afslutning Jeg håber at dette kan hjælpe jer til at forstå hvordan den naturvidenskabelige metode kan relateres til undervisningen og opgaverne til geologien. Faglig viden får I dog ikke kun gennem brug af mine Powerpoints og web noter – men primært gennem læsning af jeres tekster og anvendelse af noter fra timerne. God fornøjelse med arbejdet 