Overdrevet – et naturrum i byen

UDVIKLINGSKONSULENT, NATURSTADION
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Formål og strategi for overvågning af arter
Private fællesveje Drift og vedligeholdelse mm. Drift og vedligeholdelse mm. Ved: Vejchef, Mohamed Ouazzani.
- vi har succes når vi har gjort folk nysgerrige
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Skoven Biologi i 8. kl..
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Svampene i de kommunale skove Jacob Heilmann-Clausen
Natur uger Mandag morgen gik vi ud i skoven og vi skulle klatre i trær bagefter skulle vi spise mad og bagefter skulle vi hjem.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Rovfugle Rovfugle er kødædere med kraftigt næb og kløer (fangere). Rovfuglene opdeles i grupper: våger, høge, kærhøge, falke, glenter, ørne, fiskeørn og.
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
COWI PowerPoint design manual
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Program Kl Oplæg og debat - Driftskontrakt grønne områder og Skov - Hovedidéer med planen - Bemærkninger til planen - Debat om planen og prioritering.
Klik for at redigere titeltypografi i masteren Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Skarven – en succeshistorie med store.
Den strategiske forretningsplan – hvordan
Kilde: DOFbasen Blåvand Fuglestation udarbejdet af Martin Søgaard Nielsen.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Skanderborg Kommune Det Grønne Råd 19. marts )Siden sidst 2)Fiskeri i Skanderborg Kommune 3)Dialogmøde med Forsynings- og Miljøudvalget 4)Status.
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Vores løsning Af: GR 6A Caroline N. Lindblad, Cecilie Have Kudsk Ejnar Maare Søndergaard og Kamille Klysner. Liv i skoven: stisystemer af træbrædder, der.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Hvor dybt skal der harves?
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Afrapportering fra de 7 nationalparkprojekter – et overblik. Indlæg på Plantekongres Af projektleder Jakob Harrekilde Jensen Skov- og Naturstyrelsen.
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Det Grønne Råd, 12. November 2009 Dagsorden 1.Velkomst 2.De rekreative muligheder i de kommunale skove v / Morten Hundahl 3.Mulige naturgenopretningsprojekter.
Jesper Boserup Thestrup LARM og DMP København 19/
- Et naturligt valg for det professionelle landbrug Vandløb og vandplaner i Aabenraa Kommune Torben Heisel, LandboSyd og Sønderjyske Vandløb.
Friluftspolitik lokalt og nationalt. Hvilke tiltag har vi generelt iværksat rettet mod kommunerne? Redskabsbogen (2006) Pixi-hæfte om friluftspolitik.
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
dig-billige-romantiske-getaways/
Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet.
MTB spor i Tisvilde Hegn
Beplantninger i landskabet.
Tidsplan for opkrævning
Skriv et digt.
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Innovative elever løser virksomhedsproblemer
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Klima under forandring
Natura 2000-områder Sammensat af :